LandsrettenØstre Landsret nedsatte et ægtefællebidrag, som Ægtefælle 1 skulle betale til Ægtefælle 2 under deres ægteskab, fra 12.000 kr. til 9.000 kr. om måneden. Landsretten korrigerede Ægtefælle 1's indkomstgrundlag ved at se bort fra aktiegevinster og ved at indregne et større virksomhedsunderskud, mens Ægtefælle 2's indkomst fortsat blev anset for 0 kr.
Sagen angik fastsættelse af ægtefællebidrag, mens ægteskabet mellem Ægtefælle 1 (appellant) og Ægtefælle 2 (indstævnt) bestod. Ægtefælle 1 drev en enkeltmandsvirksomhed og havde derudover lønindkomst og aktieindtægter. Ægtefælle 2 modtog kontanthjælp og havde – ifølge Ægtefælle 1 – midler på en bankkonto i Pakistan.
Ægtefælle 1's centrale indvending var, at hans indkomst var opgjort for højt, fordi aktiegevinster var medregnet, og fordi underskuddet i hans virksomhed ikke i tilstrækkelig grad var fratrukket.
Ægtefælle 2 fastholdt, at hendes indkomst rettelig var 0 kr., da kontanthjælp ikke tæller som indkomst, og at renteindtægter på den pakistanske konto ikke skulle medregnes.
Familieretshuset traf den 19. oktober 2023 afgørelse om ægtefællebidrag og fastsatte det til 12.000 kr. månedligt med fradrag for visse måneder. Ægtefælle 1 klagede, og Familieretshuset genbehandlede sagen og stadfæstede beløbet ved afgørelse af 12. februar 2024, dog med justerede fradrag.
Ægtefælle 1 indbragte herefter sagen for Familieretten i Glostrup, som den 27. maj 2024 i sag BS-14850/2024-GLO stadfæstede Familieretshusets afgørelse. Procesbevillingsnævnet meddelte den 23. september 2024 Ægtefælle 1 tilladelse til at anke til Østre Landsret, der behandlede sagen skriftligt efter retsplejelovens kapitel 39 om den forenklede proces.
Appellanten, Ægtefælle 1, påstod principalt ægtefællebidrag nedsat til 0 kr., subsidiært et af retten fastsat beløb lavere end 12.000 kr. pr. måned.
Indstævnte, Ægtefælle 2, påstod stadfæstelse af Familierettens dom.
Ægtefælle 1's anbringender:
Ægtefælle 2's anbringender:
Ægtefællebidrag fastsættes efter Ægtefælleloven § 56 og § 57. Ved vurderingen lægges vægt på begge parters indkomster opgjort efter retningslinjerne i vejledning nr. 9424 af 26. juni 2020 om børne- og ægtefællebidrag.
Af Vejledning nr. 9424 af 26. juni 2020 om børne- og ægtefællebidrag fremgår blandt andet:
3.4. Opgørelse af parternes indkomst ... En parts indkomst omfatter alle indtægter, herunder lønindkomst, honorarer, renteindtægter, aktieudbytte m.v. Overskud ved partens personlige virksomhed og overskud i selskaber, som parten har bestemmende indflydelse i, indgår også i partens indkomster, jf. punkt 3.4.2.1. og 3.4.2.2.
3.4.2. Erhvervsdrivende ... Ved opgørelsen af resultatet i en virksomhed ... lægger Familieretshuset normalt vægt på virksomhedens økonomiske forhold over en længere periode. ... Derfor vurderes virksomhedens indtjeningsevne normalt på baggrund af de seneste tre års resultater. Dette gælder dog ikke, hvis der er sket en varig ændring af virksomhedens indtjeningsevne.
Underskud ved driften af en virksomhed fratrækkes som udgangspunkt i overskud fra andre virksomheder ... Har parten eksempelvis en lønindkomst på ca. 700.000 kr. og et underskud i en virksomhed på ca. 300.000 kr., vurderes bidragsevnen ud fra en indkomst på ca. 400.000 kr.
Landsretten prøvede Familieretshusets afgørelse af 19. oktober 2023 (som delvist ændret 12. februar 2024) om ægtefællebidrag under ægteskabet. Familieretshuset havde lagt til grund, at Ægtefælle 1's samlede indkomst var ca. 935.000 kr., og at Ægtefælle 2's indkomst alene bestod af kontanthjælp.
Landsretten fastslog, at afkast i form af gevinst ved salg af aktier måtte henregnes til Ægtefælle 1's formue og derfor ikke skulle indgå i indkomstgrundlaget for ægtefællebidrag.
Landsretten finder, at afkast i form af gevinst ved salg af aktier, i et tilfælde som det foreliggende må henregnes til Ægtefælle 1's formue. Afkastet skal derfor ikke inddrages i beregningen af indkomsten til brug for fastsættelsen af ægtefællebidrag.
Retten lagde desuden vægt på, at en realiseret kursgevinst normalt indgår som et aktiv i bodelingen.
Det selvangivne skattemæssige underskud i enkeltmandsvirksomheden var steget til ca. 337.833 kr. i 2022, mod tidligere års mindre underskud. Ægtefælle 1 havde oplyst dette til Familieretshuset inden afgørelsen.
Landsretten fandt, at underskuddet for 2022 skulle indgå i beregningsgrundlaget. Det gennemsnitlige skattemæssige underskud for årene 2020–2022 udgjorde herefter ca. 142.000 kr., hvilket skulle fradrages i Ægtefælle 1's indkomst. Dermed fraveg landsretten Familieretshusets metode, der syntes at have anvendt et lavere gennemsnit uden det høje 2022-underskud.
Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Familieretshusets opgørelse af Ægtefælle 2's indkomst. Der var hverken fremlagt konkrete oplysninger om hendes eventuelle øvrige indtægter eller nærmere dokumentation for forholdene omkring bankkontoen i Dubai Islamic Bank, herunder hvem der reelt havde rådighed over midlerne.
På baggrund af ovenstående fastsatte landsretten Ægtefælle 1's samlede indkomst til ca. 713.000 kr. Efter en samlet skønsmæssig vurdering ud fra de almindelige principper for ægtefællebidrag fandt retten, at bidraget skulle nedsættes.
Herefter, og på baggrund af de almindelige principper for opgørelse af ægtefællebidrag, finder landsretten efter en samlet skønsmæssig vurdering, at ægtefællebidraget med virkning fra den 18. november 2022 og med bortfald den 6. juli 2023 skal fastsættes til 9.000 kr. om måneden med fradrag for 258 kr. i bidraget for december 2022 og januar 2023 samt fradrag på 83 kr. i bidraget for februar 2023.
THI KENDES FOR RET: Familierettens dom stadfæstes med den ændring, at ægtefællebidraget med virkning fra den 18. november 2022 og med bortfald den 6. juli 2023 fastsættes til 9.000 kr. om måneden.
Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
