LandsrettenØstre Landsret behandlede de tiltaltes anke af Københavns Byrets dom, hvor to tidligere politiledere blev fundet skyldige i falsk forklaring afgivet under den civile Tibet-sag om politiets indgreb mod demonstranter under det kinesiske statsbesøg i 2012. Landsretten stadfæstede domfældelsen og straffen på 30 dages betinget fængsel, men frifandt den ene tiltalte for ét yderligere udsagn.
Sagen angik to tidligere politiledere — Tiltalte 1 (født 1956), der var operationel leder af politiindsatsen, og Tiltalte 2 (født 1963), der var indsatsleder på gaden — tiltalt for at have afgivet falsk forklaring for retten efter straffeloven § 158, stk. 1.
Forklaringerne blev afgivet den 13. august 2013 som vidner i en civil sag om administrativ frihedsberøvelse af demonstranter under den kinesiske præsidents besøg i København den 15. juni 2012.
Københavns Byret havde ved dom af 1. november 2023 (SS 3-12715/2022) fundet begge tiltalte skyldige i en del af de rejste udsagn og idømt dem hver 30 dages betinget fængsel.
De afgivne forklaringer i byretten samt forklaringer fra Tibetkommissionen og den civile sag blev dokumenteret i medfør af retsplejeloven § 923.
Det centrale spørgsmål var, om de tiltalte bevidst havde afgivet vildledende forklaringer om baggrunden for, at politiets gruppevogne blev kørt frem foran Tibet-demonstrationen på Højbro Plads.
Operationsbefalingens trusselsvurdering indeholdt PET's oplysning om, at det var »meget afgørende for [kineserne], at 'de ikke taber ansigt' ved konfrontation med demonstrationer eller lignende«.
Under ankesagen forklarede begge tiltalte fastholdende, at vognene blev kørt frem som afspærring for at hindre demonstranterne i at bevæge sig mod Slotspladsen — ikke for at skærme for udsynet. Flere vidner gav imidlertid et andet billede:
Delingsfører Vidne 25 forklarede, at »overskriften var, at kineserne ikke måtte se demonstranterne«, og at Tiltalte 2 gav ham en direkte instruks (en »sadelbefaling«) herom. Han og hans gruppefører fandt det usædvanligt, da de »aldrig tidligere [havde] skærmet en demonstration med det formål, at man ikke skulle kunne se den«.
Demonstrationsleder Vidne 16 forklarede, at politiet oplyste, at busserne ville køre frem, og at bannere skulle tages ned, »så de ikke kunne ses«, mens alt fortsat var fredeligt.
Vidnet konsulent Vidne 10 bekræftede, at busserne på briefingen i Gedestalden blev drøftet med det formål, »at præsidenten ikke skulle se demonstrationen«.
Landsretten lagde ligesom byretten til grund, at demonstrationen var fredelig og fåtallig, at ingen løb mod Slotspladsen, og at formålet med at køre gruppevognene frem hele tiden havde været at skærme demonstranterne fra den kinesiske præsidents synsfelt. Begge tiltalte havde givet ordre om, at bilerne skulle køres frem, uanset om der var bevægelse i demonstrationen.
Landsretten fandt det bevist, at både Tiltalte 1 (udsagn 1) og Tiltalte 2 (udsagn b) forsætligt havde afgivet en vildledende og misvisende forklaring ved at udelade oplysningen om, at gruppevognene ville blive kørt frem uanset bevægelse i demonstrationen.
Oplysningen om, at kineserne »ikke [måtte] tabe ansigt«, måtte anses for at have været styrende for beskrivelsen af politiaktionens opgave i operationsbefalingen. Da politiets personale på dagen gjorde alt for at sikre, at præsidenten ikke så demonstrationer og tibetanske flag, fandt landsretten det bevist, at Tiltalte 1 forsætligt havde afgivet falsk forklaring.
Et flertal på 4 voterende fandt det bevist, at Tiltalte 2 havde afgivet falsk forklaring, idet det særlige hensyn til synligheden af demonstranter havde haft meget stor indvirkning på tilrettelæggelsen, og at forklaringen blev afgivet kun ca. 1 år efter besøget. Forbeholdet for tiltaltes erindring kunne ikke ændre vurderingen.
Et mindretal på 2 voterende fandt det — navnlig på grund af erindringsforbeholdet — betænkeligt at anse falsk forklaring for bevist og stemte for frifindelse. Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.
Landsretten fandt ikke grundlag for straffritagelse efter straffeloven § 159, stk. 1 eller princippet heri.
Konklusion om skyld:
| Tiltalt | Domfældt for | Frifundet for |
|---|---|---|
| Tiltalte 1 | Udsagn 1) og 3) | — |
| Tiltalte 2 | Udsagn b) og d) | Udsagn e) |
Straffastsættelse: Straffen blev for begge tiltalte — af de grunde byretten havde anført, herunder den lange sagsbehandlingstid forud for byrettens dom — fastsat til fængsel i 30 dage, gjort betinget alene med vilkår om prøvetid. Landsretten fandt hverken grundlag for anklagemyndighedens påstand om forhøjelse til 60 dages betinget fængsel eller forsvarernes påstand om strafbortfald. Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
Sagsomkostninger: Da de tiltalte allerede var kompenseret for den lange sagsbehandlingstid og ved, at statskassen betalte omkostningerne for byretten, fandt de juridiske dommere — under hensyn til ankesagens forløb og udfald — at de tiltalte selv skulle betale sagens omkostninger for landsretten, jf. retsplejeloven § 1008, stk. 3, 1. pkt.
Udsagnet om, hvorvidt tiltalte eller hans kollegaer gjorde noget ved tibetanske flag i nærheden af Slotspladsen, kunne efter bevisførelsen ikke i sig selv anses for en urigtig gengivelse. Da der ikke var ført fornødent bevis for forsæt til at afgive en misvisende forklaring, blev Tiltalte 2 frifundet for dette udsagn.
