LandsrettenGrønlands Landsret stadfæstede ved stemmeflertal Sermersooq Kredsrets dom, hvor tiltalte — en 36-årig mand der forud havde haft et længerevarende seksuelt forhold til forurettede — blev fundet skyldig i voldtægt begået den 19. januar 2024. Det centrale spørgsmål var, om tiltalte havde haft samleje med forurettede uden hendes samtykke, efter at hun verbalt havde sagt fra over for analt samleje. Flertallet lagde afgørende vægt på forurettedes sikre og troværdige forklaring sammenholdt med tiltaltes egen forklaring om, at han fortsatte med vaginalt samleje, selv efter at forurettede havde givet benægtende lyde fra sig.
Tiltalte, født i 1988, og forurettede havde forud for hændelsen haft et længerevarende seksuelt forhold med hinanden. Tiltalte var samtidig i et fast parforhold med en anden kvinde, som han stadig er sammen med.
De havde flere gange aftalt at stoppe med at ses, men fortsatte alligevel med at mødes og have sex — ofte dagen efter en sådan aftale. Ifølge tiltaltes forklaring havde de et gensidigt og varieret seksualliv, herunder analt samleje ved talrige tidligere lejligheder. Begge kunne være den bestemmende part under sex, og de havde også haft hård sex. Ingen af dem havde tidligere holdt den anden fast med tvang.
Den pågældende aften opsøgte tiltalte forurettede i hendes hjem. Ifølge tiltaltes egen forklaring var lyset slukket i værelset, men der var ikke helt mørkt. Forurettede virkede glad for, at han kom, kyssede tilbage og krammede, da de lå under dynen.
Der gik 10-20 minutter fra hans ankomst, til de havde samleje. Tiltalte forklarede, at han kunne mærke på hende, at hun blev opstemt, da de rørte hinanden på intime steder, og derfra udviklede det sig til samleje. Han fornemmede ikke, at hun ikke ville have samleje — men hun sagde heller ikke, at hun ville have sex.
Da tiltalte forsøgte analt samleje, svarede forurettede med benægtende lyde. Tiltalte stoppede herefter forsøget på analt samleje, men fortsatte i stedet med vaginalt samleje, som forurettede ikke verbalt sagde nej til. Han førte sin penis hen mod hendes anus uden at indføre den, før hun sagde fra.
Tiltalte har fastholdt, at han opfattede hendes reaktioner som samtykke til vaginalt samleje, og at hun — hvis hun ikke ønskede sex — plejede at sige det både verbalt og med sit kropssprog. Han forklarede, at han ikke ville være i tvivl, hvis hun med sit kropssprog viste, at hun ikke ville have sex.
Samme aften den 19. januar 2024 mødte forurettede sine veninder Vidne 1 og Vidne 2. Vidne 1 har forklaret, at hun med det samme kunne mærke på forurettede, at hun ikke havde det godt. Forurettede fortalte, at der var sket noget forfærdeligt, og brugte — ifølge Vidne 1 — ordet »voldtaget«. Forurettede græd under samtalen, men gik ikke i detaljer om, hvad der var sket.
Først et par aftener senere fortalte forurettede de nærmere detaljer til veninderne, herunder at hun var blevet voldtaget analt. Veninderne opfordrede hende til at anmelde forholdet til politiet.
Vidne 3 har forklaret, at forurettede nogle dage efter hændelsen spontant fortalte om episoden under en gåtur i bymidten. Det virkede impulsivt, og Vidne 3 havde ikke forinden set eller talt med forurettede efter den 19. januar 2024.
Den 22. januar 2024 fandt der et telefonopkald sted mellem tiltalte og forurettede. Tiltalte husker ikke nærmere detaljer fra opkaldet, men bestrider, at de talte om episoden den 19. januar 2024. Han mener ikke, at der blev givet nogen undskyldning relateret til hændelsen. Den undskyldning, som han tidligere havde forklaret om i kredsretten, angik et kys, de havde udvekslet sidst de sås — ikke episoden den 19. januar.
Tiltalte blev konfronteret med anmeldelsen, da han mødte på sin arbejdsplads Arbejdsplads 1, og det blev aftalt, at han skulle afhøres dagen efter. Han beskrev sig selv som chokeret og havde det forfærdeligt i tiden efter anmeldelsen. Han har talt med en psykolog. Tiltalte, der er uddannet som Stilling 1, var bekendt med, at sex uden samtykke er ulovligt.
Sagen blev i første instans behandlet ved Sermersooq Kredsret, der den 2. september 2024 afsagde dom (sagl.nr. KS-SER-997/2024). Kredsretten fandt tiltalte skyldig i overtrædelse af Kriminalloven for Grønland § 77, stk. 1 og udmålte en foranstaltning samt godtgørelse for tort til forurettede.
Tiltalte ankede dommen til Grønlands Landsret med påstand om frifindelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse. Sagen blev behandlet som en almindelig domsmandssag med domsmænd.
For landsretten afgav tiltalte, forurettede, Vidne 1 og Vidne 3 forklaringer i det væsentlige som i første instans. Vidne 2's forklaring fra kredsretten blev dokumenteret i medfør af retsplejelov for Grønland § 558, stk. 2.
Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke kunne se forurettedes ansigtsudtryk, da lyset var slukket. Hendes kropssprog var som sædvanligt, og han mindes ikke, at hun rystede. Han opfattede situationen sådan, at hun ville have sex på grund af de berøringer og den ømhed, de begge viste forud for samlejet.
Han fastholdt, at:
Forurettedes supplerende forklaring blev afgivet for lukkede døre, jf. dombogens oplysning om dørlukning.
Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke kunne se forurettedes ansigtsudtryk, da lyset var slukket. Hendes kropssprog var som sædvanligt, og han mindes ikke, at hun rystede. Han opfattede situationen sådan, at hun ville have sex på grund af de berøringer og den ømhed, de begge viste forud for samlejet.
Han fastholdt, at:
Landsretten var delt i sit votum. To voterende fandt tiltalte skyldig, mens én voterende ville frifinde.
De to voterende udtalte:
Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi efter Forurettedes sikre og troværdige forklaring, herunder om, at hun sagde fra, da tiltalte forsøgte et analt samleje, at han herefter stoppede, men at han efterfølgende gennemførte samleje både analt og vaginalt med hende, at det er godtgjort, at tiltalte har haft samleje med hende uden hendes samtykke som beskrevet i tiltalen.
Flertallet lagde herudover vægt på sagens øvrige omstændigheder, herunder:
Flertallet fandt det således godtgjort, at tiltalte havde haft samleje med forurettede uden hendes samtykke i strid med Kriminalloven for Grønland § 77, stk. 1.
Den ene voterende udtalte:
Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1.
Mindretallet fandt således, at beviskravet i straffesager ikke var opfyldt.
De to voterende udtalte:
Landsretten tiltrådte kredsrettens udmåling af foranstaltningen som passende. Retten fandt ikke grundlag for at gøre foranstaltningen betinget under hensyn til forholdets karakter. Godtgørelsen for tort blev ligeledes stadfæstet som passende udmålt.
Statskassen betaler sagens omkostninger, jf. retsplejelov for Grønland § 106, stk. 1.
Forurettedes supplerende forklaring blev afgivet for lukkede døre, jf. dombogens oplysning om dørlukning.
Også efter bevisførelsen for landsretten finder vi efter Forurettedes sikre og troværdige forklaring, herunder om, at hun sagde fra, da tiltalte forsøgte et analt samleje, at han herefter stoppede, men at han efterfølgende gennemførte samleje både analt og vaginalt med hende, at det er godtgjort, at tiltalte har haft samleje med hende uden hendes samtykke som beskrevet i tiltalen.
Flertallet lagde herudover vægt på sagens øvrige omstændigheder, herunder:
Flertallet fandt det således godtgjort, at tiltalte havde haft samleje med forurettede uden hendes samtykke i strid med Kriminalloven for Grønland § 77, stk. 1.
Den ene voterende udtalte:
Jeg finder det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed godtgjort, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af kriminallovens § 77, stk. 1.
Mindretallet fandt således, at beviskravet i straffesager ikke var opfyldt.
