LandsrettenVestre Landsret stadfæstede byrettens dom over en 26-årig mand, der blev fundet skyldig i voldtægt og særlig rå vold mod en kvinde, han havde mødt via en datingapp. Landsretten skærpede vurderingen af voldsforholdet til at være omfattet af på grund af halsgrebets farlige karakter. Anklagemyndighedens påstand om forvaring efter blev ikke taget til følge, da betingelsen i nr. 3 — at forvaring er påkrævet for at forebygge faren — ikke fandtes opfyldt, idet der kun forelå ét tilfælde af kontaktvoldtægt. Straffen blev fastsat til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Tiltalte, født 1998, og Forurettede kom i kontakt via en datingapp i marts 2023. Tiltalte var på daværende tidspunkt i et forhold med Person 1, men forholdet var ved at gå i opløsning. Efter at Person 1 slog op den 27. april 2023, intensiveredes kontakten mellem tiltalte og Forurettede. De aftalte at mødes på Herning Station samme dag.
De havde forinden skrevet sammen på Snapchat om deres seksuelle præferencer — begge gav udtryk for at være til "hård sex". De udvekslede billeder med seksuelt indhold.
Efter mødet på stationen tog de hjem til Forurettede, hvor de havde sex. Senere samme aften hentede de to fælles bekendte, Vidne 2 og Vidne 3, og festede hos Forurettede. Tiltalte, Vidne 2 og Vidne 3 tog kokain undervejs.
Vidne 3 tog hjem i en taxa fredag morgen den 28. april 2023. Han havde spurgt tiltalte, om han ville med, hvilket tiltalte afslog. Vidne 2 forlod stedet kort efter. Tiltalte og Forurettede var herefter alene.
Lørdag morgen opstod en voldsom episode mellem tiltalte og Forurettede. Forurettedes forklaring om, hvad der skete, blev lagt til grund af landsretten:
Efter episoden opsøgte Forurettede naboen Vidne 1, som observerede hendes skader umiddelbart efter. Hun var forvirret, i chok og talte i øst og vest. Vidne 1 var ikke i tvivl om, at nogen havde været voldsom ved hende.
Forurettede kontaktede politiet og sendte besked til Vidne 2, som ankom og fandt hende siddende på køkkengulvet i fosterstilling, grædende og i panik.
Lørdag morgen opstod en voldsom episode mellem tiltalte og Forurettede. Forurettedes forklaring om, hvad der skete, blev lagt til grund af landsretten:
Efter episoden opsøgte Forurettede naboen Vidne 1, som observerede hendes skader umiddelbart efter. Hun var forvirret, i chok og talte i øst og vest. Vidne 1 var ikke i tvivl om, at nogen havde været voldsom ved hende.
Forurettede kontaktede politiet og sendte besked til Vidne 2, som ankom og fandt hende siddende på køkkengulvet i fosterstilling, grædende og i panik.
Der var rejst tiltale for tre forhold:
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om forvaring, subsidiært skærpet fængselsstraf. Tiltalte påstod frifindelse for forhold 1 og 2 og i øvrigt formildelse.
Forurettede nedlagde erstatningspåstand om i alt 213.156,48 kr.:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste | 80.896,48 kr. |
| Godtgørelse for tort | 125.000,00 kr. |
| Godtgørelse for svie og smerte | 7.260,00 kr. |
Tiltalte anerkendte alene kravet om svie og smerte.
Tiltalte og vidnerne afgav i det væsentlige samme forklaringer som i byretten.
Tiltalte forklarede, at sexen havde været frivillig og baseret på fælles præferencer for hård sex og rollespil. Om morgenen den 29. april 2023 havde de ikke sex — "det var der ikke stemning for". Han beskrev Forurettede som psykisk ustabil om morgenen: hun slog sig selv i hovedet med en iPad, truede ham med en hammer, og opførte sig som om hun ikke var mentalt til stede. Han havde alene holdt hende fast for at beskytte hende mod selvskade. Eventuelle mærker på halsen stammede fra frivillig sex dagen før. Han benægtede at have sagt "du er min slave" den pågældende morgen.
Forurettede afgav en forklaring, som landsretten fandt troværdig, sammenhængende og konsistent. Hun fastholdt, at tiltalte havde voldtaget hende og udøvet vold mod hende, herunder et halsgreb.
Vidne 1 (nabo) havde ikke talt med Forurettede i et stykke tid forud for episoden. Forurettede bankede meget hårdt på hans dør om morgenen den 29. april. Hun havde skader på halsen og i hovedet og blødte fra læben. Han var ikke i tvivl om, at nogen havde været voldsom ved hende. Forurettede var forvirret og i chok.
Vidne 2 modtog en kort Facebook-besked fra Forurettede om, at hun var blevet overfaldet. Vidnet ringede straks og hørte Forurettede græde i panik. Ved ankomsten fandt hun Forurettede siddende på køkkengulvet nærmest i fosterstilling, grædende og meget ved siden af sig selv. Forurettede åbnede også op om voldtægten.
Vidne 3 forklarede, at han lørdag blev ringet op af tiltalte, som fortalte at Forurettede havde truet med en hammer, og at tiltalte kun havde givet hende en lussing. Vidne 3 hentede tiltalte på stationen. Tiltalte var lidt stille og svarede kun kort — "et tegn på, at tiltalte ikke havde lyst til at tale om det."
Tiltalte forklarede, at sexen havde været frivillig og baseret på fælles præferencer for hård sex og rollespil. Om morgenen den 29. april 2023 havde de ikke sex — "det var der ikke stemning for". Han beskrev Forurettede som psykisk ustabil om morgenen: hun slog sig selv i hovedet med en iPad, truede ham med en hammer, og opførte sig som om hun ikke var mentalt til stede. Han havde alene holdt hende fast for at beskytte hende mod selvskade. Eventuelle mærker på halsen stammede fra frivillig sex dagen før. Han benægtede at have sagt "du er min slave" den pågældende morgen.
Sagen blev bedømt efter følgende bestemmelser:
Straffelovens § 216, stk. 1 — voldtægt: "For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri."
Straffelovens § 245, stk. 1 — særlig rå, brutal eller farlig vold: "Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år."
Straffelovens § 70, stk. 2 — forvaring ved seksualforbrydelser:
En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis
- han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og
- det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
- anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Straffelovens § 69 — foranstaltninger i stedet for straf ved psykisk afvigelse
Straffelovens § 89 — tillægsstraf
Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 — straf for overtrædelse
Retsplejelovens § 992, stk. 1 — adgang til at undlade påkendelse af borgerlige krav
Landsretten stadfæstede byrettens skyldkendelse med én ændring vedrørende forhold 2.
Samtlige voterende udtalte:
Forurettede har også for landsretten afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring uden at overdrive, og forklaringen har sagen igennem været konsistent. Forklaringen støttes af hendes umiddelbare reaktion efter episoden, hvor hun kontaktede vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 og anmeldte, at hun var blevet udsat for voldtægt og vold.
Retten lagde vægt på, at Forurettedes forklaring stemte med de konstaterede skader i ansigtet og på halsen, som Vidne 1 observerede umiddelbart efter episoden.
Tiltaltes forklaring blev derimod ikke fundet troværdig:
Tiltalte har derimod heller ikke for landsretten afgivet en troværdig forklaring. Han har herunder ikke kunnet give en plausibel forklaring på de skader, som Forurettede fik konstateret ved personundersøgelsen foretaget om eftermiddagen den 29. april 2023.
Forurettede havde forklaret, at tiltalte begik den vold, byretten havde lagt til grund. Personundersøgelsen understøttede dette. Landsretten foretog en skærpet vurdering af voldens karakter:
Efter en samlet vurdering af voldens karakter og omfang, herunder navnlig karakteren af halsgrebet, ved hvilket Forurettede pådrog sig blodunderløbne mærker på halsen, er forholdet omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Forholdet blev således henført under straffelovens § 245, stk. 1 — særlig rå, brutal eller farlig vold — i stedet for den mildere bestemmelse, byretten havde anvendt.
Straffen blev fastsat i medfør af straffelovens § 216, stk. 1, § 245, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89.
Resultatet blev fængsel i 3 år og 6 måneder — svarende til byrettens dom. Der blev lagt vægt på karakteren af voldtægten og den grove vold samt tiltaltes tidligere dom for voldtægt begået i 2018 (fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af § 216, stk. 1, nr. 1 og § 222, stk. 1).
Anklagemyndigheden gentog sin påstand om forvaring efter straffelovens § 70, stk. 2.
Landsretten gennemgik de tre kumulative betingelser:
Landsretten begrundede afgørelsen således:
Tiltalte er tidligere straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, og § 222, stk. 1, jf. begge til dels § 225, for et forhold begået i 2018. Han er nu straffet for et enkelt tilfælde af en såkaldt kontaktvoldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1. På denne baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt er betingelsen i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 3, herefter ikke opfyldt.
Retslægerådet havde vurderet, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men kunne ikke pege på foranstaltninger efter , der ville være mere formålstjenlige til at imødegå risikoen for ny kriminalitet. Tiltalte skulle derfor idømmes almindelig frihedsstraf.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse tiltrådte landsretten byrettens afgørelse om godtgørelse for tort og svie og smerte. Der blev lagt vægt på samme omstændigheder som anført af byretten.
Forurettedes påstand om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste på 80.896,48 kr. blev derimod ikke taget under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Bestemmelsen giver retten adgang til at undlade at påkende et borgerligt krav, hvis de foreliggende oplysninger er ufuldstændige, eller hvis domfældelsen ikke nødvendigvis fører til samme resultat for erstatningskravet.
Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
Landsretten afsagde følgende dom:
Tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under ankesagen.
Forurettede afgav en forklaring, som landsretten fandt troværdig, sammenhængende og konsistent. Hun fastholdt, at tiltalte havde voldtaget hende og udøvet vold mod hende, herunder et halsgreb.
Vidne 1 (nabo) havde ikke talt med Forurettede i et stykke tid forud for episoden. Forurettede bankede meget hårdt på hans dør om morgenen den 29. april. Hun havde skader på halsen og i hovedet og blødte fra læben. Han var ikke i tvivl om, at nogen havde været voldsom ved hende. Forurettede var forvirret og i chok.
Vidne 2 modtog en kort Facebook-besked fra Forurettede om, at hun var blevet overfaldet. Vidnet ringede straks og hørte Forurettede græde i panik. Ved ankomsten fandt hun Forurettede siddende på køkkengulvet nærmest i fosterstilling, grædende og meget ved siden af sig selv. Forurettede åbnede også op om voldtægten.
Vidne 3 forklarede, at han lørdag blev ringet op af tiltalte, som fortalte at Forurettede havde truet med en hammer, og at tiltalte kun havde givet hende en lussing. Vidne 3 hentede tiltalte på stationen. Tiltalte var lidt stille og svarede kun kort — "et tegn på, at tiltalte ikke havde lyst til at tale om det."
Samtlige voterende udtalte:
Forurettede har også for landsretten afgivet en troværdig og sammenhængende forklaring uden at overdrive, og forklaringen har sagen igennem været konsistent. Forklaringen støttes af hendes umiddelbare reaktion efter episoden, hvor hun kontaktede vidnerne Vidne 1 og Vidne 2 og anmeldte, at hun var blevet udsat for voldtægt og vold.
Retten lagde vægt på, at Forurettedes forklaring stemte med de konstaterede skader i ansigtet og på halsen, som Vidne 1 observerede umiddelbart efter episoden.
Tiltaltes forklaring blev derimod ikke fundet troværdig:
Tiltalte har derimod heller ikke for landsretten afgivet en troværdig forklaring. Han har herunder ikke kunnet give en plausibel forklaring på de skader, som Forurettede fik konstateret ved personundersøgelsen foretaget om eftermiddagen den 29. april 2023.
Forurettede havde forklaret, at tiltalte begik den vold, byretten havde lagt til grund. Personundersøgelsen understøttede dette. Landsretten foretog en skærpet vurdering af voldens karakter:
Efter en samlet vurdering af voldens karakter og omfang, herunder navnlig karakteren af halsgrebet, ved hvilket Forurettede pådrog sig blodunderløbne mærker på halsen, er forholdet omfattet af straffelovens § 245, stk. 1.
Forholdet blev således henført under straffelovens § 245, stk. 1 — særlig rå, brutal eller farlig vold — i stedet for den mildere bestemmelse, byretten havde anvendt.
Straffen blev fastsat i medfør af straffelovens § 216, stk. 1, § 245, stk. 1, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. straffelovens § 89.
Resultatet blev fængsel i 3 år og 6 måneder — svarende til byrettens dom. Der blev lagt vægt på karakteren af voldtægten og den grove vold samt tiltaltes tidligere dom for voldtægt begået i 2018 (fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af § 216, stk. 1, nr. 1 og § 222, stk. 1).
Anklagemyndigheden gentog sin påstand om forvaring efter straffelovens § 70, stk. 2.
Landsretten gennemgik de tre kumulative betingelser:
Landsretten begrundede afgørelsen således:
Tiltalte er tidligere straffet med fængsel i 2 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, nr. 1, og § 222, stk. 1, jf. begge til dels § 225, for et forhold begået i 2018. Han er nu straffet for et enkelt tilfælde af en såkaldt kontaktvoldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1. På denne baggrund og efter sagens oplysninger i øvrigt er betingelsen i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 3, herefter ikke opfyldt.
Retslægerådet havde vurderet, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men kunne ikke pege på foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., der ville være mere formålstjenlige til at imødegå risikoen for ny kriminalitet. Tiltalte skulle derfor idømmes almindelig frihedsstraf.
