LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om LGT UK Holdings Limited kunne nægtes skattefrihed efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien ved modtagelse af likvidationsprovenu fra det danske datterselskab LGT Holding Denmark ApS. Skatteministeriet gjorde gældende, at en forudgående omstrukturering — hvor ejerskabet af det danske selskab blev flyttet fra et malaysisk til et britisk holdingselskab — udgjorde misbrug efter . Landsretten gav Skatteministeriet medhold og fastslog, at skattefordelen på mindst 171 mio. kr. var et af de væsentligste formål med arrangementet, og at LGT ikke havde godtgjort tilstrækkelige kommercielle modhensyn.
Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke og advokat Malthe Gade Jeppesen) anlagde sag mod LGT Holding Denmark ApS (advokat Søren Lehmann Nielsen).
LGT-koncernen er en international koncern inden for kapitalforvaltning (asset management) og private banking, kontrolleret af den liechtensteinske fyrstefamilie gennem LGT Group Foundation. LGT Holding Denmark ApS fungerede som moderselskab for en række udenlandske datterselskaber i Schweiz og Irland. Selskabet havde ved udgangen af 2017 et fremførselsberettiget skattemæssigt underskud på ca. 73,4 mio. kr.
LGT Holding Denmark ApS var i ca. 13,5 år ejet af det malaysiske selskab LGT Holding (Malaysia) Ltd., der igen var ejet af LGT Group Foundation i Liechtenstein.
I 2016 påbegyndte LGT-koncernen en større omstrukturering i forbindelse med opkøbet af 75 % af aktierne i Vestra Wealth LLP i Storbritannien for 1,15 mia. kr. I den forbindelse stiftedes LGT UK Holdings Limited den 18. februar 2016 som et britisk holdingselskab til at erhverve og eje andelen i Vestra. LGT UK Holdings Limited fik efterfølgende overdraget aktierne i LGT Holding (Malaysia) Ltd., hvorefter det malaysiske selskab blev likvideret (endeligt opløst den 3. december 2018). Ved likvidationen blev anparterne i LGT Holding Denmark ApS udloddet til LGT UK Holdings Limited, som dermed blev 100 % ejer af det danske selskab.
LGT Holding Denmark ApS anmodede den 29. maj 2018 Skatterådet om et bindende svar på, om LGT UK Holdings Limited ville være begrænset skattepligtig af likvidationsprovenuet ved den påtænkte likvidation af LGT Holding Denmark ApS.
Sagen gennemgik følgende instanser:
Under landsrettens behandling blev der fremlagt omfattende materiale, herunder referater fra LGT-koncernens Tax (Planning) Committee fra 2012-2020, ekstern rådgivning fra Deloitte Denmark og advokatfirmaet Dentons, samt vidneforklaring fra LGT's Chief Legal & Regulatory Officer.
Skatteministeriets påstand: LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med »Nej«.
LGT Holding Denmark ApS' påstand: Frifindelse.
Bestemmelsen, der er en international omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster, har følgende ordlyd:
Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.
Bestemmelsen blev oprindeligt indsat ved lov nr. 540 af 29. april 2015. Af forarbejderne fremgår bl.a.:
Det foreslås, at der indføres en omgåelsesklausul til bekæmpelse af misbrug af danske dobbeltbeskatningsoverenskomster. Der er som nævnt enighed i OECD om, at stater ikke er forpligtet til at indrømme fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst ved deltagelse i arrangementer, der indebærer misbrug af overenskomstens bestemmelser.
Bevisbyrden er todelt: Det påhviler skattemyndighederne at fastslå, at opnåelse af fordelen er et af de væsentligste formål. Herefter påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at indrømmelsen er i overensstemmelse med overenskomstens indhold og formål.
Artikel X, stk. 1, har følgende ordlyd:
Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, som er hjemmehørende i Malaysia, og som er pligtig til at erlægge malaysisk skat deraf, skal være fritaget for enhver skat, som pålægges udbytte i Danmark udover den skat, som pålægges selskabets indkomst.
Landsretten gennemgik tre led i misbrugsvurderingen.
Landsretten fastslog, at omstruktureringen — hvor ejerskabet af LGT Holding Denmark ApS ændredes fra det malaysiske til det britiske selskab forud for likvidationen — var et arrangement i ligningslovens § 3, stk. 5's forstand.
Ved vurderingen af, om arrangementet indebar en skattefordel, lagde landsretten afgørende vægt på ordlyden af artikel X i DBO'en med Malaysia:
Efter en almindelig sproglig forståelse af artikel X, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Malaysia, der er en fravigelse af OECD-modeloverenskomsten, sammenholdt med artikel IV, stk. 1, [er] skattefritagelsen for udbytter i Danmark efter denne overenskomst betinget af, at modtageren af udbyttet faktisk skal betale malaysisk skat af dette.
Om beskatningen i Malaysia bemærkede retten:
Det er uklart, hvilke skattepligtige aktiviteter denne betaling dækker over. Landsretten finder imidlertid, at en betaling på 20.000 ringgit ikke kan anses for at udgøre en reel skattebeting af udbytte ved en likvidation af LGT Holding Denmark ApS, der efter det oplyste ville have medført en beskatning til Danmark i omegnen af 171 mio. kr.
Landsretten konkluderede derfor, at likvidationsprovenuet ville have været kildeskattepligtigt til Danmark under det malaysiske selskabs ejerskab, men er skattefrit efter DBO'en med Storbritannien — altså forelå der en skattefordel.
Landsretten afviste samtidig LGT's argument om, at alternative scenarier (f.eks. udlodning via Liechtenstein) skulle inddrages:
Landsretten konkluderede, at betingelserne i ligningslovens § 3, stk. 5 for at nægte LGT Holding Denmark ApS fordelen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien var opfyldt.
Skatteministeriets påstand blev derfor taget til følge:
LGT Holding Denmark ApS skal anerkende, at spørgsmålet i anmodningen af 29. maj 2018 skal besvares med »nej«.
Sagsomkostninger:
Henset til sagens karakter — der var henvist til landsretten i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1, og Skatteministeriet havde anlagt sagen efter at Landsskatteretten havde givet LGT Holding Denmark ApS medhold — fandt landsretten, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.
Dommen blev afsagt af landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Michael Schaumburg-Müller og Gitte Søjberg Christensen (kst.).
Artikel 10, stk. 2, litra b:
skal sådant udbytte være fritaget for skat i den førstnævnte stat, hvis den retmæssige ejer, som er nævnt i litra a) i dette stykke, er et selskab, der direkte ejer mindst 25 pct. af den udstedte aktiekapital i det selskab, der udbetaler udbyttet.
Landsretten bemærkede, at ligningslovens § 3, stk. 1 (EU-direktiv-omgåelsesklausulen), som Landsskatteretten havde anvendt, ikke finder anvendelse, da Storbritannien er udtrådt af EU, og overgangsperioden er udløbet. Sagen skulle derfor afgøres efter § 3, stk. 5, der vedrører misbrug af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Den skattemæssige bedømmelse af, om der opnås en skattefordel ved arrangementet, findes at skulle ske på baggrund af den konkret påtænkte omstrukturering og de forudsætninger, som er lagt til grund i anmodningen om det bindende svar, og ikke på baggrund af andre af LGT-koncernens påberåbte alternative dispositioner som led i en overordnet strukturændring.
Landsretten lagde afgørende vægt på referaterne fra Tax (Planning) Committee:
Efter indholdet af referaterne fra Tax (Planning) Committee, som efter det oplyste ikke havde til opgave at analysere og foretage anbefalinger om forretningsmæssige forhold, lægges det til grund, at den påtænkte omstrukturering blev foreslået efter betydelige undersøgelser, der var iværksat af komiteen, af de skattemæssige konsekvenser, som en række mulige scenarier for en omstrukturering ville medføre, og at undersøgelserne navnlig havde fokus på, hvordan aktiverne i LGT Holding Denmark ApS kunne overføres skattefrit til andre dele af koncernen.
Retten fremhævede særligt, at en likvidation af LGT Holding Denmark ApS i 2016 var blevet vurderet til at indebære en »tax risk« på 253 mio. CHF. Landsretten fandt det herefter godtgjort, at det var »rimeligt at fastslå«, at den skattemæssige fordel var et af de væsentligste formål med den påtænkte omstrukturering.
Bevisbyrden vendte herefter: Det påhvilede LGT Holding Denmark ApS at godtgøre, at indrømmelsen af fordelen var i overensstemmelse med indholdet og formålet med DBO'en mellem Danmark og Storbritannien.
Landsretten fremhævede flere forhold:
Der foreligger i sagen ingen bestyrelsesreferater, oplæg til ledelsen eller lignende forud for sagen, der beskriver de påberåbte forretningsmæssige overvejelser bag beslutningen om omstruktureringen.
Begrænsede omkostningsbesparelser: De årlige besparelser ved likvidationen af LGT Holding Denmark ApS var opgjort til ca. 1,1 mio. kr. — et beløb landsretten fandt »ubetydeligt« i forhold til skattefordelen på mindst 171 mio. kr.
Underskuddet uden reel værdi:
LGT Holding Denmark ApS' indtægter stammer fra skattefri udbyttebetalinger fra datterselskaberne, hvorefter det fremførelsesbare underskud ikke kan aktiveres, og at der i øvrigt ikke var konkrete planer for det fremførelsesberettigede skattemæssige underskud på ca. 75 mio. kr., som vil bortfalde ved likvidationen.
Den betydelige skattefordel, som opnås ved den påtænkte omstrukturering, afspejles ikke i et tilsvarende tab eller anden forretningsmæssig risiko, og størrelsen af de forventede besparelser ved likvidationen af LGT Holding Denmark ApS vil være ubetydelige set i forhold til størrelsen af den skattemæssige fordel.
Landsretten henviste afslutningsvis til forarbejdernes formålsbetragtning:
Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne bør imidlertid ikke give anledning til dobbelt ikke-beskatning. Et andet formål med dobbeltbeskatningsoverenskomster er derfor at hindre at overenskomsterne giver anledning til skatteundgøelse og skatteunddragelse.
