LandsrettenE+N Arkitektur A/S udførte arkitektarbejde for et ægtepar med henblik på projektering af en sammenbygning mellem deres eksisterende hus og et orangeri. Ægteparret var utilfredse med de foreslåede arkitektoniske løsninger — særligt en glasmellemgang, der ifølge skønsmanden viste sig nærmest umulig at udføre — og nægtede at betale den fulde faktura. Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og gav arkitektfirmaet medhold i betalingskravet, idet de leverede ydelser svarede til det aftalte, og bygherrerne burde have afbrudt samarbejdet tidligere.
Appellant 1 og Appellant 2 (ægteparret) indgik aftale med arkitektfirmaet E+N Arkitektur A/S om projektering af en sammenbygning mellem deres eksisterende hus og et orangeri. Ægteparret ønskede en løsning, hvor man kunne gå indendørs fra huset til orangeriet — enten fra køkkenet eller fra stuen. Derudover havde de som klar prioritet angivet, at projektet skulle give mere lys i det eksisterende hus.
Efter det indledende møde modtog ægteparret en opgavebeskrivelse fra E+N Arkitektur A/S. Appellant 1 forklarede for landsretten, at han syntes, opgavebeskrivelsen var »ramt meget præcist i forhold til det, de havde drøftet på det indledende møde.«
Da ægteparret modtog de første tegninger, levede de slet ikke op til forventningerne. Appellant 1 forklarede:
Overgangen mellem det eksisterende hus i form af en mellemgang kunne slet ikke lade sig gøre, og forslaget ville ikke give mere lys i det eksisterende hus, hvilket de havde angivet som en klar prioritet fra deres side.
Der var efter ægteparrets opfattelse en række uhensigtsmæssige forhold ved tegningerne. Alligevel valgte de at betale den første faktura, fordi de — som Appellant 1 forklarede — »regnede med, at tingene kunne rettes op i det efterfølgende forløb.«
E+N Arkitektur A/S arbejdede videre med projektet og tilrettede det på en række punkter i overensstemmelse med de ønsker og forslag, som ægteparret fremkom med. Der blev blandt andet den 12. oktober 2021 fremsendt en omfattende idemappe med forslag til terrasse, belægning, køkken, trappe, gulve, vinduer med videre.
Den 13. december 2021 sendte E+N Arkitektur A/S en mail til ægteparret, som de besvarede. Samarbejdet blev imidlertid senere afbrudt af ægteparret, der herefter nægtede at betale den fulde faktura for det udførte arbejde.
Under ankesagens behandling blev der gennemført syn og skøn ved arkitekt Skønsmand, der den 17. september 2024 afgav en revideret skønserklæring. Skønsmanden vurderede løsningsforslaget fra E+N Arkitektur A/S som arkitektonisk dårligt:
Løsningsforslaget fra E+N Arkitektur A/S udgør en dårlig løsning. Det arkitektoniske greb er helt forkert, og der er mange uigennemtænkte løsningsforslag.
Om den foreslåede glasmellemgang udtalte skønsmanden:
Den foreslåede glasmellemgang vil være nærmest umulig at udføre i forhold til den eksisterende facade, idet der ikke er plads over døren og under stråtaget til en sammenbygning, der kan fungere. Det vil også være grimt, og etableringen af orangeriet vest for bygningen vil ødelægge udsigten fra den eksisterende ejendom.
Skønsmanden fandt dog også, at der var elementer i projektet, der havde værdi for bygherren:
Skønsmanden mente, at E+N Arkitektur A/S burde have indset på et tidligere tidspunkt, at arkitektfirmaet og bygherren havde så forskellige tilgange til projektet, at de burde have sørget for en afklaring af bygherrens ønsker. På trods af sin kritiske vurdering af det arkitektoniske greb anerkendte skønsmanden dog, at E+N Arkitektur A/S »naturligvis har krav på at få betaling for det arbejde, der er udført og er relevant.«
Landsretten var enig i byrettens begrundelse og resultat. Skønserklæringen og Skønsmands forklaring for landsretten kunne ikke føre til et andet resultat.
Landsretten fandt ikke grundlag for at karakterisere det fakturerede beløb som ubilligt. Ved vurderingen lagde landsretten vægt på følgende forhold:
Landsretten bemærkede afslutningsvis:
Hvis Appellant 1 og Appellant 2 ikke ønskede, at E+N Arkitektur A/S skulle have arbejdet videre, burde de have afbrudt samarbejdet på et tidligere tidspunkt.
Landsretten fandt således, at bygherrernes passivitet — at de havde ladet arkitektfirmaet fortsætte arbejdet uden at afbryde samarbejdet — talte imod dem i vurderingen af betalingspligten.
Byrettens dom blev stadfæstet.
I sagsomkostninger for landsretten skulle Appellant 1 og Appellant 2 inden 14 dage betale 33.000 kr. til E+N Arkitektur A/S. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagsomkostningerne fordelte sig således:
| Post | Beløb | Bemærkning |
|---|---|---|
| Advokatbistand | 30.000 kr. | Ekskl. moms |
| Syn og skøn | 3.000 kr. | Ekskl. moms |
| I alt | 33.000 kr. |
Ved fastsættelsen af beløbet til advokatbistand blev der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og forløb.