LandsrettenØstre Landsret stadfæstede Københavns Byrets afslag på at beskikke advokat Mette Grith Stage som forsvarer for en eftersøgt person, der var mistænkt for drabsforsøg ved knivstik. Landsretten anerkendte, at den eftersøgte under de foreliggende omstændigheder måtte anses for at være sigtet, men fandt ikke, at betingelserne i retsplejelovens § 732, stk. 1 var opfyldt, da der ikke forelå oplysninger om forhold, der gjorde det ønskeligt at beskikke en forsvarer på daværende tidspunkt.
Københavns Politi efterforskede en sag om drabsforsøg begået den 1. januar 2025 ca. kl. 11.45 ud for Husets Teater på Halmstorvet 9B, 1700 København V. En person — i landsrettens retsbog benævnt Mistænkte (født 1999) — var mistænkt for at have truet forurettede flere gange verbalt med at slå ham ihjel og derefter tildelt ham et knivstik i højre lår og et knivstik i ryggen, hvorved forurettedes lunge klappede sammen og han blev bragt i livsfare.
Politiet havde formuleret en sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, subsidiært § 245, stk. 1. Mistænkte var eftersøgt af politiet med henblik på anholdelse og fremstilling i grundlovsforhør. Politiet havde endnu ikke haft kontakt til ham, og sigtelsen var derfor ikke formelt meddelt ham.
Politiet havde flere gange været på Mistænktes bopæl og havde gennemsøgt lejligheden under eftersøgningen.
Advokat Mette Grith Stage, der fungerede som valgt forsvarer for Mistænkte, anmodede Københavns Byret om at blive beskikket som offentlig forsvarer.
Ved kendelse af 7. januar 2025 (SS 98-432/2025) afslog byretten anmodningen. Byretten lagde vægt på, at Mistænkte alene var mistænkt i sagen og endnu ikke formelt var sigtet, og fandt på den baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for beskikkelse af forsvarer under efterforskningen.
Advokat Mette Grith Stage kærede byrettens kendelse til Østre Landsret med påstand om, at hun skulle beskikkes som forsvarer for Mistænkte. Advokaten gjorde gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 732 var opfyldt.
Advokaten fremlagde kæreskrift af 12. januar 2025 samt mail af 6. januar 2025 fra Københavns Politi og politirapporter af 2. og 5. januar 2025 vedrørende eftersøgningen.
Advokaten anførte, at afslaget beroede på en ren formalitet — at politiet endnu ikke havde haft kontakt til klienten. Mistænkte var efterlyst og ville blive sigtet for drabsforsøg og fremstillet i grundlovsforhør, så snart politiet fik mulighed herfor. Mistanken var af en sådan underbygget og konkret karakter, at den ville udløse en sigtelse for forsøg på manddrab, så snart politiet fik kontakt. Under disse omstændigheder måtte mistanken i sig selv berettige til forsvarerbeskikkelse, uanset at politiet ikke havde gjort Mistænkte bekendt med sigtelsen.
Til støtte herfor fremlagde advokaten en mail af 6. januar 2025 fra Københavns Politi, hvoraf sigtelsens ordlyd fremgik:
Sigtelsen lyder som følgende: Sigtes for drabsforsøg jf. straffelovens § 237, jf. 21 subsidiært vold efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 1. januar 2025 ca. kl. 1145 ud for Husets Teater på adressen Halmstorvet 9B, 1700 København V, verbalt at have truet Forurettede flere gang med, at han ville slå ham ihjel, hvorefter han tildelte ham et knivstik i højre lår og et knivstik i ryggen, hvorved forurettedes lunge klappede sammen, hvilket brage ham i livsfare.
Advokaten påpegede, at det ville skabe en besynderlig og i praksis ganske uhensigtsmæssig retstilstand, hvis formel meddelelse af sigtelsen var et absolut krav for forsvarerbeskikkelse. I praksis sker der ofte det, at politiet kontakter en advokat vedrørende en mistænkt, som politiet ønsker at sigte og afhøre, for at aftale tid til afhøring. Herefter sørger politiet for beskikkelse af forsvareren, idet politiet over for retten oplyser, hvad den pågældende skal sigtes for. Når beskikkelsen er på plads, møder forsvareren og den mistænkte ind til afhøring, i hvilken forbindelse den mistænkte formelt sigtes. Denne praktiske fremgangsmåde ville ikke længere være mulig, hvis formel sigtelse var en betingelse for beskikkelse.
Advokaten henviste til, at Københavns Politi flere gange var mødt op på Mistænktes adresse for at lede efter ham, og at lejligheden var blevet gennemsøgt. Dette måtte efter advokatens opfattelse anses som et straffeprocessuelt indgreb, der understøttede mistankens styrke, og som talte for, at der var hjemmel til forsvarerbeskikkelse, jf. TFK2005.621/1 V.
Advokaten gennemgik flere trykte afgørelser til støtte for sin påstand:
Advokaten sammenfattede, at det afgørende for forsvarerbeskikkelse var mistankens karakter og styrke — om mistanken konkret ville føre til sigtelse — og ikke om politiet havde læst sigtelsen op for den mistænkte.
Østre Landsret fastslog indledningsvist, at Mistænkte under de foreliggende omstændigheder måtte anses for at være sigtet:
Uanset at sigtelsen endnu ikke er meddelt Mistænkte, må han efter de anførte omstændigheder anses for at være sigtet.
Forsvarer kunne derfor beskikkes efter retsplejelovens § 732, stk. 1, eller dennes analogi, hvis betingelserne herfor i øvrigt var opfyldt.
Bestemmelsen i § 732, stk. 1, har følgende ordlyd:
I andre tilfælde end de i § 731 nævnte kan der, såvel før som efter at tiltale er rejst, beskikkes sigtede offentlig forsvarer, når retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i øvrigt anser det for ønskeligt og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af en forsvarer.
Landsretten fandt imidlertid ikke, at betingelserne i bestemmelsen var opfyldt:
Da der ikke er foreligger oplysninger om forhold, hvorefter beskikkelse af forsvarer efter retsplejelovens § 732, stk. 1, er indiceret, findes der ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at imødekomme anmodningen om forsvarerbeskikkelse. Karakteren af sigtelsen, og at forsvarer ved eventuel senere fremstilling i grundlovsforhør eller tiltalerejsning er obligatorisk, findes ikke i sig selv at kunne føre til et andet resultat.
Landsretten lagde således vægt på, at der ikke var fremlagt konkrete oplysninger om forhold — ud over selve sigtelsens alvor — der kunne begrunde, at det var »ønskeligt« at beskikke en forsvarer på det pågældende tidspunkt. Hverken sigtelsens karakter eller den omstændighed, at der ville være obligatorisk forsvarer ved et eventuelt senere grundlovsforhør, kunne i sig selv begrunde beskikkelse.
Østre Landsret stadfæstede byrettens kendelse. Landsretten bestemte således:
Byrettens kendelse stadfæstes.
Sagen blev herefter sluttet.
