LandsrettenTryg Forsikring A/S havde i perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2017 udbetalt løbende erstatning for tab af erhvervsevne til en tilskadekommen (Person) i henhold til AES' midlertidige afgørelse af 29. december 2015. Da Ankestyrelsen i februar 2017 omgjorde afgørelsen og fastslog, at erhvervsevnetabet på 35 % var varigt — og dermed skulle omsættes til et kapitalbeløb — opstod spørgsmålet, om Tryg kunne modregne de allerede udbetalte løbende ydelser i kapitalbeløbet på 1.770.811 kr., og om omsætningstidspunktet skulle være datoen for den oprindelige (materielt forkerte) afgørelse eller tidspunktet for den endelige kapitalisering. Østre Landsret frifandt med dissens (2-1) både Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Person var den 11. oktober 2008 udsat for en arbejdsulykke, hvorved hun pådrog sig en lænderygskade.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES, tidligere Arbejdsskadestyrelsen) traf første gang afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne den 23. maj 2012, hvor Person blev tilkendt midlertidig erstatning for et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 % med virkning fra den 8. juli 2011. Ved afgørelser af 21. november 2012, 30. juli 2013 og 19. januar 2014 fastholdt AES, at hun fortsat havde et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 %. Ingen af disse afgørelser blev påklaget.
Ved afgørelse af 29. december 2015 vurderede AES fortsat, at Person havde et midlertidigt erhvervsevnetab på 35 %. AES begrundede den midlertidige karakter med, at hendes erhvervsmæssige situation var "meget uafklaret". Erstatningen skulle fortsat udbetales som en løbende månedlig ydelse efter arbejdsskadesikringslovens dagældende § 17, stk. 3 og stk. 5. Kapitalisering var udelukket, så længe afgørelsen var midlertidig, jf. dagældende § 27, stk. 1, sidste pkt.
Tryg Forsikring påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen med den begrundelse, at der burde træffes en endelig afgørelse om Persons tab af erhvervsevne. Klagen havde efter arbejdsskadesikringslovens § 44, stk. 5 opsættende virkning — Tryg var således ikke retligt forpligtet til at fortsætte udbetalingerne. Ikke desto mindre valgte Tryg at fortsætte med at udbetale den løbende erstatning frem til den 31. marts 2017.
Ved Ankestyrelsens afgørelse af 21. februar 2017 blev AES' afgørelse omgjort. Ankestyrelsen vurderede — i overensstemmelse med Trygs klage — at Persons erhvervsevnetab på 35 % var varigt, og at erstatningen derfor skulle udbetales som et kapitalbeløb. Ankestyrelsen udtalte:
Vi vurderer, at du som følge af arbejdsskaden har et varigt tab af erhvervsevne på 35 procent. … Det er herefter vores vurdering, at de helbredsmæssige følger efter arbejdsskaden for længst er afklaret.
På baggrund heraf traf AES den 6. marts 2017 afgørelse om beregning af kapitalbeløbet. Kapitalbeløbet blev opgjort til , beregnet fra den 29. december 2015 (datoen for den oprindelige, materielt forkerte afgørelse). AES anførte samtidig, at Tryg kunne de løbende erstatninger udbetalt i perioden 1. januar 2016 til 31. marts 2017 i kapitalbeløbet for at undgå dobbeltkompensation.
Ved afgørelse af 23. december 2020 genoptog AES imidlertid spørgsmålet om efterregulering på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag og fastslog, at Tryg ikke havde ret til at modregne de udbetalte løbende ydelser i kapitalbeløbet. Ankestyrelsen stadfæstede denne afgørelse den 17. juni 2021.
Sagen rejste to centrale og indbyrdes forbundne spørgsmål:
Den underliggende problemstilling var, at Person — hvis hverken modregning eller ændring af omsætningstidspunktet blev tilladt — ville modtage både løbende erstatning (139.626 kr.) og kapitalerstatning (1.770.811 kr.) for den samme periode, hvilket samlet gav hende 1.910.437 kr. Havde omsætningstidspunktet været fastsat til 31. marts 2017, ville kapitalbeløbet være blevet 1.693.996 kr., og den samlede erstatning 1.833.622 kr.
Tryg henviste til, at lovgiver ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 netop havde ændret arbejdsskadesikringslovens § 27 for at forhindre dobbeltkompensation i denne type situationer fremadrettet.
Sagen blev bedømt efter de dagældende regler i arbejdsskadesikringsloven (før lov nr. 1541 af 12. december 2023).
Den dagældende § 27, stk. 4 havde følgende ordlyd:
Omsætning af løbende erstatning til kapitalbeløb finder sted på grundlag af erstatningens størrelse på omsætningstidspunktet. Omsætningstidspunktet er det tidspunkt, hvor kapitalbeløbet kan udbetales. Omsætning af erstatning har alene virkning for fremtiden.
Bestemmelsen indeholdt ingen regulering af, hvordan omsætningen skulle ske i et tilfælde, hvor AES havde truffet en midlertidig afgørelse, der efterfølgende blev omgjort af Ankestyrelsen til en endelig afgørelse om varigt erhvervsevnetab.
Arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1 regulerer tilbagebetaling:
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om tilbagebetaling … 1) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har undladt at give oplysninger … 2) når tilskadekomne eller efterladte mod bedre vidende har afgivet urigtige oplysninger … eller 3) når tilskadekomne eller efterladte i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov.
Det var ubestridt, at Person ikke havde modtaget ydelserne "mod bedre vidende", og at betingelserne i § 40 a derfor ikke var opfyldt.
Ved lov nr. 1541 af 12. december 2023 (delvist i kraft 1. juli 2024) blev § 27, stk. 4 ændret, og et nyt stk. 5 indsat:
Ændres en afgørelse, hvor der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne, med tilbagevirkende kraft, og skal erstatningen efter den senere afgørelse omsættes til kapitalbeløb, jf. stk. 1, fastsættes omsætningstidspunktet til datoen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings senere afgørelse. Har tilskadekomne ret til erstatning for en periode før omsætningstidspunktet, udbetales erstatningen som en løbende erstatning for denne periode.
Af forarbejderne (L 23, FT 2023-24) fremgår bl.a.:
Det betyder, at hidtidig praksis, som blandt andet udtrykt i Ankestyrelsens principafgørelse 71-11, ændres.
Og videre:
Formålet med forslaget er i tråd med intentionerne bag loven om at sikre, at de enkelte tilskadekomne altid samlet set får den samme erstatning uanset udbetalingsmåden.
Tryg Forsikrings principale argumenter:
Ankestyrelsens og AES' principale argumenter:
Landsretten behandlede først spørgsmålet om modregning.
Det var ubestridt, at Person ikke havde modtaget de udbetalte beløb "mod bedre vidende", og at betingelserne for tilbagebetaling efter § 40 a, stk. 1 derfor ikke var opfyldt. Landsretten udtalte:
Allerede fordi Person således ikke har pligt til at tilbagebetale de for meget modtagne beløb, har Tryg Forsikring ikke noget krav, der kan rettes mod hende som led i en egentlig modregning.
Herefter vurderede landsretten, om der kunne anvendes et ulovbestemt princip om dobbeltforsørgelse:
Arbejdsskadesikringslovens § 40 a, stk. 1, giver kun forsikringsselskaberne en begrænset adgang til tilbagebetaling hos tilskadekomne. Landsretten finder, at der ikke foreligger forhold i den foreliggende sag, der giver anledning til herudover at overveje analog anvendelse af ulovbestemte principper om udvidet adgang til tilbagesøgning af offentlige ydelser ved dobbeltforsørgelse eller udvidet adgang til modregning på andet grundlag.
Landsretten bemærkede, at det ikke var godtgjort, at Ankestyrelsen havde anvendt usaglige eller ulovlige kriterier. Trygs anbringender om dobbeltbetaling og Ankestyrelsens manglende stillingtagen til omsætningstidspunktet kunne ikke føre til et andet resultat.
Adcitationssagen angik AES' afgørelse af 6. marts 2017, hvor kapitalbeløbet blev beregnet med omsætningstidspunkt den 29. december 2015.
Landsretten lagde til grund, at AES' oprindelige afgørelse af 29. december 2015 var materielt forkert — der skulle ikke være truffet en midlertidig, men en endelig afgørelse om varigt erhvervsevnetab. Spørgsmålet var herefter, hvordan den dagældende § 27, stk. 4 skulle forstås i denne situation.
Flertallet — dommerne Sjöberg og Melchior — udtalte:
Vi finder efter det anførte, at ændringerne i medfør af lov nr. 1541 af 12. december 2023 til § 27, stk. 4, og indsættelsen af den nye bestemmelse i stk. 5, bygger på den forståelse, at arbejdsskademyndighedernes hidtidige praksis var hjemlet af den dagældende arbejdsskadesikringslov, og at en lovændring som følge heraf var nødvendig for at imødegå denne praksis.
Flertallet henviste til, at den hidtidige administrative praksis — bl.a. udtrykt i Ankestyrelsens principafgørelse 71-11 og beskrevet i forarbejderne til 2023-loven — gik ud på, at når en afgørelse trådte i stedet for en tidligere materielt forkert afgørelse, skulle erstatningen beregnes ud fra forholdene på tidspunktet for den tidligere afgørelse.
Desuden fremgik det af Beskæftigelsesministeriets høringsnotat af 4. oktober 2023, at lovforslaget havde til hensigt at sikre, at der ikke fremadrettet sker dobbeltkompensation i sager, hvor tilskadekomne efter gældende praksis modtager både engangserstatning og løbende erstatning for samme periode — hvilket indebar, at den hidtidige praksis var lovlig.
Flertallet fandt derfor, at AES' afgørelse var i overensstemmelse med den dagældende lov og praksis, og at der ikke var grundlag for at fastsætte omsætningstidspunktet til den 31. marts 2017.
Dommer Ole Dybdahl dissentierede og ville give Tryg medhold i adcitationssagen. Han udtalte:
Jeg finder, at det er bedst stemmende med den ordning, som er fastlagt ved dagældende § 27, stk. 4, i arbejdsskadesikringsloven, at omsætningstidspunktet for fastsættelse af løbende erstatning til et kapitalbeløb i denne situation ikke fastsættes til tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oprindelige afgørelse, men til det senere tidspunkt, hvor kapitalbeløbet beregnes.
Dybdahl begrundede dette med, at den foreslåede løsning sikrer, at værdien af erhvervsevnetabserstatningen (i hvert fald i alt væsentligt) er den samme, uanset om AES fejlagtigt undlod at kapitalisere — således at erstatningssøgende ikke forskelsbehandles, når denne fejl foreligger. Han bemærkede, at Højesterets praksis (U.2007.1039H, U.2002.1840H, U.2008.872H) ikke vedrørte den foreliggende situation, men sager hvor skadelidte gjorde gældende at være underkompenseret.
Landsretten afsagde dom i overensstemmelse med stemmeflertallet (2-1):
Tryg Forsikrings subsidiære påstand om hjemvisning blev afvist, da landsretten fandt, at den rettelig var et anbringende til støtte for den principale påstand og i øvrigt uden selvstændigt sigte.
Sagsomkostninger:
| Modpart | Beløb | Bemærkning |
|---|---|---|
| Ankestyrelsen | 55.000 kr. | Inkl. moms |
| Arbejdsmarkedets Erhvervssikring | 50.000 kr. | Ekskl. moms |
Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
