LandsrettenSagen angår to biologiske forældrenes anke af en byretsdom, der godkendte Ankestyrelsens afgørelse om tvangsadoption af deres barn uden forældrenes samtykke. Landsretten fandt, at der var høj grad af sandsynlighed for, at forældrene varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, og stadfæstede byrettens dom.
Barnet har siden fødslen været anbragt uden for hjemmet. Ankestyrelsen traf den 13. juni 2025 afgørelse om, at betingelserne for tvangsadoption uden forældrenes samtykke var opfyldt.
Retten i Herning (sag BS-33107/2025-HER) stadfæstede den 22. september 2025 Ankestyrelsens afgørelse i 1. instans.
De biologiske forældre ankede dommen til Vestre Landsret. Sagen er behandlet for lukkede døre. Forældrene var ikke personligt til stede under ankesagens behandling.
Landsretten tog udgangspunkt i adoptionslovens § 9, stk. 2, hvorefter adoption i særlige tilfælde kan meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til barnets bedste taler for det.
Efter adoptionslovens § 9, stk. 3 kræves:
Landsretten understregede, med reference til U.2021.4867H (Højesterets dom af 23. august 2021), at der skal være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at varetage omsorgen.
De biologiske forældre bestred ikke, at der forelå et gyldigt anbringelsesgrundlag, men anførte:
Landsretten tiltrådte byrettens dom og Ankestyrelsens afgørelse.
Landsretten tiltrådte, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet er opfyldt efter barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, idet der er en åbenbar risiko for, at barnets sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade ved ophold i hjemmet som følge af utilstrækkelig omsorg.
Efter forældrekompetenceundersøgelserne og sagens øvrige oplysninger fandt landsretten, at der foreligger høj grad af sandsynlighed for, at de biologiske forældre — uanset støtteforanstaltninger — varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen. Retten lagde særlig vægt på det, der er anført i Ankestyrelsens afgørelse. Det begrænsede antal samvær kunne ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten fandt, at væsentlige hensyn til barnet taler for adoption — særligt med hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst. Alternativet ville med høj grad af sandsynlighed betyde, at barnet tilbringer hele barndommen hos en plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, herunder risikoen for at plejeforholdet opsiges.
Betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 2 og 3 er opfyldt. Byrettens dom stadfæstes. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten.
