LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om danske domstole har international kompetence til at pålægge Google Ireland Limited — et irsk selskab uden aktiviteter af relevans i Danmark — at nulstille adgangskoder og sikre en kurator adgang til seks Gmail-konti, som en skyldner under konkurs havde benyttet til både erhvervsmæssig og privat kommunikation. Skifteretten i Svendborg havde imødekommet kurators editionsbegæring, men landsretten ophævede kendelsen med den begrundelse, at et bindende påbud ville indebære dansk myndighedsudøvelse over for et selskab hjemmehørende i Irland — i strid med folkerettens territorialprincip. Konkursboet blev pålagt at betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Google for begge retter.
Google Ireland Limited (advokat Michael Hopp) er hjemmehørende i Irland og dataansvarlig for behandlingen af personoplysninger i de pågældende Gmail-konti. Selskabet er ikke etableret i Danmark og har ingen aktiviteter af relevans for sagen her i landet.
Skyldner under konkurs ved kurator, advokat Cathrine Wollenberg Zittan (advokat Cathrine Wollenberg Zittan ved advokat Sofie Schrøder-Andreasen). Skyldner blev erklæret konkurs ved skifterettens dekret af 17. november 2021, og advokat Cathrine Wollenberg Zittan blev udpeget som kurator.
Allerede den 22. november 2021 anmodede kurator skifteretten om postspærring i medfør af konkurslovens § 104 a. Ved kendelse af 23. juni 2022 etablerede skifteretten postspærring, der også omfattede elektronisk post. Postspærringen er efterfølgende blevet opretholdt ved yderligere kendelser.
Kurator har oplyst, at der foreløbig er anmeldt krav i konkursboet for ca. 1,3 mia. kr., mens der alene er identificeret aktiver til en værdi af ca. 4.000 kr. Hvis editionsbegæringen ikke tages til følge, forventes boet sluttet i medfør af konkurslovens § 143 uden dividende til kreditorerne.
Det har ikke været muligt for kurator at opnå adgang til de seks mailkonti eller på anden vis gøre sig bekendt med indholdet. Skyldner har ikke reageret på kurators henvendelser og er ikke mødt i skifteretten trods indkaldelser, herunder via Statstidende. Kurator har endvidere — uden held — forsøgt at gennemføre en indsættelsesforretning på skyldners bopæl den 27. november 2023, jf. konkurslovens § 112.
Den 24. juni 2022 anmodede kurator skifteretten om at pålægge Google Ireland Limited at nulstille adgangskoder og sikre kurator adgang til følgende seks mailkonti, som efter kurators opfattelse reelt anvendtes af skyldner:
Anmodningen blev fremsat som en begæring om tredjepartsedition efter retsplejelovens § 299, jf. konkurslovens § 240 analogt.
Google Ireland Limited havde den 20. marts 2023 frivilligt foretaget datasikring af indholdet fra de seks konti, således at indhold, der forelå denne dato, ikke kan slettes eller ændres af brugeren. Datasikringen havde dog ikke indvirkning på adgangen til fortsat at benytte mailkontiene.
Ved kendelse af 18. august 2023 bestemte Retten i Svendborg, skifteretten, at Google Ireland Limited skulle pålægges at nulstille adgangskoderne og sikre kurator adgang til de seks mailkonti.
Google Ireland Limited kærede skifterettens kendelse den 1. september 2023 med principal påstand om, at kendelsen ophæves, og at kurators anmodning ikke tages til følge. Subsidiært påstod Google, at anmodningen ikke tages til følge.
Kurator påstod principalt stadfæstelse af skifterettens kendelse og subsidiært, at Google Ireland Limited pålægges at sikre kurator adgang til de seks mailkonti.
Google anførte, at sagen er særdeles principiel — efter Googles viden den første danske sag, hvor en domstol skal tage stilling til udvidelsen af e-databeskyttelsesdirektivets regler om kommunikationshemmelighed for webmail i relation til udlevering af oplysninger til et konkursbo.
Landsretten skulle i første række tage stilling til, om danske domstole har international kompetence til at udstede et editionspålæg over for et irsk selskab.
Google gjorde gældende, at de danske domstole ikke har myndighedskompetence over for ekstraterritoriale juridiske personer, og at et direkte påbud om tredjepartsedition ville udgøre en overtrædelse af Danmarks folkeretlige forpligtelser. Google henviste til det folkeretlige territorialprincip, hvorefter hver stat suverænt fastlægger, hvilke processkridt der kan foretages på dens område.
Som det hedder i Martin Dixon, Textbook on International Law, 3. udgave, 1996, s. 126:
Whereas a state may have a general power under international law to prescribe jurisdiction, the enforcement of that jurisdiction can generally take place only within its own territory. Specifically, a state cannot [...] enforce its prescriptive jurisdiction in the territory of another state.
Google fremhævede, at territorialprincippet også er afspejlet i retsplejelovens § 342. Den korrekte fremgangsmåde ville derfor være, at kurator — via en dansk domstol — anmoder om en irsk retskendelse til udlevering af oplysningerne, dvs. inden for rammerne af international retsanmodning efter Haagerkonventionen om bevisoptagelse i udlandet af 18. marts 1970 (som Danmark har ratificeret) og bevisoptagelsesforordningen (1206/2001).
Google påpegede endvidere, at Rigsadvokaten har udarbejdet en vejledning om, hvordan politiet og anklagemyndigheden anmoder om elektronisk materiale fra internationale internetserviceudbydere, hvori det anføres:
Det følger af folkerettens almindelige regler om jurisdiktion, at staten har eneret til at udøve myndighed på sit territorium. Det betyder, at dansk politi alene kan foretage efterforskningsskridt i Danmark.
Google anførte, at det ville være meningsløst, hvis private parter havde en mere vidtgående adgang til at indhente oplysninger fra Google end anklagemyndigheden ved efterforskning af alvorlig kriminalitet.
Google bestred, at der var indgået en værnetingsaftale, dels fordi kurator ikke havde godtgjort, at skyldner var ejer af de pågældende Google-konti, dels fordi kurators anmodning om tredjepartsedition ikke vedrørte en tvist mellem Google og skyldner, men reelt var en anmodning rettet mod skyldner selv — Google var blot leverandør af teknologien.
Google bestred endvidere, at konkursboet kunne indtræde i Googles servicevilkår som en gensidigt bebyrdende aftale, jf. konkurslovens §§ 53 og 55. Google havde allerede i bemærkninger af 8. september 2022 til skifteretten gjort indsigelse mod de danske domstoles kompetence, jf. retsplejelovens § 248 modsætningsvis.
Kurator gjorde gældende, at spørgsmålet om stedlig kompetence skal afgøres efter dansk ret i medfør af grundsætningen om lex concursus, da der er tale om et dansk konkursbo. Skifteretten havde i medfør af konkurslovens § 3, jf. § 240, kompetence til at behandle editionsbegæringen.
Kurator argumenterede endvidere, at skyldner ved benyttelsen af Google-kontiene havde accepteret Googles servicevilkår, hvoraf det fremgår, at brugerens forhold til Google er underlagt lovgivningen i brugerens bopælsland, og at brugeren kan indgive juridiske tvister til de lokale domstole. Kurator henviste til, at konkursboet i medfør af princippet om universalsuccession (konkurslovens § 29) var indtrådt i skyldners sted, subsidiært i medfør af reglerne om gensidigt bebyrdende aftaler (konkurslovens § 55, stk. 1, jf. § 56, stk. 1).
Selvom landsretten alene traf afgørelse om den internationale kompetence, fremførte Google en række subsidiære anbringender, som parterne procederede indgående.
Google gjorde gældende, at Gmail-tjenesten efter ikrafttrædelsen af Det Europæiske Kodeks for Elektronisk Kommunikation (EECC) er omfattet af reglerne om kommunikationshemmelighed i e-databeskyttelsesdirektivet artikel 5, implementeret i dansk ret ved telelovens § 7, stk. 1. EECC ændrede definitionen af elektroniske kommunikationstjenester, så nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester (NU-IKT) — herunder webbaserede e-posttjenester som Gmail — nu er omfattet.
Google anførte, at afdækning af aktiver i et konkursbo ikke er et af de formål, der er oplistet i e-databeskyttelsesdirektivets artikel 15, stk. 1, som kan begrunde en begrænsning af kommunikationshemmeligheden, og at en begrænsning derfor ville være i strid med EU-retten.
Google gjorde gældende, at de påberåbte hjemmelsbestemmelser i retsplejelovens §§ 299 og 300, jf. konkurslovens § 240, er uden nogen klar afgrænsning og derfor ikke opfylder kravet i EU-retten — herunder EMRK artikel 8 og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel 7, 8, 11 og 52 — om, at indgreb i grundlæggende rettigheder skal være fastlagt i klare og præcise regler.
Google henviste bl.a. til EU-Domstolens dom i C-178/22 (Procura della Repubblica presso il Tribunale di Bolzano), præmis 43:
Selv om det er i national ret, der skal fastsættes de betingelser, hvorunder udbydere af elektroniske kommunikationstjenester skal give de kompetente nationale myndigheder adgang til de data, som de råder over, skal en sådan lovgivning fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden af og betingelserne for pålæggelse af en sådan adgang.
Google anførte, at betingelserne for tredjepartsedition i retsplejelovens §§ 299 og 300 ikke var opfyldt:
Kurator bestred Googles fortolkning og gjorde gældende, at konkursboet i medfør af universalsuccession (konkurslovens § 29) må sidestilles med "brugeren" i e-databeskyttelsesdirektivets forstand, hvorfor der ikke sker noget indgreb i kommunikationshemmeligheden. Kurator henviste til Datatilsynets afgørelse af 23. juni 2006 (sag nr. 2003-215-0131), hvorefter et konkursbo træder i skyldners sted i databeskyttelsesretlig forstand.
Kurator fremhævede endvidere en række landsretskendelser, der fastslår kurators vidtgående adgang til digital kommunikation i konkursboer:
Kurator gjorde gældende, at editionsbegæringen var proportional. Hensynet til kreditorerne — med anmeldte krav på ca. 1,3 mia. kr. — vejede tungere end skyldners og tredjeparters privatliv. Kurator var forpligtet til at undlade at læse rent privat post og var underlagt tavshedspligt for private oplysninger. Kurator bemærkede, at det ikke var en betingelse for edition, at skyldner var formel ejer af kontiene — det var tilstrækkeligt, at han havde benyttet dem.
Landsretten lagde til grund, at skyldner blev erklæret konkurs den 17. november 2021, og at der ved skifterettens kendelse af 23. juni 2022 var etableret postspærring, der også omfattede elektronisk post, jf. konkurslovens § 104 a.
Landsretten konstaterede, at Google Ireland Limited er hjemmehørende i Irland og ikke har aktiviteter af relevans for denne sag i Danmark.
Om det afgørende spørgsmål — international kompetence — udtalte landsretten:
Den indgivne begæring fremsat af kurator den 24. juni 2022, som modificeret ved kurators påstand for landsretten, rejser derfor i første række spørgsmålet om, hvorvidt danske domstole har international kompetence til at udstede et pålæg som det begærede.
Et bindende påbud som det, kurator har nedlagt påstand om, vil indebære dansk myndighedsudøvelse over for Google Ireland Limited.
Da Google Ireland Limited ikke er hjemmehørende i Danmark, har danske domstole ikke kompetence til at tage kurators påstand om pålæg af edition over for Google Ireland Limited til følge.
Landsretten tog herefter Google Ireland Limiteds principale påstand til følge og ophævede skifterettens kendelse, således at begæringen om edition ikke blev taget til følge.
Landsretten nåede dermed ikke at tage stilling til parternes omfattende anbringender om kommunikationshemmelighed, e-databeskyttelsesdirektivet, grundlæggende rettigheder eller de materielle editionsbetingelser i retsplejeloven.
Sagsomkostninger: Efter kæresagens udfald samt sagens karakter, omfang, forløb og betydning for parterne bestemte landsretten, at konkursboet inden 14 dage skal betale 125.000 kr. i sagsomkostninger til Google Ireland Limited for begge retter.
