LandsrettenSagen vedrører en tiltalte, født april 1989, som blev idømt straf for omfattende narkotikakriminalitet, herunder besiddelse og videreoverdragelse af ketamin og hash. Sagen har været behandlet som tilståelsessag ved Københavns Byret og efterfølgende anket til Østre Landsret (AM2024.11.29Ø2), hvor straffen blev skærpet på grund af hurtigt recidiv og store stofmængder. Konfiskation af narkotika og redskaber blev ikke anket og er omfattet af den endelige afgørelse.
Tiltalen omfattede tre forhold vedrørende besiddelse og salg af euforiserende stoffer. Ved anholdelsen den 1. juli 2024 blev tiltalte fundet i besiddelse af stoffer med henblik på videresalg. Yderligere tidligere overdragelser var en del af tiltalen, hvilket samlede et betydeligt omfang af ulovlig handel.
| Stofart | Mængde ved anholdelse | Tidligere overdraget | Samlet mængde |
|---|---|---|---|
| Ketamin | 120,14 gram | 156,5 gram | 276,9 gram |
| Hash | 65,4 gram | 0 gram | 65,4 gram |
De kontanter, tiltalte var i besiddelse af ved anholdelsen, udgjorde 8.000 kr., mens den forudgående overdragelse af 116,5 gram ketamin indbragte 23.300 kr.
Sagen blev oprindeligt fremmet som tilståelsessag ved Københavns Byret efter tiltaltes fulde erkendelse af alle tre anklagepunkter. Byret idømte fængsel i 8 måneder samt konfiskation af stoffer, digitalvægt, minigripposer, en iPhone og 8.000 kr. i kontanter.
Anklagemyndigheden anede dommen med påstand om skærpelse, mens tiltalte anede med påstand om formildelse. Spørgsmålet om konfiskation var ikke omfattet af anken og stod derfor ved magt for landsretten.
Stridspunktet ved Østre Landsret drejede sig udelukkende om strafudmålingen. Landsretten påberåbte sig det generelle princip om ensartethed og hensyn til grovhed samt personlige forhold, jf. Straffeloven § 80, stk. 1. Yderligere blev der taget hensyn til tidligere straffe for ligeartet kriminalitet, jf. Straffeloven § 81, nr. 1, samt muligheden for strafnedsættelse ved tilståelse, jf. Straffeloven § 82, nr. 9. De konkrete forbrydelser blev kvalificeret under Straffeloven § 191, stk. 1 jf. Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, mens konfiskationen skete efter Straffeloven § 75, stk. 1.
Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og oplysninger om gerningsmanden, jf. straffelovens § 80, stk. 1.
Landsretten lagde vægt på flere skærpende omstændigheder. Tiltalte var løsladt den 2. april 2024 efter afsoning af en tidligere dom for narkotikakriminalitet, hvilket udgjorde et meget hurtigt recidiv. Stoffernes samlede mængde og forholdenes karakter som videreoverdragelse vægtede tungt i strafudmålingen.
Som formildende omstændighed blev tiltaltes tilståelse inddraget. Selvom han nægtede skyldig i grundlovsforhøret den 2. juli 2024, tilkendegav han den 12. juli 2024 ønske om tilståelsessag. Tilståelsen blev afgivet tidligt nok til at spare politiet for længere efterforskning og sikre procesfremme.
På den baggrund lader landsretten tilståelsen indgå med ikke ubetydelig vægt som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9.
Landsretten bemærkede, at tilståelsen ikke kunne opveje sagens grovhed og det hurtige tilbagefald. Tiltaltes nævnte narkotikamisbrug blev omtalt som baggrund for forbrydelsen, men medførte ikke formildelse tilstrækkelig til at undgå skærpelse.
Østre Landsret ændrede byrettens dom og fastsatte straffen til fængsel i 1 år. Konfiskationspåstanden om 8.000 kr. samt stoffer og redskaber stadfæstede i medfør af straffelovens § 75, stk. 1. Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
