LandsrettenVestre Landsret behandlede i en nævningesag anken over Retten i Hernings dom, hvor tiltalte var fundet skyldig i voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje mod Forurettede 1, legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod Forurettede 2, legemsangreb mod Vidne 1 samt bedrageri. Det centrale spørgsmål var, om byrettens skyldkendelse og sanktionsfastsættelse — anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap uden længstetid — skulle stadfæstes. Landsretten stadfæstede byrettens dom i det hele, idet DNA-beviserne og Forurettede 1's konsistente forklaring fandtes tilstrækkelige til domfældelse for voldtægt, og tiltalte var omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 2.
Sagen omhandler fire forhold, hvoraf tiltalte kun havde erkendt dele af forhold 2:
Den 22. april 2021 tidligt på aftenen hentede tiltalte Forurettede 1 i Sønderjylland. Forurettede 1 havde forinden været uvenner med Person 1 og forlod stedet i en trykket stemning. Tiltalte og Forurettede 1 kørte sammen til Vidne 5 og Vidne 4's lejlighed, hvor de opholdt sig i stuen sammen med værtsfolket. Stemningen blev beskrevet som almindelig — Vidne 5 opfattede dem som værende blot venner.
På et tidspunkt gik tiltalte og Forurettede 1 ind på et værelse med to madrasser på gulvet for at sove. Ifølge Forurettede 1's forklaring — som hun fastholdt både over for politiet umiddelbart efter hændelsen, under personundersøgelsen og i landsretten — stak tiltalte fingre op i hendes skede og gennemførte samleje med hende, selv om hun gentagne gange sagde »stop«. Hun forklarede endvidere, at tiltalte forsøgte at tage hende bagfra.
Forurettede 1 ringede senere om natten til Vidne 2 og bad om hjælp. Hun fortalte, at tiltalte havde voldtaget hende, og at hun ikke kunne forlade stedet. Vidne 2 opfattede hende som »afsindigt bange« og beskrev, at hun hviskede og stammede. Vidne 2 opfordrede hende til at ringe til politiet.
Forhold 2 — Legemsangreb mod Forurettede 2:
Tiltalte var oppe i Vidne 1's lejlighed, da han kom i skænderi med Vidne 6. Han kastede en dørstopper af børstet stål ned ad trappen. Forurettede 2, der var på vej ned ad trappen og manglede 3-4 trin før bunden, blev ramt af dørstopperen. Hun havde forinden råbt til tiltalte og Vidne 6, at de skulle stoppe.
Forhold 4 — Legemsangreb mod Vidne 1:
Tiltalte kom ind i stuen, hvor Vidne 1 (hans daværende kæreste) opholdt sig. Han var sur og frustreret. Ifølge Vidne 1's forklaring skubbede han hende i brystkassen med flad hånd eller flade hænder med en sådan kraft, at hun ville være væltet bagover, hvis ikke sofaen havde været bag hende.
Forhold 6 — Bedrageri:
Tiltalte havde via Facebook taget kontakt til en 13-årig pige (Person 2). Ifølge Vidne 7's forklaring var manden »alt for insisterende«, selv om pigen havde fortalt, at hun kun var 13 år. Det var ubehageligt for pigen, at manden blev ved med at skrive og fandt hende på tværs af medier.
Tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1, 4 og 6 og i det ikke-erkendte omfang i forhold 2.
Om forhold 1 forklarede tiltalte, at han og Forurettede 1 ikke havde nogen fysisk kontakt ud over et kram, da han hentede hende. Han var fuldt påklædt, da han lå på madrassen ved siden af hende, og de rørte ikke ved hinanden. Han kunne ikke forklare, hvordan Forurettede 1's DNA var kommet på hans underbukser, hænder, penishoved og penisskaft. Han henviste til muligheden for sekundær DNA-overførsel ved krammet, ved at de sov ved siden af hinanden, eller ved at han under et toiletbesøg om natten tørrede sin penis.
Om forhold 2 forklarede tiltalte, at han havde til hensigt at ramme Vidne 6 — ikke Forurettede 2. Han hævdede, at han ikke kunne se Forurettede 2, da han kastede dørstopperen, selv om han hørte hendes stemme.
Om forhold 4 forklarede tiltalte, at han blot tog fat i Vidne 1's skuldre og rykkede hende for at komme til et papir på bordet. Han benægtede at have skubbet hende kraftigt i brystet.
Om forhold 6 forklarede tiltalte, at hans Facebook-profil var blevet hacket, og at han ikke havde oprettet den pågældende profil.
De retsgenetiske undersøgelser fra Retsgenetisk Institut af 1. juni 2021 udgjorde et centralt beviselement i sagen:
Tiltalte bestred ikke, at der var overført DNA fra Forurettede 1 til ham, men kunne ikke forklare hvordan.
Tiltaltes påstande:
Anklagemyndighedens påstande:
Forurettede 1's påstand:
Forurettede 2's påstand:
Tiltalte påstod frifindelse for begge godtgørelseskrav og bestred kravenes størrelse.
Forhold 1 — Voldtægt og andet seksuelt forhold (enstemmigt):
Alle nævninger og dommere fandt tiltalte skyldig. Landsretten lagde afgørende vægt på DNA-beviserne og Forurettede 1's konsistente forklaring:
Forurettede 1's forklaring støttes navnlig af, at der på tiltaltes underbukser, hænder, penishoved og penisskaft blev fundet DNA, der med den største grad af sandsynlighed stammer fra hende.
Retten afviste tiltaltes alternative forklaringer om sekundær DNA-overførsel som usandsynlige:
Muligheden for, at der kan være sket en sekundær DNA-overførsel ved det kram, tiltalte og Forurettede 1 gav hinanden tidligere på aftenen, ved at de sov ved siden af hinanden på to madrasser, og at tiltalte under et toiletbesøg om natten tørrede sin penis, er ikke sandsynlig og kan ikke lægges til grund.
At der ikke blev fundet DNA fra tiltalte på Forurettede 1, og at Forurettede 1 ikke råbte om hjælp under overgrebet, kunne ikke føre til en anden vurdering.
Forhold 2 — Legemsangreb mod Forurettede 2 (enstemmigt):
Alle nævninger og dommere fandt tiltalte skyldig. Retten lagde vægt på Forurettede 2's sikre forklaring om, at tiltalte kunne se hende på trappen, da han kastede dørstopperen, og at han havde det fornødne forsæt til at ramme hende.
Forhold 4 — Legemsangreb mod Vidne 1 (8 nævninger + alle dommere):
Flertallet fandt tiltalte skyldig. Én nævning stemte for frifindelse, idet denne fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt sikkert bevis for et kraftigt skub — kun for at have taget fat om skuldrene.
Forhold 6 — Bedrageri (enstemmigt):
Alle nævninger og dommere fandt tiltalte skyldig.
Enstemmigt skyldig. DNA-beviserne kombineret med Forurettede 1's konsistente forklaring var afgørende. Tiltaltes alternative forklaringer om sekundær DNA-overførsel blev afvist som usandsynlige.
Enstemmigt skyldig. Tiltalte vidste, at Forurettede 2 var på trappen, og havde forsæt til at ramme hende med dørstopperen.
Skyldig ved flertalsafgørelse (8 nævninger + alle dommere). Én nævning fandt ikke tilstrækkeligt bevis for et kraftigt skub.
Enstemmigt skyldig.
Alle nævninger og dommere tiltrådte, at tiltalte er omfattet af personkredsen i straffelovens § 16, stk. 2 (personer der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad), og at han derfor ikke skulle straffes med fængsel.
I stedet blev tiltalte idømt anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, jf. straffelovens § 68, 1. pkt.. Da tiltalte var fundet skyldig i voldtægt og anden alvorlig seksualforbrydelse — forbrydelser omfattet af undtagelsen i straffelovens § 68 a, stk. 2 — fastsatte retten ingen længstetid for foranstaltningen.
Den tidligere foranstaltning idømt ved Retten i Holstebros dom af 23. november 2018 blev ophævet, da den nye foranstaltning trådte i stedet.
Forurettede 1 — tortgodtgørelse:
De juridiske dommere stadfæstede byrettens afgørelse om, at tiltalte skal betale Forurettede 1 en godtgørelse for tort på 40.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 23. september 2021. Beløbet skulle betales inden 14 dage.
Forurettede 2 — godtgørelse for svie og smerte:
Kravet på 4.515 kr. blev henskudt til eventuelt civilt søgsmål, da kravet ikke fandtes tilstrækkeligt dokumenteret.
Byrettens dom blev stadfæstet i det hele. Det indebar:
Dommerne var: Erik P. Bentzen, Karen Foldager og Christian Hesthaven (kst.).
