LandsrettenØstre Landsret stadfæstede byrettens dom på 10 års fængsel til en far, der sendte sine to mindreårige børn på en cirka 4½-årig genopdragelsesrejse til Kenya og Somalia. Under opholdet blev børnene udsat for systematisk grov vold, mishandling, frihedsberøvelse, tvangsægteskab og omskæring — forhold som tiltalte enten selv udøvede eller medvirkede til ved at overlade omsorgen til sin mor og nye hustru samt ved at ansætte voldelige koranlærere. Sagen rejste det centrale spørgsmål, om børnenes oprindelige forklaringer kunne lægges til grund, efter at datteren efter byrettens dom havde trukket sine anklager tilbage under massivt familiepres.
Sagen blev behandlet som nævningesag ved Østre Landsrets 6. afdeling under sagsnummer S-1237-23. Landsretten bestod af landsdommerne Peter Thønnings, Anne Bendfeldt Westergaard og Annacarina Staunstrup Hølledig (kst.) med nævninger.
Tiltalte (født 1978) var repræsenteret af forsvarsadvokat Marie-Louise Forum Johannesen. Anklagemyndigheden var repræsenteret ved en anklager.
Sagen var anket fra Retten i Odense, der den 25. april 2023 (sag 2-8165/2022) havde idømt tiltalte 10 års fængsel. Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Under landsretssagen afgav tiltalte og en lang række vidner supplerende forklaringer. Der blev afspillet videoafhøringer af de to forurettede børn, Forurettede 3 og Forurettede 2, ligesom Forurettede 3's forklaringer til politirapport blev oplæst. Nye vidner omfattede speciallæge i retsmedicin, kriminalassistent og flere socialpædagoger og socialrådgivere.
Forurettede 3 (datteren) havde fra årsskiftet 2016/2017 givet udtryk for, at hun ikke længere ville være muslim, men kristen, og hun nægtede at bære tørklæde. Dette skabte betydelige konflikter i hjemmet.
Tiltalte meldte uden varsel i marts 2017 Forurettede 3 ud af Skole 2 (en specialskole, hun havde gået på siden 2010) og ind på Skole 3, en muslimsk privatskole. Her blev hun mobbet og kaldt "vantro" og "ikke en rigtig muslim". Godt en måned senere meldte tiltalte hende tilbage på Skole 2.
Skole 2's personale — Vidne 4, Vidne 2 og Vidne 3 — var dybt bekymrede. Forurettede 3 havde fortalt, at hun frygtede, at den forestående rejse til Kenya reelt var en genopdragelsesrejse; at hun skulle tvinges til ægteskab og omskæring; og at hun ikke ville komme tilbage til Danmark. Skolen indsendte en akutunderretning til Odense Kommune.
På et møde to dage før afrejsen gennemgik socialrådgiver Vidne 5 underretningen i sin helhed med tiltalte. Tiltalte forsikrede, at:
Tiltalte fremstod så imødekommende og overbevisende, at kommunens medarbejdere fik "rimelig ro i maven".
Tiltalte rejste den 23. juni 2017 med Forurettede 3 og Forurettede 2 til Nairobi, Kenya. Her mødte de tiltaltes nye hustru, Person 4, som tiltalte havde giftet sig med i 2016. Kort efter ankomsten fik de en lejlighed ved siden af tiltaltes onkel. Tiltaltes mor (børnenes farmor) blev fløjet fra Somalia til Kenya angiveligt på grund af sygdom.
Den 11. september 2017 rejste tiltalte alene tilbage til Danmark og efterlod børnene i Kenya i sin mors og hustrus varetægt. Børnene fik først at vide, at han blot skulle en tur til Somalia. Tiltalte havde mistet den lånte lejlighed i Danmark og havde kun et værelse at bo i — men valgte alligevel at lade børnene blive.
Kommunen iværksatte et forløb for familiens fem børn i Danmark. To af de yngre søskende havde oplyst, at det var "deres tur" året efter, og at Forurettede 3 og Forurettede 2 var rejst, fordi Forurettede 3 "ikke var en god muslim". Alle fem børn i Danmark blev anbragt uden for hjemmet.
Forurettede 3 og Forurettede 2 blev nationalt og internationalt efterlyst den 13. december 2017.
Umiddelbart efter den internationale efterlysning blev børnene flyttet fra Kenya til Somalia. Tiltalte betalte for rejsen, der foregik i taxa med tre bilskift og varede 4-5 dage. De ankom først til Garowe og boede i tre forskellige huse. Tiltalte oplyste aldrig de danske myndigheder om flytningen — han fastholdt, at børnene var i Kenya, "for at holde myndighederne på afstand".
Tiltalte besøgte kun børnene to gange i de 4½ år:
I september 2021 fandt børnenes mor, Vidne 1, frem til børnene og arrangerede deres flugt fra Somalia til Etiopien. Med bistand fra danske myndigheder rejste de videre og ankom til Danmark den 13. december 2021 — efter at have været væk i cirka 4½ år. De blev straks tvangsfjernet af kommunen.
Af Børnehus 1's afsluttende notater af 31. maj 2022 fremgik:
For Forurettede 3:
Forurettede 3 vurderes at udvise tegn på traumatisering og traumesymptomer i et omfang, der kan sidestilles med en posttraumatisk belastningstilstand og formentligt også en kompleks posttraumatisk belastningstilstand. […] Tilstanden vurderes ikke at kunne forventes at gå i sig selv eller remittere spontant over tid og Forurettede 3 ses således med et omfattende behov for stabilisering og behandling. Der må her forventes et behov for en indsats, som strækker sig over flere år og ind i Forurettede 3's voksentrilværelse.
Sagen omfattede tillige tiltaltes systematiske vold mod sin ældste datter, Forurettede 1, i Danmark. Forurettede 1 forklarede, at hun blev slået oftere, efterhånden som hun blev ældre og stillede flere spørgsmål. Hun måtte ikke mødes med eller sove hos danske veninder.
Volden fandt navnlig sted, når tiltalte i weekenderne kontrollerede hendes koranlæsning. Tiltalte benyttede et bælte, som han trak armen bagud med og slog hårdt over hendes ben. Forurettede 1 forklarede:
Han gav hende som regel en lussing. […] Han benyttede et bælte, som han enten havde på eller med, og slog hende som regel én gang på benet. Det skete næsten hver weekend om søndagen, når han var på besøg.
Hun fik røde stregformede mærker, der forsvandt efter en dags tid. Hun måtte kun gå med kjoler — angiveligt for at dække mærkerne.
Vidnet Vidne 10, afdelingsleder på Forurettede 1's opholdssted, bekræftede, at Forurettede 1 gennem årene løbende havde fortalt om vold i hjemmet — også før tiltalte blev anholdt.
Kort efter ankomsten til Kenya udøvede tiltalte grov vold mod Forurettede 3 på et hotelværelse. Hun blev slået flere gange med en sandal i hovedet, herunder mod næsen med en sådan kraft, at hun fik blodnæse, følte at hun besvimede, muligt brækkede næsen og efterfølgende havde smerter i næseregionen. Landsretten henførte forholdet under straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte udøvede yderligere vold mod begge børn i Kenya, herunder:
Landsretten fandt, at den samlede vold havde karakter af mishandling, jf. straffelovens § 245, stk. 1.
Tiltalte ansatte to undervisere: en kvindelig lærerinde og en mandlig koranlærer. Koranlæreren underviste fem dage om ugen og udøvede omfattende vold mod børnene:
Landsretten fandt, at tiltalte ved at undlade at gribe ind, ved fortsat at betale koranlærerens løn og ved telefonisk at billige og opfordre til volden, havde accepteret den fortsatte voldsudøvelse og dermed ifaldt strafansvar som til hele koranlærerens voldsudøvelse.
Umiddelbart efter ankomsten til Kenya forsøgte tiltalte at bortgifte den 12-årige Forurettede 3 til et ældre familiemedlem. Da hun ydede stor modstand, blev hun spærret inde i lejligheden i fire dage uden mad og drikke. Forholdet blev henført under straffelovens § 261, stk. 1 (frihedsberøvelse) og forsøg på § 260, stk. 2 (ulovlig tvang til ægteskab).
I tæt tidsmæssig sammenhæng med det mislykkede ægteskabsforsøg tog tiltalte Forurettede 3 med til et marked i Nairobi, hvor han flere gange solgte hende som daglejer til fremmede personer for at udføre rengøring og passe børn. I nogle tilfælde skulle hun overnatte hos de fremmede.
Ved en af disse lejligheder overhørte Forurettede 3, at en mandlig kunde spurgte tiltalte, om det var muligt at være sammen med hende seksuelt. Tiltalte svarede:
Du må gøre med hende, hvad du vil.
Manden, der var ældre end tiltalte, voldtog efterfølgende Forurettede 3 i sit hjem. Da hun fortalte tiltalte om overgrebet, affærdigede han det med en bemærkning om, at "du er i Afrika".
Landsretten fandt, at tiltalte havde accepteret muligheden for, at manden ville forgribe sig seksuelt på Forurettede 3, og dømte ham for medvirken til voldtægt, jf. straffelovens § 216, stk. 1 og § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. dagældende § 222, stk. 1, samt § 224, stk. 1 (børn som redskab for andres overgreb).
Ved den retsmedicinske undersøgelse den 12. januar 2022 konstaterede speciallæge , at Forurettede 3 var blevet — størstedelen af klitoris og dennes forhud var fjernet. Indgrebet blev udført af , mens Forurettede 3 gjorde stor modstand og .
Efter flytningen til Somalia fortsatte den systematiske vold:
Landsretten lagde til grund, at tiltalte fortsat havde hyppig, ofte daglig kontakt med sin mor og hustru via videoopkald, og at han var i kontakt med koranlærerne, som han antog og betalte løn for. Tiltaltes mor og hustru greb heller ikke ind, når koranlærerne slog børnene.
Den samlede vold blev henført under straffelovens § 245, stk. 1 som mishandling, og tiltalte blev dømt som medvirkende.
Landsretten fandt det efter det samlede bevisresultat i forhold 13 a-d og f-j utvivlsomt bevist, at udlandsopholdet havde medført alvorlig fare for børnenes sundhed og udvikling, og at dette kunne tilregnes tiltalte som et forsætligt forhold.
Retten lagde vægt på:
Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 215 a, der har en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 4 år:
Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som sender sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold.
Tiltalte blev frifundet for forhold 13 e.
Landsretten fandt, at Forurettede 3 under de fire første videoafhøringer (før byrettens dom) havde forklaret detaljeret, troværdigt og overbevisende. Hendes forklaringer var:
Efter byrettens dom ændrede Forurettede 3 på eget initiativ sin forklaring radikalt og påstod, at hun havde løjet. Landsretten tilsidesatte dette og lagde til grund, at hun havde været under massivt pres fra familien:
Landsretten bemærkede:
Forurettede 3 har i forbindelse hermed beskrevet, at hun har følt sig manipuleret til at trække sine anklager tilbage.
Landsretten fandt tiltaltes forklaring utroværdig. Hans påstand om, at ekskonen havde orkestreret et komplot, var uforenelig med:
18 nævninger og dommere stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 10 år.
Landsretten lagde ved strafudmålingen vægt på:
Straffen blev fastsat i medfør af de af byretten citerede bestemmelser, jf. til dels straffelovens § 89.
Tiltalte blev frifundet for:
De juridiske dommere trådte byrettens bestemmelse om godtgørelse for tort til Forurettede 3, Forurettede 2 og Forurettede 1 efter erstatningsansvarslovens § 26. Forurettede 2's krav om godtgørelse for svie og smerte blev henskudt til eventuelt civilt søgsmål eller behandling i Erstatningsnævnet.
For Forurettede 2:
Forurettede 2 vurderes på baggrund af samtaler, klinisk indtryk og screening at være forpint, plaget og svært belastet som følge af de oplevelser og den vold, som han har været udsat for. […] Forurettede 2 rapporterer samlet set tilstedeværelse af symptomer i en grad, der er forenelig med en kompleks posttraumatisk belastningsreaktion.
Forurettede 3 havde endvidere ved ankomsten været i tvivl om basale færdigheder, herunder brug af toiletpapir og bestik, og var ikke vant til at se et fyldt køleskab.
Tiltaltes mor og nye hustru udsatte ligeledes børnene for systematisk vold:
Landsretten fandt tiltalte medvirkende til den samlede vold under henvisning til, at han som børnenes primære omsorgsperson havde overladt omsorgen til dem, var i hyppig kontakt, og tilskyndede volden.
Forurettede 3 klagede efter hjemkomsten over smerter ved vandladning og problemer med at holde på vandet. Speciallægen forklarede, at langvarige komplikationer kunne omfatte nedsat følelse og nydelse ved seksuelt samvær samt PTSD-symptomer.
Landsretten fandt tiltalte medvirkende til omskæringen, idet han:
I august 2020 blev den 15-årige Forurettede 3 under tvang gift med en cirka 30-årig fætter i Somalia. Ægteskabet varede cirka tre måneder. Tiltalte var involveret i planlægningen, herunder betaling af medgift, og lykønskede hende på bryllupsdagen — trods hendes gråd og modstand.
Ved ransagning af tiltaltes telefon fandt politiet WhatsApp-korrespondance. Ældre beskeder med moren og hustruen var slettet i efteråret 2021 — angiveligt på grund af manglende lagerplads. I en lydbesked fra den 13. december 2021 (dagen børnene landede i Danmark) udtalte tiltalte:
… at de vantro ville tage dem. Tiltalte oplyste endvidere, at han kunne blive idømt et eller to års fængsel.
I en lydbesked fra den 17. december 2021 udtalte han, at han havde "gjort det", så han ikke skulle stå til ansvar ved dommedag.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
