LandsrettenSagens Kerner: Omfang af offentlig myndigheds adgang til intern deling af abonnementsbaserede nyhedsartikler i strid med aftalevilkår.
Parterne havde indgået aftale om abonnement på mediet InsideBusiness. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (KFST) tegnede abonnement for "5 indgange"/brugere i 2017. Styrelsen videresendte imidlertid regelmæssigt artikler internt via e-mail til et bredere kredse end de fem tilladte logins. Aktindsigt viste, at der gennemsnitligt blev delt ca. 23 artikler årligt til op til 100 unikke modtagere over perioden 2017-2021.
Inside Media ApS mente delingen var en krænkelse af eneretten efter Ophavsretsloven § 2, da det oversteg abonnementets rammer.
Styrelsen gjorde gældende, at delingen var lovlig med hjemmel i undtagelsesbestemmelsen i Ophavsretsloven § 28, stk. 1, nr. 2, som tillader gengivelse i forbindelse med sagsbehandling inden for offentlige myndigheder. Styrelsen argumenterede for, at medieovervågning og intern orientering faldt herunder.
Fortolkning af aftalen: Landsretten fastslog, at aftalen om 5 navngivne mailadresser måtte forstås restriktivt til personlig adgang. Intern deling i det foretagne omfang var derfor ikke omfattet af abonnementet.
Undtagelsesbestemmelsens rækkevidde: Efter landsretten kræver Ophavsretsloven § 28, stk. 1, nr. 2 (jf. forarbejderne), at kopiering/deling skal være nødvendig for konkret sagsbehandling, journalisering eller arkivering. Det er ikke tilladt i almindelighed at kopiere værker til brug for en myndigheds medarbejdere eller til generel orientering.
Bevisbyrden: Styrelsen havde bevisbyrden for, at delingerne var nødvendige af hensyn til sagsbehandling. Styrelsen kunne henvise til, at 4 artikel var blevet journaliseret på konkrete sager. For de øvrige hundredvis af delte artikler fremkom der dog ingen dokumentation for en sammenhæng med konkret sagsbehandling. Vidneforklaringer om, at kommunikationsafdelingen skærerede relevans, frakendtes betydning uden journalisering som beviskilde.
Landsretten fandt, at styrelsen ikke havde løftet bevisbyrden for, at den store mængde delinger faldt ind under undtagelsen. Det forelå derfor ophavsretskrænkelse.
Krænkelsen blev tilregnet styrelsen som uagtsom. Et rimeligt vederlag blev fastsat til 175.000 kr. under henvisning til prisen for en svarende IP-løsning, der ville have dækket brugen, samt eksisterende abonnementsbetaling. Der tilkendegives ikke yderligere erstatning som led i straf eller kompensation for tab, da der ikke var ført bevis for specifik yderligere skade.
Sagsomkostninger fastsat til 109.500 kr. under hensyn til direktivet om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. EU-domstolens dom i sag C-57/15 (United Video Properties).
