LandsrettenØstre Landsret stadfæstede en dom om forvaring af en 41-årig mand, der over tre døgn holdt sin tidligere partner fanget og udsatte hende for omfattende fysisk og psykisk vold, herunder skud med luftpistol, 30 cigaretbrændemærker, voldtægt og anden seksuel ydmygelse. Sagen rejste spørgsmålet, om tiltaltes farlighed gjorde forvaring påkrævet frem for tidsbestemt fængsel. Landsretten forhøjede samtidig tortgodtgørelsen til forurettede til 200.000 kr.
Tiltalte (født 1983) og forurettede havde et turbulent forhold præget af omfattende kokainmisbrug. Tiltalte var tidligere straffet, bl.a. ved en delvist betinget fængselsstraf i 2019.
Konflikten opstod, da forurettede tog 50 kartoner cigaretter fra tiltalte, som hun delvist byttede til kokain. I sms-korrespondance fra den 26. august 2022 og frem krævede tiltalte gentagne gange cigaretterne eller betaling tilbage. Han skrev bl.a.:
bare husk det din mor der hænger på gælden
Den 30. august 2022 opsøgte tiltalte forurettedes mors bopæl, talte med stedfaderen og hilste på moren og sønnen. Der opstod ingen konflikt, og tiltalte forlod stedet, da han fik oplyst, at forurettede ikke var til stede.
Tiltalte og forurettede mødtes den 31. august 2022 i København, hvor forurettede medbragte 31 af de stjålne kartoner. Under mødet:
Da politiet kort efter standsede parret, udtalte tiltalte til betjentene:
I kan ikke bestemme over hende, jeg bestemmer over hende!
Forurettede fulgte herefter med tiltalte hjem til hans lejlighed. Dette indledte en frihedsberøvelse, der varede indtil politiets anholdelse den 3. september 2022.
I lejligheden udsatte tiltalte forurettede for daglig, gentagen vold:
Om morgenen den 1. september 2022 forsøgte forurettede at flygte iført morgenkåbe. Overvågningsvideo viste, at tiltalte indhentede hende på gaden og trak hende tilbage til lejligheden. Herefter turde hun ikke flygte igen.
Vidnet politibetjent Vidne 4 forklarede, at tiltaltes udtalelser den 31. august gav mistanke om psykisk vold. Forurettedes forklaring blev støttet af politiattesten, personundersøgelsen, fotomaterialet og videoovervågningen.
Natten til den 1. september 2022 – efter at tiltalte havde skudt forurettede og efter den forudgående vold – optog tiltalte en video, hvor forurettede på hans forespørgsel gav et »samtykke« til »alt hvad der foregår og uanset om det er råt og beskidt sex vi skal lave og uanset om man får mærker af det eller ej«.
Landsretten fandt, at dette samtykke var uden betydning, fordi forurettede under tvang befandt sig i lejligheden.
Tiltalte filmede herefter forurettede, mens hun urinerede i en skål og drak urinen, og forurettede udførte oralsex på tiltalte.
Ca. 16 timer senere – efter forurettedes mislykkede flugtforsøg – brændemærkede tiltalte hende under samleje:
| Område | Metode | Antal |
|---|---|---|
| Ryg og balder | Cigaretter, joint og lighter | 30 |
Vicestatsobducent Vidne 9 forklarede, at der primært var tale om andengradsforbrændinger på grænsen til tredjegrad, og at han – der har arbejdet med torturofre – aldrig tidligere havde set nogen med så mange cigaretbrændemærker.
Retten i Roskilde afsagde dom den 21. august 2023 og idømte tiltalte forvaring. Tiltalte ankede med påstand om frifindelse.
For landsretten nedlagde anklagemyndigheden påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet og stadfæstelse af byrettens dom. Forurettede krævede 280.000 kr. i tortgodtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26. Tiltalte bestred både pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse.
Under voteringen havde én nævning forfald, så otte nævninger deltog, jf. Retsplejeloven § 214, stk. 4. Ved sanktionsafstemningen havde den yngste dommer én stemme mindre end de øvrige dommere, jf. Retsplejeloven § 931, stk. 3.
| Overtrædelse | Lovhjemmel |
|---|---|
| Simpel vold (slag, knælen, spyt) | Straffeloven § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 |
| Kvalificeret vold (luftpistol) | Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 |
| Ulovlig tvang | Straffeloven § 260, stk. 1, nr. 1 |
| Langvarig frihedsberøvelse | Straffeloven § 261, stk. 2, jf. stk. 1 |
| Overtrædelse | Lovhjemmel |
|---|---|
| Voldtægt (herunder oralsex) | Straffeloven § 216, stk. 3, jf. stk. 1, jf. til dels § 225 |
| Blufærdighedskrænkelse | Straffeloven § 232 |
Samtlige tre dommere og alle otte voterende nævninger fandt tiltalte skyldig efter anklageskriftet.
Landsretten lagde til grund, at konflikten om cigaretterne udløste forløbet. Tiltaltes egne sms-beskeder understregede hans kontrol og trusler:
bare husk hvem der ejer dig.. du ved godt jeg ødelægger min ejendom.. så tænk dig om lille baby skat
Retten fandt forurettedes forklaring detaljeret, troværdig og uden overdrivelser. Den blev støttet af politibetjentens iagttagelser, politiattest, personundersøgelse, fotomateriale og videoovervågning.
Tiltaltes forklaring om, at forurettede frivilligt blev i lejligheden, og at flugten skyldtes et banalt skænderi, blev tilsidesat.
Retten fastslog, at »samtykket« på videoen ikke kunne tillægges betydning:
Videooptagelsen, hvor Forurettede udtaler et samtykke, kan under de førnævnte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.
Tiltaltes forklaring om, at brændemærkningen skete efter forurettedes eget ønske, blev afvist. Retten lagde vægt på, at brændemærkningen fandt sted efter det forgæves flugtforsøg og under fortsat frihedsberøvelse.
| Stemmer | Sanktion |
|---|---|
| 15 | Forvaring efter § 70, stk. 1 |
| 1 | Fængsel i 5 år |
Femten voterende (dommere og nævninger) tiltrådte byrettens flertals begrundelse:
Af de grunde, som byrettens flertal har anført, tiltræder vi også efter bevisførelsen for landsretten, at det efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at tiltalte frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at anvendelse af forvaring i stedet for fængsel er påkrævet for at forebygge denne fare.
Én voterende fandt, at der ikke var grundlag for forvaring og stemte for fængsel i 5 år under henvisning til byrettens mindretals begrundelse.
Alle voterende var enige om ikke at idømme forvaring efter § 70, stk. 2 (særreglen for seksualforbrydelser). Retten henviste til Højesterets praksis:
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 70, stk. 2, blandt andet, at det »skal heller ikke være udelukket at idømme forvaring allerede første gang en person tiltales for grove seksualforbrydelser, hvis der efter oplysningerne om tiltaltes person er betydelig risiko for gentagelse, som bør forhindres«. Højesteret har i og udtalt, at disse bemærkninger må forstås sådan, at det i sager, hvor den tiltalte ikke tidligere er dømt for en alvorlig seksualforbrydelse, må kræves, at de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person i særlig høj grad giver grundlag for at antage, at der er en risiko for gentagelse, som gør forvaring påkrævet.
Landsretten stadfæstede byrettens konfiskationsafgørelse efter Straffeloven § 75, stk. 2.
Dommerne fastsatte godtgørelsen til 200.000 kr. (af de krævede 280.000 kr.) efter Erstatningsansvarsloven § 26.
Dommerne finder efter en samlet vurdering, at tortgodtgørelsen efter erstatningsansvarslovens § 26 passende kan fastsættes til 200.000 kr. Der er herved lagt vægt på navnlig, at tiltalte frihedsberøvede Forurettede i mere end tre døgn og på karakteren og grovheden af de overgreb, som tiltalte i den forbindelse udsatte Forurettede for.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med den ændring, at tortgodtgørelsen fastsættes til 200.000 kr. med procesrente fra den 1. juni 2023.
Tiltalte dømmes til forvaring efter straffelovens § 70, stk. 1. Forvaring efter § 70, stk. 2 idømmes ikke.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
| Kvalificeret vold (brændemærker) | Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 |
| Krænkelse af privatlivets fred | Straffeloven § 264 a |
| Bestemmelse | Indhold |
|---|---|
| § 70, stk. 1 | Forvaring ved nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed |
| § 70, stk. 2 | Forvaring ved alvorlig seksualforbrydelse og væsentlig fare (ikke anvendt) |
| § 75, stk. 2 | Konfiskation af genstande brugt ved strafbar handling |
Da tiltalte ikke tidligere var dømt for seksualforbrydelse, og Retslægerådet alene vurderede en moderat recidivrisiko for seksualforbrydelse, fandt retten ikke grundlag for § 70, stk. 2.