LandsrettenVestre Landsret frifandt Vejdirektoratet for Morsø Spildevand A/S' krav på 2.337.715,13 kr. i vejbidrag for afledning af overfladevand fra en strækning af statsvej A26 (Vilsundvej) ved Øster Jølby. Sagen rejste det principielle spørgsmål, om den blotte faktiske tilledning af vejvand til et spildevandsanlæg udløser betalingspligt efter , eller om der kræves en formel tilslutning. Landsretten fastslog, at § 2a, stk. 10 skal læses i sammenhæng med , og at vejbidrag først skal betales, når vejen tilsluttes anlægget — hvilket ikke var sket for den siden 1970'erne til nedsivning anlagte vejstrækning.
Statsvejstrækningen A26 ved Øster Jølby blev anlagt i begyndelsen af 1970'erne i et område, der dengang lå uden for det kommunale kloakopland. Vejen blev projekteret efter afvandingsprincip 3 — nedsivning — hvor regnvand fra kørebanen løber ud i de tilhørende rabatter og dæmninger for at nedsive i jorden.
På strækningen er det befæstede areal ca. 10-15.000 m², mens det ubefæstede areal (rabatter og dæmning) udgør ca. 33.000 m² — en faktor 10 i forhold til det skønnede nedsivningsbehov. Tegningsmaterialet fra vejens anlæggelse indeholder ikke grøftesignaturer, hvilket understøtter, at grøfterne langs vejen ikke blev anlagt som en del af vejens afvandingskonstruktion.
Vejen gennemskærer et opland på ca. 80 hektar og udgør en barriere i landskabet. En Ø1000 mm betonledning under vejen førte oprindeligt et vandløb (senere rørlagt) og havde status som vandløb indtil 1983, hvor den blev omklassificeret til et spildevandsteknisk anlæg i forbindelse med Morsø Kommunes spildevandsplan fra 1983.
I oktober 2019 konstaterede Morsø Spildevand i forbindelse med undersøgelser for uvedkommende vand, at vejvand fra A26 blev ledt til selskabets regnvandsledning via en drænbrønd. Regnvandsledningen var oprindeligt et åbent vandløb, der i 1983 blev omklassificeret til et spildevandsteknisk anlæg med udløb i Solbjerg Å.
Morsø Spildevand opgjorde det bidragspligtige areal til 29.808 m² (matrikulært areal) og beregnede kravet med udgangspunkt i en vandmængde på 0,12 m³ pr. m²:
| År | m³ | Takst (kr./m³) | Beløb ekskl. moms |
|---|---|---|---|
| 2010-2023 | 3.577 årligt | varierende | 1.870.172,10 kr. |
| Moms (25 %) | 467.543,03 kr. | ||
| I alt inkl. moms | 2.337.715,13 kr. |
Den 19. december 2019 udsendte Morsø Spildevand faktura 10149973 for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 på 42.331,25 kr., som Vejdirektoratet efterfølgende betalte. Vejdirektoratets selvstændige påstand angik tilbagebetaling af dette beløb.
Kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune vedtog den 3. marts 2020 Spildevandsplan 2019, hvorved vejstrækningen blev optaget i spildevandsplanens oplandsskema som opland "719-VD". Vejstrækningen havde ikke tidligere været omfattet af spildevandsplanen — heller ikke i 1983-planen, hvor regnvandsledningen blev omklassificeret.
Vejstrækningen var ikke med i det forslag til Spildevandsplan 2019, der blev sendt i offentlig høring den 15. oktober 2019. Vejdirektoratet blev ikke partshørt forud for optagelsen, uagtet kommunen var bekendt med uenigheden mellem Vejdirektoratet og Morsø Spildevand.
Skønsmanden, ingeniør Skønsmand 1, afgav erklæring den 8. august 2023. De centrale konklusioner var:
Morsø Spildevand nedlagde tre principale påstande:
Vejdirektoratet påstod afvisning af påstand 1 og 2, subsidiært frifindelse, og frifindelse for påstand 3. Vejdirektoratet nedlagde endvidere selvstændig påstand om tilbagebetaling af 42.331,25 kr.
Vejdirektoratet påstod Morsø Kommune dømt til at friholde Vejdirektoratet for ethvert beløb, direktoratet måtte blive dømt til at betale i BS-8584/2022, under henvisning til kommunens angiveligt usaglige optagelse af vejstrækningen i Spildevandsplan 2019.
Morsø Kommune påstod frifindelse.
Spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 10:
For statsveje fastsættes med udgangspunkt i kubikmetertaksten, jf. stk. 4, et årligt vejbidrag beregnet ud fra en vandmængde på 0,12 m³ vand pr. m² areal, hvorfra spildevandet tilledes til et spildevandsforsyningsselskab.
Spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 12:
Vandafledningsbidrag og vejbidrag betales fra det tidspunkt, hvor en ejendom tilsluttes spildevandsforsyningsselskabets anlæg. Hvis der ikke er tale om en permanent fysisk tilslutning til et spildevandsforsyningsselskabs anlæg, betales vandafledningsbidraget fra det tidspunkt, hvor afledningen til spildevandsforsyningsselskabets anlæg begyndes.
Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3:
Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i vandsektorloven, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk. 1.
Miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 4:
Der er tilslutningspligt for ejendomme, når stikledning er ført frem til grundgrænsen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvornår den fysiske tilslutning skal være gennemført.
Af de specielle bemærkninger til den oprindelige spildevandsbetalingslov (Folketingstidende 1987-88, spalte 236-237) fremgår:
Landsretten afviste Morsø Spildevands anerkendelsespåstande:
Påstand 1 og 2 udgør efter deres formulering således reelt anbringender til støtte for påstand 3. Morsø Spildevand har ikke godtgjort, at selskabet har en retlig interesse i selvstændigt at få pådømt de to påstande.
Landsretten lagde til grund, at vejstrækningen blev anlagt i begyndelsen af 1970'erne uden tilslutning til et spildevandsteknisk anlæg og efter et princip om nedsivning. Dette støttedes af tegningsmaterialet og skønsmandens erklæring.
Retten fandt endvidere, at grøfterne langs dæmningen ikke blev anlagt som en del af det vejtekniske anlæg — der var ingen grøftesignaturer på tegningsmaterialet, og historiske kort viste, at oplandet tidligere var afvandet via åbne vandløb til Solbjerg Å.
Om fortolkningen af spildevandsbetalingsloven udtalte landsretten:
Spildevandsbetalingslovens § 2a, stk. 10, skal efter landsrettens opfattelse ses i sammenhæng med bestemmelsens stk. 12, og vejbidrag skal herefter først betales, når vejen tilsluttes et spildevandsanlæg. Denne fortolkning støttes også af forarbejderne til bestemmelsen og Miljøstyrelsens vejledning og udtalelse til Energistyrelsen.
Landsretten bemærkede, at vejstrækningen ikke var omtalt i spildevandsplanen fra 1983 og først i 2019-planen blev optaget i kloakoplandet. På den baggrund:
Landsretten finder derfor, at det ikke kan lægges til grund, at Vejstrækningen, der som anført blev anlagt efter afvandingsprincippet om nedsivning, efter den blev etableret, er blevet tilsluttet Morsø Spildevands anlæg med den konsekvens, at der skal betales vejbidrag.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen blev anket til Højesteret, der ved dom af 20. november 2025 stadfæstede landsrettens dom (BS-61505/2024-HJR).
Spørgsmålet om vejbidrag er aktuelt i de tilfælde, hvor afstrømningen fra vejarealet er tilsluttet offentlig kloak.
Af Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/2001 fremgår:
Opkrævning af vejbidrag er aktuelt i de tilfælde, hvor afstrømningen fra vejarealet er tilsluttet offentligt spildevandsanlæg og dermed er medtaget i spildevandsplanen.
Morsø Spildevand påberåbte sig Højesterets dom af 13. august 2021 (U.2021.4674), hvorefter der ikke er en indbyrdes sammenhæng mellem spildevandsbetalingslovens regler og reglerne i miljøbeskyttelsesloven.
Da Morsø Spildevand ikke fik medhold i påstand 3, var der ikke grundlag for opkrævningen af vejbidrag for 2010. Morsø Spildevand blev derfor dømt til at tilbagebetale 42.331,25 kr. med procesrente fra den 23. februar 2021.
Morsø Kommune blev frifundet for Vejdirektoratets krav om friholdelse, da Vejdirektoratet ikke blev fundet betalingspligtigt.
