LandsrettenStridens kerne: Forvaring versus tidsbestemt fængsel
Sagen drejer sig om anke fra Retten i Nykøbing Falsters dom af 1. juli 2024, hvor Tiltalte blev dømt for bl.a. voldtægt og idømt forvaring. Tiltalte påstod frifindelse i det ikke erkendte omfang samt ophævelse af forvaringen. Anklagemyndigheden søgte domfældelse for alle forhold og stadfæstelse af forvaringen, suppleret med påstand om hjemmel i . Landsretten ændrede strafmåden fra forvaring til tidsbestemt fængsel.
Landsretten tiltrådte byrettens bevisvurdering og fandt Tiltalte skyldig i forhold 1 for tvang til samleje ved vold eller trussel om vold samt ydmygende og nedværdigende behandling (gentagen spytting i munden). Handlingen er klassificeret efter Straffeloven § 216, stk. 1, jf. til dels § 225 og § 266. Rettens afgørende bemærkning var, at det ikke var bevist, at knive var brugt som tvangsmiddel, hvorfor forholdet faldt uden for den skærpede strafferamme i straffelovens § 216, stk. 3.
De juridiske dommere afviste anklagemyndighedens nye påstand om forvaring efter Straffeloven § 70, stk. 1 med henvisning til Retsplejeloven § 86 a. Selvom anklagemyndigheden i byretten havde påstået begge stykker, havde ankemeddelelsen udelukkende indeholdt påstand om stadfæstelse af den eksisterende forvaring efter stk. 2. Der forelå derfor ikke procesmæssigt grundlag for at indføre stk. 1-hjemlen på dette trin.
Spørgsmålet om sikkerhedsforanstaltning efter Straffeloven § 70, stk. 2 blev vurderet på baggrund af gerningens art, tidspunkt og Tiltaltes personlige forhold. Landsretten lagde vægt på, at forhold 1 blev begået kort efter bruddet med Forurettede, og at det ikke var dokumenteret, at våben var anvendt som tvangsmiddel. Retten konkluderede:
"Heretter, og i øvrigt efter karakteren af forhold 1 [...] sammenholdt med karakteren af tiltaltes tidligere kriminalitet, er der – uanset de lægelige udtalelser om hans personlighedsmæssige egenart – ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at tiltalte frembyder en sådan væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at betingelserne for [...] forvaring [...] er opfyldt."
Som tillægsstraf efter Straffeloven § 89 fastsattes den samlet straf til fængsel i 3 år. I skærpende retning blev der lagt vægt på den flermodale voldtægt (oral, anal og vaginal), den ydmygende behandling og Tiltaltes gentagne domme for personfarlig kriminalitet og berigelsesforbrydelser. Forurettedes nedlagte påstand om 120.000 kr. i tortgodtgørelse med renter efter Erstatningsansvarsloven § 16 blev stadfæstet i overensstemmelse med byrettens bestemmelse.
