LandsrettenEn 26-årig mand, der var indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg, blev ved Vestre Landsret fundet skyldig i en lang række forhold begået mod afdelingens personale — herunder tre episoder med trusler på livet mod en social- og sundhedsassistent, en overlæge og andet plejepersonale — samt to voldsepisoder i form af et kraftigt skub under et flugtforsøg og et angreb med juice-glas mod en medarbejder. Tiltalte blev tillige fundet skyldig i gentagen besiddelse af euforiserende stoffer, som han medbragte til afdelingen efter udgang. Da tiltalte på gerningstidspunkterne var utilregnelig på grund af en svær, delvist behandlingsresistent sindssygdom, frifandt landsretten ham for straf, men idømte anbringelse på psykiatrisk afdeling uden længstetid — begrundet i de alvorlige trusler på livet omfattet af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 68 a, stk. 2.
Tiltalte, en mand født i 1997, var under hele den periode sagen omhandler indlagt på Psykiatrisk Afdeling i Esbjerg. Indlæggelsen var på visse tidspunkter frivillig, men psykiatriloven fandt anvendelse, hvilket indebar, at afdelingen kunne tilbageholde tiltalte, hvis han fx blev voldsomt vred eller aktivt misbrugende.
Tiltalte led af en svær, delvist behandlingsresistent sindssygdom, der gav sig udslag i hyppige vredesudbrud i affekt. Han var ifølge de fremlagte lægelige udtalelser både symptommæssigt og funktionsmæssigt massivt præget heraf, og hans sygdomsindsigt var læderet.
Konfliktmønsteret på afdelingen eskalerede over tid. Tiltalte var stærkt utilfreds med at være tvangstilbageholdt og reagerede med verbale udfald mod personalet næsten dagligt — et reaktionsmønster der ifølge vidnerne var knyttet til hans sygdom. Når tiltalte fik dårlige nyheder — som afslag på udgang eller besked om overflytning til en retspsykiatrisk afdeling uden udgangsmulighed — blev han opfarende.
Samtidig havde tiltalte et massivt misbrug af euforiserende stoffer. Personalet fandt næsten hver gang, tiltalte kom retur fra udgang, stoffer på ham eller på hans værelse — nogle gange flere gange dagligt. Han var ikke i misbrugsbehandling, men i antipsykotisk behandling, og kombinationen af euforiserende stoffer og antipsykotisk medicin indebar efter det oplyste en risiko for hjertestop.
Sagen omfattede oprindeligt 18 tiltalepunkter ved byretten, hvoraf landsretten behandlede samtlige efter tiltaltes anke. Forholdene fordelte sig på tre kategorier:
| Forhold | Hændelse | Forurettet |
|---|---|---|
| 1 |
| Tiltalte sagde til en social- og sundhedsassistent, at han ville slå hende ihjel, efter han havde fået afslag på udgang |
| Forurettede 1 |
| 2 | Tiltalte tilbød diamanter mod at blive lukket ud og truede med at slå Forurettede 1 ihjel, hvis hun ikke efterkom det | Forurettede 1 |
| 17 | Tiltalte truede en overlæge på livet — »ville gå efter struben« og »slå Forurettede 5 ihjel« — da overlægen orienterede om aktivering af en behandlingsdom | Forurettede 5 |
| Forhold | Hændelse | Forurettet |
|---|---|---|
| 14 | Under et flugtforsøg skubbede tiltalte en socialpædagog med stor kraft 3-5 meter baglæns for at fratage hende et nøglekort | Forurettede 2 |
| 16 | Tiltalte slog til nogle glas med juice, så indholdet ramte en medarbejder i hovedregionen | Forurettede 4 |
Forholdene 3-13 og 18 angik besiddelse af hash, amfetamin og MDMA i strid med lov om euforiserende stoffer § 1. Stofferne blev fundet ved visitation af tiltalte efter udgang eller ved ransagning af hans værelse. Nogle fund skete flere gange dagligt i perioden 2021-2022.
Tiltalte nægtede sig skyldig i de fleste forhold. Hans forklaring for landsretten afveg væsentligt fra anklageskriftet på flere punkter:
Flere vidner afgav for landsretten sikre og troværdige forklaringer, der i det væsentlige stemte overens med deres forklaringer for byretten:
Landsretten gennemgik hvert tiltalepunkt med stemmeafgivning blandt de tre juridiske dommere og ni nævninger. Flere forhold blev afgjort med dissens.
Alle dommere og nævninger fandt det bevist, at tiltalte havde fremsat trusler om vold som anført i tiltalen vedrørende forhold 1 og 2. Retten lagde vægt på Forurettede 1's sikre og troværdige forklaring.
Vedrørende forhold 17 lagde retten navnlig vægt på Vidne 4's sikre og troværdige forklaring for landsretten, understøttet af Vidne 12's og Forurettede 5's forklaringer for byretten. Alle dommere og nævninger fandt tiltalte skyldig.
Vidnet Forurettede 1 har også for landsretten afgivet en sikker og troværdig forklaring om, at tiltalte over for hende udtalte som anført i tiltalen, mens hun var på arbejde som social- og sundhedsassistent på Psykiatrisk Afdeling, hvor tiltalte var indlagt.
Alle dommere og nævninger tiltrådte byrettens begrundelse og fandt tiltalte skyldig i disse forhold.
Tre dommere og syv nævninger (flertallet) stemte for at finde tiltalte skyldig af de grunde, byrettens flertal havde anført. To nævninger stemte for frifindelse. Tiltalte blev efter stemmeafgivningen fundet skyldig.
Alle dommere og nævninger fandt tiltalte skyldig i besiddelse af hash og MDMA. Vedrørende amfetamin stemte tre dommere og seks nævninger for skyld, mens tre nævninger stemte for frifindelse. Tiltalte blev herefter i det hele fundet skyldig i forhold 8.
Alle dommere og nævninger fandt tiltalte skyldig. Retten lagde afgørende vægt på:
Vidnerne Forurettede 2 og Vidne 4 har også for landsretten afgivet sikre og troværdige forklaringer om, at tiltalte løb eller sprang frem mod Forurettede 2, hvorefter han med stor kraft skubbede hende 3-5 meter baglæns mod udgangen i et forsøg på at få fat på hendes nøglekort. Forklaringerne understøttes af Vidne 12's forklaring samt de billeder af mærker på Forurettede 2's nakke, kind og skulder, der blev taget umiddelbart efter episoden.
Tre dommere og seks nævninger (flertallet) fandt tiltalte skyldig. Flertallet lagde vægt på Forurettede 4's sikre og troværdige forklaring om, at tiltalte slog glassene direkte imod hende og havde til hensigt at ramme hende. Tre nævninger (mindretallet) stemte for frifindelse. Tiltalte blev efter stemmeafgivningen fundet skyldig.
Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i sin helhed.
Under hensyn til de foreliggende retspsykiatriske oplysninger — herunder Retslægerådets udtalelse af 4. november 2022 — tiltrådte alle dommere og nævninger, at tiltalte på gerningstidspunkterne befandt sig i en tilstand omfattet af straffelovens § 16, stk. 1. Tiltalte blev derfor frifundet for straf.
Af de grunde, byretten havde anført, tiltrådte landsretten, at tiltalte skulle dømmes til anbringelse på psykiatrisk afdeling, jf. straffelovens § 68.
Psykiatrien i Region Syddanmarks udtalelse af 13. november 2024 understregede det fortsatte behov:
»Der vurderes fortsat behov for længerevarende indlæggelse og behandling med en opålæse af selv beskeden fremskridt og stabilitet. Således må det herfra vurderes, at nuværende foranstaltning i form af dom til anbringelse på Psykiatrisk Hospital bør opretholdes. Der er fortsat behov for pågående indlæggelse og intensiv både medicinsk, men også miljøterapeutisk retspsykiatrisk behandling af patientens tunge og omfattende psykiske lidelse.«
Udtalelsen konkluderede endvidere, at der ved ophævelse eller ændring af foranstaltningen var betydelig risiko for tilbagefald til ny kriminalitet.
Da tiltalte var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 ved at have fremsat trusler på livet i forhold 1, 2 og 17, fandt landsretten, at betingelserne for at undlade fastsættelse af en længstetid var opfyldt, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser.
Tiltalte var ved dom af 28. februar 2019 idømt en foranstaltning, der var forlænget ved Vestre Landsrets kendelse af 14. maj 2024. Landsretten tiltrådte, at denne foranstaltning skulle ophæves, jf. princippet i straffelovens § 89 a, stk. 1, jf. § 72, stk. 1, og analogien af § 72, stk. 2, 1. pkt..
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom i sin helhed:
Tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under ankesagen.
Dommen blev afsagt af dommerne Claus Rohde, Alexander M.P. Johannessen og Linette Lysgaard (kst.) under medvirken af nævninger.
