LandsrettenSagen vedrører et drabsforsøg, der fandt sted den 23. april 2024, hvor en 48-årig mand angreb sin nabo med en lægtehammer. Episoden eskalerede efter et voldsomt naboskænderi, hvor begge parter var stærkt påvirkede af alkohol og stoffer. Østre Landsret stadfæstede domfældelsen for forsøg på manddrab, men nedsatte straffen til 5 års fængsel baseret på formildende omstændigheder relateret til forurettedes aggressive initiativ. Landsretten reducerede samtidig tortgodtgørelsen.
Den 23. april 2024 havde tiltalte og forurettede, som er naboer, et langvarigt og voldsomt skænderi. Umiddelbart før gerningstidspunktet gik forurettede uindbudt op til tiltaltes lejlighed medbringende en lægtehammer og en mukkert. Tiltalte skubbede forurettede ud på trappereposen, hvor han faldt bagover og lå ned. Tiltalte vristede herefter lægtehammeren ud af forurettedes hånd og slog ham i hovedet mindst fire gange.
Ifølge Retsmedicinsk Institut pådrog forurettede sig kraniebrud, blødninger i hjernen og lammelser. Institutionen konkluderede, at han var bragt i livsfare og næppe ville have overlevet uden akut lægelig behandling.
Sagen blev anlagt i Retten i Helsingør den 22. juli 2024. Byretten afsagde dom den 21. november 2024, hvorefter tiltalte anede til Østre Landsret. Landsretten afsagde dom den 28. februar 2025 med fire dommere.
Anklagemyndigheden krævede frihedsstraf samt konfiskation af hammeren. Tiltalte nægtede sig skyldig i forsøg på manddrab, men erkendte grov vold. Forsvaret anførte nødværge eller nødværgeoverskridelse.
Forurettede nedlagde påstand om erstatning med følgende beløb:
| Post | Påstået | Tilkendt (Byret) | Tilkendt (Landsret) |
|---|---|---|---|
| Svie og smerte | 22.770 kr. | 22.770 kr. | 22.770 kr. |
| Tortgodtgørelse | 40.000 kr. | 30.000 kr. | 25.000 kr. |
| Total | 62.770 kr. | 52.770 kr. | 47.770 kr. |
Tiltalte bestridede erstatningspligten og anførte, at tortgodtgørelsen subsidiært bør fastsættes til et lavere beløb.
Sagens kernehandlede om tiltaltes retsvidenhed og strafmildning i lyset af forurettedes optrin. De centrale lovbestemmelser og stridspunkter var:
Retten skulle vurdere, om tiltaltes reaktion var proportioneret i forhold til forurettedes uindbudte, bevæbnede optrin, og om dette kunne begrunde strafnedsættelse, selvom nødværge frakendtes.
Landsretten fastslog, at tiltalte var skyldig i forsøg på manddrab, da han måtte anse det for overvejende sandsynligt, at forurettede ville dø. Retten afviste imidlertid påstanden om lovligt nødværge:
Uanset at det ikke kan afvises, at forurettede har gjort udfald mod tiltalte, finder landsretten imidlertid, at tiltaltes reaktion klart overskred grænserne for, hvad der var nødvendigt for at afværge et angreb fra forurettede. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at tiltalte slog forurettede fire gange med en hammer, mens forurettede lå ned, og på et tidspunkt, hvor forurettedes eventuelle angreb i hvert fald var afsluttet.
Vedrørende strafudmålingen udtalte flertallet (4 voterende), at forurettedes adfærd dog udgjorde en formildende omstændighed:
Det må anses for en formildende omstændighed, at gerningen er sket efter, at forurettede... uindbudt opsøgte tiltalte i dennes hjem medbringende to store hamre... hvilket må have virket aggressivt og truende over for tiltalte, og at forurettede dermed eskalerede skærmydslerne og muligvis startede slagsmålet.
Mindretallet (2 voterende) fandt, at straffen på 6 år var passende, da tiltaltes handling var så uproportional i forhold til forurettedes rolle, at dette ikke kunne anses for formildende.
Vedrørende erstatningen stadfæstede de juridiske dommere svie- og smertegodtgørelsen, men nedsatte tortgodtgørelsen til 25.000 kr. under hensyn til forurettedes andel i konflikten, der førte til voldsudøvelsen.
Østre Landsret ændrede byrettens dom således:
Sagen er registreret som AM2025.02.28Ø.