LandsrettenEn 31-årig mandlig bilist fik den 16. februar 2020 sin bil ramt af et 12 meter højt, råddent asketræ, der væltede ud over Åsedamsvej i Almindingen på Bornholm. Spørgsmålet var, om Naturstyrelsen som offentlig grundejer havde ført et uforsvarligt eller mangelfuldt tilsyn med træerne langs vejen. Østre Landsret stadfæstede byrettens frifindelse af Naturstyrelsen og fastslog, at det kørende tilsyn gennemført en til to måneder før ulykken havde tilstrækkelig karakter.
Den 16. februar 2020 kom Appellant kørende ad Åsedamsvej i skovområdet Almindingen på Bornholm. Et asketræ væltede ned over hans bil.
Det væltede træ var 12 meter højt og havde en diameter på 41 cm. Træets rod var rådden, og træet var dødt. Det stod placeret 7 meter fra vejen i anden skovrække, skjult bag nogle rødelletræer af samme højde.
Appellant har efter ulykken ikke kunnet holde til hårdt fysisk arbejde på grund af rygproblemer og har omskolet sig til maskinmester. Ulykkesstedet er efterfølgende besigtiget af Appellant, som har konstateret, at der fortsat står døde træer i området, herunder på den nærliggende Segenvej, som kan ramme vejbanen, hvis de vælter.
Naturstyrelsen forvalter et meget stort skovområde i Danmark. På Bornholm har distriktet ni skovfunktionærer og seks skovarbejdere ansat til at føre tilsyn med ca. 50 km vejstrækning.
Af en e-mail af 3. marts 2020 fra en skovfoged ved Naturstyrelsen fremgår det, at træet stod skjult bag rødelletræer, og at dette var grunden til, at det ikke var blevet observeret ved den årlige gennemgang for risikotræer.
Naturstyrelsen gennemførte et løbende tilsyn med skoven, blandt andet i forbindelse med de ansattes daglige færden og skovning. Senest en til to måneder forud for ulykken var der gennemført et kørende tilsyn med træerne langs Åsedamsvej, hvor tre til fem store træer blev identificeret som risikotræer og efterfølgende fjernet. Naturstyrelsen identificerede ikke ved denne lejlighed det træ, som senere væltede.
Der forelå ikke nedskrevne retningslinjer for tilsyn med farlige træer langs offentlige veje på Bornholm. Alene fem ud af Naturstyrelsens 16 naturdistrikter havde sådanne nedskrevne retningslinjer.
Appellant kontaktede efter ulykken Naturstyrelsen og talte med skovrideren, som beklagede ulykken og oplyste, at der ikke var personale til at føre tilsyn med træerne hele tiden. Sagen blev oversendt til Naturstyrelsens juridiske afdeling, men Appellant oplevede, at der ikke blev svaret på hans konkrete spørgsmål.
Appellant påstod Naturstyrelsen anerkendelsesansvarlig for ulykken den 16. februar 2020. Naturstyrelsen påstod byrettens frifindende dom stadfæstet.
Parternes hovedanbringender kan sammenfattes således:
Appellant gjorde gældende, at offentlige myndigheder er underlagt en skærpet ansvarsnorm, der kræver dokumenterbar planlægning og udførelse af vedligehold og tilsyn:
Naturstyrelsen gjorde gældende, at byrettens ansvarsvurdering var korrekt:
Landsretten lagde efter bevisførelsen, navnlig vidneforklaring afgivet for byretten, til grund:
Landsretten udtalte herefter:
I lys af den adgang til prioritering af ressourcer, som Naturstyrelsen må have som offentlig myndighed med ansvar for et meget stort skovområde, finder landsretten, at det førte tilsyn har haft en sådan tilstrækkelig karakter, at Naturstyrelsen ikke er ansvarlig for den omhandlede ulykke.
Landsretten fandt det endvidere ikke godtgjort, at et mere intensiveret tilsyn — herunder ved gang gennem området — var nødvendigt på grund af askesyge på Bornholm eller trafikbelastningen på vejstrækningen.
Manglen på nedskrevne retningslinjer for tilsyn med farlige træer langs offentlige veje på Bornholm kunne ikke føre til et andet resultat, selvom sådanne fandtes for fem ud af 16 naturdistrikter.
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorved Naturstyrelsen blev frifundet for erstatningsansvar.
Statskassen — da Appellant havde fri proces for landsretten — skulle inden 14 dage betale 50.000 kr. inkl. moms til Naturstyrelsen til dækning af udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af beløbet blev der foruden sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
