LandsrettenØstre Landsret ændrede byrettens dom og fastslog, at en kendt DJ og mediepersonlighed (»Mediefigur«) havde krænket en madbloggers ophavsret til to fotografier af kajkager, som han brugte i en YouTube-video og efterfølgende Twitch-udsendelse uden tilladelse. Landsretten afviste, at brugen var omfattet af parodiundtagelsen, fordi fotografierne blot blev brugt som generiske illustrationer uden at vække forestilling om bloggerens oprindelige værk. Samtidig fastslog landsretten, at Mediefigurs offentlige omtale af bloggerens navn, portrætfoto og bopælsbydel i Twitch-udsendelsen udgjorde en overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, personlighedsretten og markedsføringsloven. Bloggeren blev tilkendt 23.500 kr. i erstatning og godtgørelse samt 151.500 kr. i sagsomkostninger.
Appellanten (sagsøger) er en madblogger, der driver en populær bageblog med 15-20.000 følgere og 80-100.000 månedlige sidevisninger. Hun havde taget to fotografier af kajkager til brug for sin blog, og fotografierne er ubestridt ophavsretligt beskyttet efter ophavsretslovens § 70.
Appelindstævnte (sagsøgte) er en DJ, der optræder under navnet »Mediefigur«. Han driver erhvervsmæssig virksomhed som DJ og har opbygget et »Mediefigur-univers«, der gør grin med særlige sprog- og radioværtsuniverser. Under Corona-nedlukningen publicerede han ugentlige udsendelser på Twitch og markedsførte og solgte Mediefigur-merchandise.
Tvisten opstod, da Mediefigur i oktober 2020 brugte madbloggerens to kajkage-fotografier i en YouTube-video uden at indhente tilladelse eller betale vederlag.
Appelindstævnte offentliggjorde den 7. oktober 2020 en YouTube-video i sit Mediefigur-univers. I videoen blev de to fotografier af kajkager vist påført tekst: det ene billede med teksten »…« og det andet med teksten »…«. Videoen indeholdt musik og sang, og meningen var efter appelindstævntes forklaring at give kajkagen »krop og humor« og gøre den erotisk — som om Mediefigur havde et forhold til kagen.
Appelindstævnte har forklaret, at det tog ham omkring 20 minutter at lave joken, og at det var helt tilfældigt, at han netop brugte appellantens fotografier. Han kunne lige så godt have taget sine egne billeder af en kajkage — hvilket han efterfølgende har givet udtryk for, at han ville ønske, han havde gjort.
Videoen blev slettet af appelindstævnte, efter at appellantens repræsentant fra Virksomhed 1 den 22. oktober 2020 rettede henvendelse om den ophavsretlige krænkelse. Videoen kunne derfor ikke fremlægges i original form under sagen.
Dagen efter henvendelsen fra Virksomhed 1 gennemførte appelindstævnte en liveudsendelse på Twitch som Mediefigur. Under udsendelsen:
Appelindstævnte har forklaret, at formålet med at nævne hendes navn og vise hendes portrætfoto var at høre, om nogle af hans følgere kendte hende og kunne hjælpe med at få kontakt til hende for en mindelig løsning.
Udsendelsen medførte, at appellanten modtog en række negative kommentarer og henvendelser fra appelindstævntes følgere. Hun har forklaret, at hun i en periode var bange for at møde personer fra lokalområdet, som havde set negativt på hende i kommentarerne, og at hun derfor ikke gik ud. Hendes søster blev også kontaktet af nogle af appelindstævntes følgere.
Sagen blev anlagt ved Retten i Svendborg, der den 12. september 2023 frifandt appelindstævnte. Byretten fandt, at brugen af fotografierne var omfattet af en parodiundtagelse.
For landsretten nedlagde appellanten følgende påstande:
Appelindstævte påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Sagen blev behandlet af landsdommerne Lone Dahl Frandsen, Katja Høegh og Jakob Friis Nolsø.
Sagens centrale juridiske spørgsmål var, om appelindstævntes brug af fotografierne var omfattet af en parodiundtagelse, og dermed ikke udgjorde en ophavsretlig krænkelse.
EU-Domstolen fastslog i C-201/13 (Deckmyn), at parodibegrebet er et selvstændigt EU-retligt begreb, der skal fortolkes ensartet. Af præmis 20 fremgår:
en parodi som væsentligste kendetegn dels skal vække forestilling om et eksisterende værk, samtidig med at den skal udvise synlige forskelle i forhold til dette, dels skal være et udtryk for humor eller en latterliggørelse.
EU-Domstolen tilføjede i præmis 21, at parodibegrebet ikke er underlagt betingelser om, at parodien skal have sin egen originale karakter, skal kunne tilskrives en anden person end ophavsmanden, skal ramme selve originalværket eller skal angive kilden.
Af præmis 27 og 33-35 fremgår, at anvendelsen af parodiundtagelsen skal respektere en »rimelig balance« mellem ophavsmandens interesser og brugerens ytringsfrihed, og at der skal tages hensyn til alle omstændighederne i det foreliggende tilfælde.
Højesteret fastslog i U.2023.3772H, at der i dansk ophavsret gælder et ulovbestemt parodiprincip, som hviler på en fast dansk og fællesnordisk tradition, og at parodibegrebet skal forstås i overensstemmelse med EU-retten, herunder Deckmyn-dommen.
Ved lov nr. 676 af 11. juni 2024 blev parodiundtagelsen lovfæstet i ophavsretslovens § 24 b:
Det er tilladt at anvende værker, når det sker med henblik på parodi, karikatur eller pastiche.
Af forarbejderne fremgår, at bestemmelsen er en kodificering af den allerede gældende retstilstand, og at parodiundtagelsen skal forstås i overensstemmelse med Deckmyn-dommen. Undtagelsen er underlagt den EU-retlige tretrinstest i Infosoc-direktivets artikel 5, stk. 5, hvorefter undtagelser kun må anvendes »i visse specielle tilfælde, der ikke strider mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser«.
Appellanten gjorde gældende, at parodiundtagelsen ikke fandt anvendelse. Hun anførte navnlig:
Appelindstævte gjorde gældende:
Landsretten lagde indledningsvis til grund, at både YouTube-videoen af 20. oktober 2020 og Twitch-udsendelsen af 23. oktober 2020 indgik i markedsføringen af appelindstævntes erhvervsmæssige Mediefigur-virksomhed og derfor ikke kunne anses for privat brug efter ophavsretslovens § 12.
Herefter fastslog landsretten, at appelindstævte som udgangspunkt havde krænket appellantens ophavsret efter ophavsretslovens § 70, ligesom han havde krænket hendes ret efter § 70, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, til at blive navngivet som ophavsmand.
Landsretten fremhævede appelindstævntes egen forklaring om, at det var »helt tilfældigt«, at han brugte appellantens fotografier, og at det, han ønskede, var at publikum skulle tænke på »det generiske begreb kajkage«. På den baggrund konkluderede landsretten:
Der skulle således ikke — og kan efter indholdet af de to fremlagte skærmbilleder og det i øvrigt forklarede om indholdet af videoen ikke — ved den skete brug anses at være blevet vakt en forestilling hos det publikum, som så videoen, om [appellantens] to originale fotografier eller hendes bageblog.
Landsretten fastslog herefter:
Herefter, og efter indholdet af de fremlagte skærmbilleder er der ikke ved den skete brug vækket en forestilling om [appellantens] eksisterende værk, som krævet i præmis 20 i Deckmyn-dommen. Allerede som følge heraf finder den ulovbestemte parodiundtagelse ikke anvendelse.
Da parodiundtagelsen ikke fandt anvendelse, var der sket en retsstridig krænkelse af ophavsretten.
Landsretten fandt, at appelindstævnte i Twitch-udsendelsen havde behandlet personoplysninger om appellanten. Oplysningerne — navn (omend forvrænget), portrætfoto og bopælsbydel — gjorde det muligt at identificere hende, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1.
Landsretten fastslog:
Landsretten fandt, at appelindstævnte ved brugen af appellantens portrætfoto og navn havde krænket de ulovbestemte principper om ret til eget billede og navn. Brugen kunne ikke anses for rimeligt begrundet i henvendelsen fra Virksomhed 1 eller i appellantens eget Instagram-opslag. Landsretten bemærkede:
[Appelindstævnte] ville kunne rejse en offentlig debat om parodisk brug af ophavsretligt beskyttede billeder uden at forevise [appellantens] portrætbillede og uden at nævne hendes navn.
Landsretten fandt, at Twitch-udsendelsen indgik i markedsføringen af Mediefigur-universet og derfor var omfattet af markedsføringsloven. Omtalen og forevisningen af portrætfotoet afstedkom en række negative kommentarer om appellantens person, hvilket efter appelindstævntes udtalelser og ageren »må anses for klart påregneligt«. Landsretten konkluderede:
[D]en skete omtale af [appellanten] og brug af hendes portrætbillede må anses for at overskride grænserne for god markedsføringsskik, jf. markedsføringslovens § 3. Overtrædelsen må tilregnes [appelindstævnte] som i hvert fald uagtsom.
Landsretten tiltrådte, at appellantens krav om 4.000 kr. pr. visning af hvert af de to fotografier var rimeligt. Appelindstævnte skulle derfor betale 16.000 kr. i vederlag efter ophavsretslovens § 83, stk. 1, nr. 1. Efter karakteren af krænkelserne tilkendtes derudover 2.500 kr. i godtgørelse efter § 83, stk. 3.
Efter en samlet vurdering af de skete krænkelser — overtrædelse af databeskyttelsesforordningen, krænkelse af personlighedsretten og overtrædelse af markedsføringsloven — fastsatte landsretten en samlet godtgørelse på 5.000 kr., jf. databeskyttelsesforordningens artikel 82, erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og markedsføringslovens § 24, stk. 3.
| Post | Beløb |
|---|---|
| Vederlag for billedbrug (ophavsretsloven § 83, stk. 1) | 16.000 kr. |
| Godtgørelse for ophavsretlig krænkelse (§ 83, stk. 3) | 2.500 kr. |
| Tortgodtgørelse (GDPR/personlighedsret/markedsføring) | 5.000 kr. |
| I alt | 23.500 kr. |
Appelindstævnte blev pålagt at betale 151.500 kr. i sagsomkostninger for begge retter, heraf 150.000 kr. til advokatbistand inkl. moms og 1.500 kr. til retsafgift. Ved fastsættelsen lagde landsretten vægt på sagens principielle karakter, dens omfang og forløb, samt at sagsomkostningerne for så vidt angik ophavsretskrænkelsen skulle fastsættes i lyset af artikel 14 i Retshåndhævelsesdirektivet (2004/48), som fortolket af EU-Domstolen i C-57/15 (United Video Properties).
Landsretten ændrede byrettens dom og gav appellanten medhold i det væsentlige:
Appelindstævnte skal betale 23.500 kr. til appellanten med tillæg af procesrente fra den 6. juli 2021.
Appelindstævnte skal anerkende, at hans brug af appellantens billeder i YouTube-videoen af 7. oktober 2020 og i liveudsendelsen på Twitch af 23. oktober 2020 udgør en retsstridig krænkelse af appellantens ophavsret til billederne.
Appelindstævnte skal betale 151.500 kr. i sagsomkostninger for begge retter til appellanten. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Det idømte skal betales inden 14 dage.
