LandsrettenVestre Landsret stadfæstede i en nævningesag byrettens dom over en udenlandsk mand (født 1989), der var tiltalt for seksuelle overgreb mod sin 6-årige steddatter, vold mod både steddatteren og dennes mor samt besiddelse af børnepornografisk materiale. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte i perioden februar til maj 2023 havde begået flere forsøg på voldtægt og anden seksuel omgang med steddatteren under udnyttelse af den i situationen liggende trussel om vold. Straffen blev fastsat til fængsel i 6 år, og tiltalte blev udvist for bestandig.
Sagen blev behandlet som nævningesag ved Vestre Landsrets 11. afdeling med dommerne Peter Buhl, Cecilie Kabel Revsbech og Pernille Allen Andersen (kst.). Sagen var anket fra Retten i Aarhus, der den 30. januar 2024 havde afsagt dom i 1. instans (sag 3-7773/2023).
Tiltalte (født 1989) var repræsenteret af advokat Jørn Brandenhoff Schmidt, Fredericia. Anklagemyndigheden påstod domfældelse i overensstemmelse med byrettens tiltale, dog således at der i forhold 1 ikke blev påstået overtrædelse af straffelovens § 222, og påstod skærpelse af straffen. Tiltalte påstod frifindelse, subsidiært formildelse, og havde ingen bemærkninger til påstanden om boligforbud og udvisning. Forurettede 1's bistandsadvokat påstod byrettens afgørelse om tort stadfæstet, hvilket tiltalte bestred.
Under landsretssagen afgav tiltalte, Forurettede 2, Vidne 2 (klassekammerat) og fungerende statsobducent Vidne 3 forklaring. Desuden blev videoafhøring af Forurettede 1 afspillet.
Tiltalen omfattede fire forhold:
Tiltalte nægtede sig skyldig i alle forhold. Han forklarede, at Forurettede 2 havde instrueret Forurettede 1 i at beskylde ham for overgreb, så hun og datteren kunne blive i Danmark uden ham. Han beskrev Forurettede 2 som en kvinde, der havde udnyttet ham som et "værktøj" til at komme til et andet land.
Om forholdet til Forurettede 1 forklarede han, at deres forhold var godt, og at hun kaldte ham far. Han forklarede, at han havde været opdragende over for hende, og at hun havde brug for en fast opdragelse, som moderen ikke kunne give.
Vedrørende sexlivet med Forurettede 2 forklarede han, at han led af for tidlig sædafgang — et problem han havde haft i flere år. Han fik ordineret Xylocain af sin læge den 16. marts 2023. Han forklarede, at Forurettede 2 bebrejdede ham deres manglende sexliv, og at det fik ham til at føle sig utilstrækkelig.
Om forhold 2 (kvælertag) forklarede han, at det var Forurettede 2, der havde kradset ham i ansigtet og vredet hans fingre. Han benægtede at have udøvet vold mod hende.
Om forhold 4 (børnepornografi) erkendte han at have set videoen på sin telefon, men forklarede at den var modtaget via WhatsApp, og at det var en forglemmelse, at han ikke fik den slettet. Han henviste til kulturelle forskelle i sit hjemland.
Tiltalte gjorde gældende, at gengivelsen af hans forklaring for byretten indeholdt fejloversættelser på flere punkter.
Forurettede 2 afgav en sammenhængende og troværdig forklaring, som landsretten lagde vægt på.
Hun forklarede, at hun en aften kom tidligere hjem fra arbejde (ca. kl. 21.30 i stedet for mellem 22.30 og 23) og så tiltalte og Forurettede 1 komme løbende ud fra soveværelset. Begge så ud, "som om de havde gjort noget slemt." Hun undrede sig over, at tiltalte lå hos Forurettede 1 — noget hun ikke havde set før.
Efter kvælertagsepisoden den 7. maj 2023 flyttede hun og Forurettede 1 på krisecenter. Her fortalte Forurettede 1 — liggende med dynen trukket over hovedet — detaljeret om overgrebene. Forurettede 2 genfortalte for landsretten:
Forurettede 2 tegnede efter Forurettede 1's anvisning en mands kønsdel for at dokumentere, hvad datteren skulle holde i hånden.
Om volden mod Forurettede 1 forklarede hun, at hun havde set tiltalte slå barnet med knytnæve på næsen og holde hende hårdt fast. Hun tog et foto af såret på Forurettede 1's næse og sendte det til tiltalte for at vise, hvad han havde gjort. Hun understregede, at det ikke var "et lille dask i numsen", og at man ikke opdrager et barn på den måde.
Om kvælertaget forklarede hun, at tiltalte holdt fast om hendes hals med fingrene på den ene hånd — fire fingre på den ene side og en finger på den anden. Hun kunne ikke selv trække vejret, mens han trykkede. Han slap først, da han begyndte at snorke, hvilket vækkede Forurettede 1. Fotos af hendes hals taget samme dag — både af politiet kl. 12.51 og senere kl. 16.16 — viste de samme mærker.
Fungerende statsobducent Vidne 3 forklarede om den retsmedicinske erklæring, som han havde gennemgået og var enig i.
Han forklarede, at de to skader i moderforgården, som var beskrevet i erklæringen, var stumpe traumer, der kunne være påført med en negl, en fingerblomme eller noget andet. Det havde ikke betydning, om der var tale om en mere eller mindre skarp negl.
Han understregede:
Om indkærvninger i hymen forklarede han, at kun dybe indkærvninger retsmedicinsk kan siges at stamme fra et stumpt traume. På grund af vævets elasticitet vil indførsel af genstande ikke nødvendigvis efterlade indkærvninger.
Landsretten traf afgørelse om skyldsspørgsmålet ved kendelse med delvis dissens.
Én nævning fandt det ikke bevist, at tiltalte havde begået seksuelle overgreb, og stemte for frifindelse.
De øvrige nævninger og dommere fandt Forurettede 1's forklaring detaljeret og konsistent — henset til hendes alder — og lagde vægt på, at hendes kropssprog under videoafhøringen understøttede troværdigheden. Retten fandt det ikke sandsynligt, at hun ville have kunnet fastholde sin forklaring både under børnesamtalen og videoafhøringen, hvis hun var blevet instrueret. Det forhold, at hun under børnesamtalen overhørte Forurettede 2 fortælle om overgrebene, svækkede ikke troværdigheden.
Flertallet fandt endvidere Forurettede 2's forklaring sammenhængende og troværdig — herunder hendes observationer den aften, hun kom tidligere hjem. Den fremlagte sms-korrespondance mellem tiltalte og Forurettede 2 ændrede ikke vurderingen.
Det blev lagt til grund, at overgrebene blev begået i perioden fra februar 2023 til 6. maj 2023.
6 nævninger og 3 dommere fandt det bevist, at tiltalte havde begået seksuelle overgreb i samme omfang som byretten havde fastslået, herunder at Forurettede 1 havde sagt "du skal ikke gøre de her ting" eller lignende. Det blev dog ikke fundet bevist, at tiltalte fastholdt hende mens hun gjorde modstand, eller at han truede med at slå Forurettede 2 ihjel.
Derimod fandt 2 nævninger ikke med den fornødne sikkerhed, at det var lykkedes tiltalte at gennemføre samleje med Forurettede 1. De stemte for, at tiltalte alene var skyldig i flere forsøg på voldtægt.
Afgørelsen blev truffet efter stemmeflertallet. Landsretten tiltrådte herefter byrettens afgørelse, dog således at tiltalte blev fundet skyldig i flere forsøg på voldtægt efter , jf. , jf. , jf. til dels , samt .
Ved straffastsættelsen lagde alle voterende vægt på de samme forhold som byretten.
Stemmeafgivningen fordelte sig således:
| Straflængde | Antal stemmer |
|---|---|
| Fængsel i 6 år | 13 |
| Fængsel i 5 år og 6 måneder | 2 |
| Fængsel i 5 år | 1 |
| Fængsel i 4 år | 2 |
Efter stemmeflertallet stadfæstede landsretten byrettens straf på fængsel i 6 år.
Landsretten fandt hjemmel til udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.
Ved vurderingen af, om udvisning ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter udlændingelovens § 26, stk. 2, lagde landsretten vægt på følgende:
Udvisning for bestandig ville derfor ikke stride mod Danmarks internationale forpligtelser. Indrejseforbuddet blev fastsat for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelser om:
Tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under anken og blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
Alle nævninger og dommere tiltrådte, at det var bevist, at tiltalte den 7. maj 2023 tog kvælertag på Forurettede 2 og fastholdt hende. Hendes forklaring blev anset for troværdig og blev understøttet af fotos af hendes hals taget samme dag — bl.a. af politiet.
Alle nævninger og dommere fandt det bevist, at tiltalte havde udøvet vold mod Forurettede 1 i form af lussinger og lignende, jf. straffelovens § 244, stk. 1. Retten lagde vægt på Forurettede 1's udsagn under børnesamtalen samt Forurettede 2's troværdige forklaring om at have set tiltalte slå barnet, og at han selv havde fortalt hende, at han slog Forurettede 1.
Retten tiltrådte, at det ikke var bevist, at tiltalte havde overtrådt straffelovens § 123 (falsk anklage).
Tiltalte erkendte for landsretten at have set den børnepornografiske video på sin telefon. Alle nævninger og dommere fandt ham skyldig i tiltalen.
