LandsrettenSagen vedrører en dom for hvidvask afsagt af Retten i Odense og stadfæstet af Vestre Landsret. Tiltalte blev idømt fængsel i 10 dage med betingelse efter at have modtaget og hævet 30.000 kr., der stammede fra et forudgående bedrageri. Landsretten ændrede kun afgørelsen ved at fjerne erstatningskravet fra banken.
Den 7. februar 2020 modtog tiltalte pengeoverførsler fra en veninde (Vidne), som efterfølgende blev konverteret til kontanter. Transaktionerne skete sent om aftenen og omfattede følgende poster:
| Modtager af overførsel | Beløb | Handling |
|---|---|---|
| Tiltaltes egen konto | 20.000 kr. | Modtaget og delvist hævet |
| Kærestens konto (Person1) | 10.000 kr. | Modtaget og hævet (9.800 kr.) |
| Tiltaltes veninde (Vidne) | 5.000 kr. | Tilbageført fra tiltalte |
Midlerne stammede oprindeligt fra en person ved navn Person4, som overførte 40.000 kr. til Vidne. Person4 pressede de to kvinder på at hæve kontanter, hvilket kulminerede i et møde ved Odense Universitetshospital og et stop ved Casino Odense. Pengene udgjorde udbytte af et bedrageri begået mod en forurettet.
Sagen rejstes af anklagemyndigheden og blev først behandlet i Retten i Odense, hvorefter både tiltalte og anklagemyndigheden anede til Vestre Landsret. Processen kendetegnedes ved en meget lang sagsbehandlingstid. Parters påstande var som følger:
Sagens centrale stridspunkt var, om tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse. Tiltalte påstod, at hun handlede i god tro for at hjælpe sin veninde med at købe en bil kontant, og at veninden havde ramt sin hævegrænse. Hun anførte endvidere, at hun er diagnosticeret med ADHD og lider af hukommelsesproblemer, hvilket begrænsede hendes evne til at huske dagen. Tiltalte hævdede, at hun ikke overhørte samtaler mellem veninden og Person4, og at der ikke ringede nogen alarmklokker.
Modparten og vidnet (veninden) afgav en afvigende forklaring. Vidnet oplyste, at tiltalte var fuldt ud klar over, at pengene kom fra Person4, og at de sammen blev presset gennem truende beskeder. Vidnet afviste kategorisk påstanden om et bilkøb og bekræftede, at tiltalte selv tilbød at stille sin konto til rådighed. Ved landsretten supplerede vidnet, at tiltalte så alle beskederne fra Person4 og deltog i afgørelsen af svaret, og at begge parter var utrygge og vidste, at det var forkert.
Retten i Odense vurderede beviserne og fandt vidnets forklaring mere troværdig på de punkter, hvor den stridte mod tiltaltes. Rettens vurdering af skyldsspørgsmålet og strafudmålingen lyder som følger:
Retten bemærker, at omstændighederne omkring pengeoverførslerne og de store kontanthævninger samt den nære tidsmæssige forbindelse mellem transaktionerne understøtter Vidnes forklaring om, at hun var under pres fra personen Person4, og det forekommer særdeles troværdigt, at tiltalte var bekendt hermed. Retten finder det under disse omstændigheder bevist, at tiltalte må have vidst eller haft en bestemt formodning om, at pengene stammede fra en strafbar lovovertrædelse. Tiltalte er derfor skyldig.
Straffen blev fastsat til fængsel i 10 dage efter Straffeloven § 290 a, stk. 1. Ved strafudmålingen lagde retten særlig vægt på følgende omstændigheder:
På baggrund af disse forhold blev straffen gjort betinget med en prøvetid på 1 år efter Straffeloven § 56, stk. 1, jf. erklæring fra Kriminalforsorgen om egnethed hertil.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom vedrørende skyld og strafudmåling, men indgik i en ændring af erstatningsafgørelsen. Landsrettens juridiske dommere konkluderede:
De juridiske dommere besluttede, at erstatningskravet ikke tages under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992.
Dette betyder, at kravet fra Bank1 A/S om 30.000 kr. udmøntes af straffesagen, og at tiltalte ikke længere er dømt til at betale dette beløb som led i dommen. Statskassen pålægges at betale sagens omkostninger for landsretten.
