LandsrettenØstre Landsret stadfæstede byrettens dom i en sag om værdiansættelse af medarbejderaktier ved fratræden. En tidligere ledende medarbejder havde investeret ca. 9,6 mio. kr. i et Management Equity Programme (MEP) og blev opsagt den 1. april 2019 med fratræden den 31. oktober 2019. Det centrale spørgsmål var, om tilbagekøbsværdien af MEP-andelene skulle opgøres på opsigelsestidspunktet (pr. 31. marts 2019) eller på fratrædelsestidspunktet (pr. 31. oktober 2019) — en difference på 1.739.237,25 kr. Landsretten fandt, at investeringsaftalens definition af »Termination Date« efter en ordlydsfortolkning måtte forstås som opsigelsestidspunktet, og at MEP-programmet ikke var omfattet af , da aktierne var købt for egen regning og risiko til markedspris.
Appellanten var ansat som ledende medarbejder hos Appelindstævnte A/S. I august 2018 blev han — sammen med ca. 57 andre ledere — inviteret til at deltage i et medarbejderinvesteringsprogram kaldet »Management Equity Programme« (MEP). Programmet afløste et tidligere MIP-program, hvorfra appellanten havde oppebåret ca. 19,3 mio. kr.
Appellanten investerede i alt ca. 9,6 mio. kr. i MEP-programmet, fordelt på:
Appellanten valgte frivilligt at fordoble sin investering til ca. 9,8 mio. kr., svarende til ca. 50 % af provenuet fra det tidligere MIP-program, hvor kravet alene var geninvestering af 25 %. Deltagelse i programmet var frivillig; to inviterede medarbejdere valgte ikke at deltage, hvilket ikke fik konsekvenser for deres ansættelse.
Som led i deltagelsen indgik appellanten en række aftaler, herunder den centrale Investeringsaftale (MSHA — Management Shareholder Agreement), der regulerede alle MEP-deltageres rettigheder og forpligtelser, herunder tilbagekøb ved ansættelsesforholdets ophør. Investeringsaftalen var underlagt engelsk ret og omfattede ledere fra 10-12 forskellige jurisdiktioner. Alle deltagere købte ind på de samme vilkår; der var ikke mulighed for individuel forhandling.
MEP-deltagerne fik ikke fysiske aktier i hånden, men en indirekte ejerandel gennem en selskabsstruktur. De investerede beløb blev deponeret, og deltagerne gav fuldmagt til en repræsentant (Vidne 2), der repræsenterede alle 58 management-ejere. Den samlede ejerandel for managergruppen udgjorde ca. 2 %.
Der var tilknyttet en konkurrenceklausul til MEP-programmet, som fremgik af aktionæraftalen. Herudover eksisterede der en ansættelsesretlig konkurrenceklausul. Klausulen i MEP-programmet var begrundet i, at deltagerne var betroede medarbejdere.
Investeringsaftalens punkt 12.2 regulerede tilbagesalg af MEP-andele ved fratræden. Ved tilbagekøb skulle markedsværdien (Fair Market Value) opgøres efter aftalens punkt 12.4, jf. punkt 13.1:
13.1 Fair Market Value shall be determined by the Operating Board in good faith on the basis of the Company's equity-value as determined pursuant to the Valuation for the immediately preceding quarter and in accordance with Clause 13.3.
Værdiansættelsen blev foretaget kvartalsvis af Ernst & Young.
Den 1. april 2019 blev appellanten kaldt til samtale og opsagt. Han blev samtidig fritstillet frem til den 31. oktober 2019 med fuld løn. Der blev indgået en fratrædelsesaftale, hvori appellanten modtog en særlig fratrædelsesgodtgørelse på 350.000 kr.
Fratrædelsesaftalen indeholdt en »fuld og endelig afgørelse«-klausul:
Nærværende fratrædelsesaftale er til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav og enhver rettighed, der udspringer af dit ansættelsesforhold i Appelindstævnte A/S samt ophøret heraf, herunder krav i henhold til … funktionærloven …
MEP-programmet blev ikke drøftet under fratrædelsessamtalen. Først ved Tvangsindløsningsmeddelelsen af 26. juli 2019 fik appellanten oplyst, at selskabet anså værdiansættelsestidspunktet for at være den 1. april 2019 (opsigelsestidspunktet). Appellanten blev heri anset for at være »Good Leaver«.
Selskabet foretog tilbagekøb baseret på værdiansættelsen pr. 31. marts 2019 (dagen før opsigelsen), hvilket — med 25 % vesting af Sweet-andelen — resulterede i en udbetaling på 10.578.054,20 kr.
Appellanten gjorde gældende, at værdien skulle opgøres pr. 31. oktober 2019 (fratrædelsestidspunktet), hvilket — med 35 % vesting — ville have givet en værdi på 12.317.291,45 kr. Differencen udgør 1.739.237,25 kr.
Appellanten skrev i en e-mail til Vidne 1:
I understand that the principle in the agreement is that Appelindstævnte A/S 'buy back' based on the latest valuation.
Vidne 1 forstod »latest valuation« som værdiansættelsen pr. 31. marts 2019, der var den senest foreliggende kvartalsvise værdiansættelse.
Appellanterne nedlagde to påstande for landsretten:
Påstand 1: Appelindstævnte A/S skal betale 1.739.237,25 kr., subsidiært et mindre beløb efter landsrettens skøn, med tillæg af procesrente fra den 21. december 2022.
Påstand 2: Appelindstævnte A/S skal tilbagebetale 600.000 kr. (de sagsomkostninger, appellanterne havde betalt efter byrettens dom) med procesrente fra den 27. april 2023, jf. rentelovens § 8a.
Appelindstævnte A/S påstod stadfæstelse af byrettens dom (frifindelse) for påstand 1 og frifindelse for påstand 2.
Appellanten gjorde gældende:
Appelindstævnte A/S gjorde gældende:
At ordlyden af investeringsaftalens definitioner af »Termination« og »Termination Date« er utvetydig: »Termination« er defineret som »the giving of notice« (afgivelse af opsigelse), og »Termination Date« er »the date of Termination«, dvs. opsigelsestidspunktet.
Termination means (as applicable) the giving of notice by a Holding Group Company to Manager to terminate such Manager's employment …
Termination Date means, in respect of any Manager, the date of Termination of his employment … excluding in each case any accrued but untaken leave …
At den kommercielle begrundelse for at opgøre værdien på opsigelsestidspunktet er, at medarbejderen fra dette tidspunkt ikke længere bidrager til værdiskabelsen i selskabet og derfor ikke skal have andel i værdi skabt efter opsigelsen. Ledende medarbejdere blev sædvanligvis fritstillet ved opsigelse.
At appellanten selv var af den forståelse, at tilbagekøbet skulle ske baseret på »the latest valuation« (e-mail af 8. april 2019), hvilket var værdiansættelsen pr. 31. marts 2019.
At der ikke var grundlag for at tilsidesætte investeringsaftalens vilkår som urimelige efter aftalelovens § 36. Det aftalte opgørelsestidspunkt var neutralt for begge parter — ingen kunne på forhånd vide, om værdien ville stige eller falde i opsigelsesperioden.
At MEP-investeringen hverken var omfattet af funktionærlovens § 17a, aktieoptionsloven eller virksomhedsoverdragelsesloven, da investeringen skete for egen regning og risiko til markedspris.
At appellanten under alle omstændigheder var afskåret fra at gøre krav gældende, da fratrædelsesaftalen var indgået »til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav«, herunder krav efter funktionærloven.
At et tilbagekøb opgjort pr. fratrædelsestidspunktet ville være i strid med ligebehandlingsprincippet, da alle øvrige MEP-deltagere var blevet tilbagekøbt pr. opsigelsestidspunktet.
Landsretten tog stilling til to afgørende spørgsmål: (1) om MEP-programmet var omfattet af funktionærlovens § 17a, og (2) hvordan investeringsaftalens »Termination Date« skulle fortolkes.
Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund:
På denne baggrund fandt landsretten:
Det er ikke bevist, at aktietegningen indeholdt en sådan begunstigelse af de inviterede, at MEP-programmet udgjorde eller kan sidestilles med en ydelse omfattet af funktionærlovens § 17 a.
Ansættelsesretlige betragtninger kunne derfor ikke føre til, at opgørelsen af tilbagekøbet skulle ske på fratrædelsestidspunktet.
Landsretten fandt i lighed med byretten, at investeringsaftalens definitioner af »Termination« og »Termination Date« skal læses i sammenhæng, og at en ordlydsfortolkning fører til, at »Termination Date« må forstås som opsigelsestidspunktet.
Landsretten fremhævede tre forhold, der understøttede denne fortolkning:
Formålet med ordningen: Deltagerne skulle have andel i den værdiforøgelse, som de selv var med til at skabe. Når en medarbejder blev fritstillet ved opsigelsen, bidrog vedkommende ikke længere til værdiskabelsen.
Selskabets faste praksis: Ledende medarbejdere blev sædvanligvis fritstillet i forbindelse med opsigelse, som det også skete for appellanten.
Landsretten stadfæstede byrettens dom og frifandt Appelindstævnte A/S for appellanternes påstand 1 (betaling af 1.739.237,25 kr.).
Landsretten frifandt endvidere Appelindstævnte A/S for påstand 2 om tilbagebetaling af de 600.000 kr. i sagsomkostninger, som appellanterne havde betalt efter byrettens dom.
Appellanten og Appellant ApS blev pålagt in solidum at betale 100.000 kr. i sagsomkostninger for landsretten til Appelindstævnte A/S til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8a.
Ved fastsættelsen af beløbet blev der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
Konkurrenceklausulens ordlyd: I den tilknyttede konkurrenceklausul anvendtes betegnelsen »the effective date of termination« som udtryk for fratrædelsestidspunktet. Når investeringsaftalen i stedet anvendte »Termination Date« (defineret som »the date of Termination«, hvor »Termination« er »the giving of notice«), talte dette for, at begreberne ikke var synonyme — og at »Termination Date« netop betød opsigelsestidspunktet.
Landsretten tiltrådte herefter, at tilbagekøbsværdien skulle opgøres på opsigelsestidspunktet, som sket.
