LandsrettenVestre Landsret tog stilling til, om anklagemyndigheden skulle tvinges til at opgive tiltalen mod fire tiltalte, der opholdt sig i Mexico, og om deres varetægtsfængsling in absentia skulle ophæves. Sagen havde stået på i årevis, idet de tiltalte havde unddraget sig retsforfølgning i et land uden udleveringsaftale. Landsretten afviste at pålægge anklagemyndigheden at opgive tiltalen, da kompetencen hertil ligger hos anklagemyndigheden selv, og opretholdt fængslingen under henvisning til, at de tiltaltes egen unddragelse var årsag til sagens lange varighed, og at indgrebet ikke var uproportionalt.
De fire tiltalte, Tiltalte 1, Tiltalte 2, Tiltalte 3 og Tiltalte 4, har i en længere årrække opholdt sig i Mexico. Sagen har verseret ved Vestre Landsret, og der har været afsagt flere kendelser om varetægtsfængsling in absentia, senest den 16. marts 2022, jf. Retsplejeloven § 762.
Anklagemyndigheden har siden 2022 aktivt søgt at få de tiltalte udleveret fra Mexico. Forløbet kan opsummeres:
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 17. marts 2022 | Virtuelt møde mellem danske og mexicanske myndigheder om udlevering |
| 1. juli 2022 | Statsadvokaten besvarer spørgsmål fra Mexico |
| 28. marts 2023 | Mexicansk svar: udlevering ikke mulig uden bilateral aftale |
| 14. november 2023 | Mexicansk ambassadør oplyser, at udlevering heller ikke kan ske med en bilateral aftale |
| 6. marts 2024 | Justitsministeriet meddeler, at der ikke er udsigt til udlevering |
På den baggrund nedlagde de tiltalte påstand om, at anklagemyndigheden skulle opgive tiltalen, og at fængslingen skulle ophæves.
Tiltalte 1, 2, 3 og 4 nedlagde påstand om:
Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet nedlagde påstand om:
De tiltaltes anbringender:
Anklagemyndighedens anbringender:
Landsretten afviste at tage stilling til påstanden om påtaleopgivelse med følgende begrundelse:
Efter retsplejelovens § 719 og § 721, stk. 2, er det anklagemyndigheden, der har kompetencen til at påtale og påtaleopgive i en straffesag. Efter retsplejelovens § 719, stk. 2, er det statsadvokaten, som har påtalekompetencen i ankesager ved en landsret. Statsadvokatens afgørelser om påtale kan påklages til Rigsadvokaten, hvis afgørelser i medfør af grundlovens § 63 kan indbringes for domstolene.
På denne baggrund fandt landsretten, at den ikke under sagen kunne tage stilling til spørgsmålet, og påstanden blev derfor afvist.
Landsretten fandt, at grundlaget for fængslingen fortsat var til stede:
Af de grunde, som er anført i landsrettens retsbog af 23. september 2021 og landsrettens kendelse af 16. marts 2022, er grundlaget for landsrettens kendelse af 29. august 2013 for så vidt angår mistanke- og indikationskravet fortsat til stede, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.
De tiltaltes indvendinger om beløbenes størrelse i tiltalen kunne ikke ændre denne vurdering.
Retten lagde vægt på, at de tiltalte fortsat opholdt sig i Mexico:
De tiltalte opholder sig efter det oplyste stadig i Mexico, og de må derfor anses for fortsat at unddrage sig retsforfølgningen.
Proportionalitetsvurderingen faldt ud til, at indgrebet ikke var uproportionalt:
Under hensyn til karakteren og alvoren af den kriminalitet, der er omfattet af tiltalen, og den retsfølge, som kan ventes, hvis de tiltalte findes skyldige, og da en varetægtsfængsling in absentia alene giver hjemmel til at frihedsberøve de tiltalte med henblik på udlevering og fremstilling i retten i Danmark, er en opretholdelse af landsrettens kendelse af 16. marts 2022 ikke på nuværende tidspunkt uproportional, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3.
Endelig fandt retten, at sagens alder ikke krænkede artikel 6 i EMRK:
Der foreligger under de anførte omstændigheder heller ikke en krænkelse af artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som følge af sagens alder.
At udlevering fra Mexico nu var udsigtsløs, ændrede ikke ved resultatet.
Landsretten afsagde kendelse:
Sagerne udsat.
