Østre Landsret fastslog boligforenings ejendomsret til fiberkabler i fællesantenneanlæg

Overenskomsten fra 1979: grundlaget for ejendomsretten

Den 22. januar 1979 indgik boligforeningen og Ishøj Kommune en overenskomst om tilslutning af boligforeningens allerede etablerede lokale fællesantenneanlæg til Ishøj Kommunes fællesantenneanlæg (Ishøj Fællesantenne). Overenskomsten indeholdt en central bestemmelse om ejendomsretten:

Ejendomsretten til lokalanlægget forbliver efter tilslutningen hos undertegnede ejer.

Det fremgik endvidere af overenskomstens punkt 2, at drift og vedligeholdelse af lokalanlægget blev overtaget af Ishøj Kommune, når anlægget var godkendt. Ombygningsudgifterne på 469.817,42 kr. blev finansieret af kommunen og afdraget af boligforeningen over 12 kvartalsmæssige rater via ejendomsskattebilletten.

Tilslutningen skete i kælderen på Adresse 1, hvorfra kabler og udstyr fordelte signalet til de enkelte ejendomme og brugere i boligforeningen. Disse kabler mv. var en del af lokalanlægget beliggende på boligforeningens matrikel.

Moderniseringen 2000-2001: ombygning uden ændring af ejerforholdet

I 2000-2001 blev Ishøj Fællesantenne udbygget og moderniseret, herunder med etablering af højhastighedsinternetadgang. Hovedanlægget blev ændret til en »Ø-struktur« med 12 øer forbundet med fiberkabler, og lokalanlæggene skulle ombygges.

Der blev udarbejdet et udkast til overenskomst om moderniseringen, som blev sendt til kommunen den 4. maj 2000. Parterne var enige om, at udkastet var i overensstemmelse med den efterfølgende aftale. Det fremgik heraf, at boligforeningen som ejer af lokalanlægget skulle afholde udgifterne til ombygning og projektering. Betalingen skete over boligforeningens ejendomsskattebillet.

Ved en afleveringsforretning den 18. november 2001 blev det i et afleveringsreferat fra Virksomhed udtrykkeligt noteret:

På omslaget [var] fejlagtigt anført Ishøj Kommune som anlægsejer, anlægsejeren er [Boligforeningen].

Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at tilslutningspunktet for lokalanlægget efter ombygningen fortsat var i kælderen i Adresse 1, og at der ikke skete nogen ændring i afgrænsningen af lokalanlægget eller boligforeningens ejendomsret.

Koncessionsaftalerne 2009 og 2017: drift og opgradering af hele nettet

Den 24. marts 2009 indgik Ishøj Kommune en koncessionsaftale med A+ Arrownet A/S om administration og drift af Ishøj Fællesantenne. Koncessionshaver fik eksklusiv brugsret til anlæggets hovedstation, kabler, forstærkere, overvågningsudstyr mv.

Koncessionsaftalen indeholdt en vigtig begrænsning vedrørende hovednettilsluttede lokalanlæg:

For underanlæg, der er tilsluttet ved hovednettilslutning, begrænses koncessionshavers brugsret efter de gældende overenskomster mellem de enkelte ejere og kommunen; ombygning inde i disse anlæg kræver særskilt aftale med den enkelte anlægsejer.

Koncessionshaver skulle selv gennemføre nødvendige investeringer for at sikre, at anlægget var tidssvarende, og oppebar samtlige indtægter fra brugerbetalinger. Ved kontraktens ophør skulle anlægget tilbageleveres ubehæftet og i opgraderet stand.

Den 22. marts 2017 indgik kommunen en ny koncessionsaftale med Konsortiet Ishøj Fællesantenne P/S (bl.a. Kabelplus ApS) med tilsvarende bestemmelser om brugsret, investeringer og tilbagelevering. I udbudsmaterialets spørgsmål og svar (bilag 1a, id nr. 14) fremgik:

Nej, Leverandøren må lægge omkostningen i driftsafgiften. Omkostningen til opgradering afholdes af Leverandøren.

Opgraderingen til docsis 3.1 og udskiftning af noder

Ved en præcisering af koncessionsaftalen af 22. juni 2018 påtog Kabelplus sig at opgradere antenneanlægget til docsis 3.1-standarden. Opgraderingen omfattede udskiftning af alle noder og forstærkere til nye modeller:

Node – Teleste AC8810 Forstærkere – Teleste AC3010 / AC3210 / ACE2

Vidne 1 (fra Kabelplus) forklarede, at opgraderingen omfattede hele distributionsnettet — både hovednettet og de hovednettilsluttede lokalanlæg. Der blev foretaget samme opgraderinger for alle tilsluttede, uanset ejerforhold. Udgifterne til noderne og opgraderingen blev afholdt af Kabelplus og lagt ind i de priser, slutbrugerne betalte via driftsafgiften.

Vidne 4, der som projektleder hos Kabelplus stod for ombygningen i 2018, bekræftede at boligforeningen ingen udgifter havde i forbindelse med ombygningen.

De omstridte installationer fremgik af sagens bilag 5:

• Gul stiplet linje: fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger, der alene servicerede boligforeningens ejendomme
• Blå trekant med cirkel: fibernoder placeret på boligforeningens matrikel

Disse kabler og noder lå fysisk i kabelbakker i kælderen i boligforeningens ejendomme og forbandt de enkelte bygninger internt.

Parternes påstande og anbringender

Boligforeningens påstand:

Boligforeningen nedlagde endelig påstand om frifindelse for så vidt angik de fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, der var placeret fra og med Adresse 1, Ishøj, markeret på bilag 5 med gul stiplet linje og blå trekant med cirkel på boligforeningens matrikel.

Boligforeningen gjorde gældende, at ejendomsretten fulgte af 1979-overenskomsten, og subsidiært at ejendomsretten til de fysisk på ejendommen placerede installationer fulgte af Tinglysningsloven § 38 som bygningsbesætning.

Ishøj Kommunes påstand:

Kommunen påstod stadfæstelse af byrettens dom. Kommunen gjorde gældende, at de nye fiberkabler og noder etableret under koncessionsaftalerne var en del af kommunens overordnede distributionsnet og dermed kommunens ejendom. Kommunen protesterede mod boligforeningens subsidiære anbringende om tinglysningsloven, da det var et nyt anbringende der ikke var gjort gældende i byretten, jf. Retsplejeloven § 383, stk. 2.

Landsrettens begrundelse

Landsretten lagde indledningsvis til grund, at boligforeningen ved overenskomsten af 22. januar 1979 havde indgået aftale med Ishøj Kommune om tilslutning af sit lokale antenneanlæg til Ishøj Fællesantenne. Tilslutningen skete i kælderen i Adresse 1, og de kabler mv., der derfra fordelte signalet til boligforeningens ejendomme og brugere, var en del af lokalanlægget. Det var ubestridt, at boligforeningen ejede lokalanlægget.

Landsretten fandt, at tilslutningspunktet efter moderniseringen i 2000-2001 forblev i kælderen i Adresse 1, og at der ikke skete ændringer i afgrænsningen af lokalanlægget eller ejendomsretten.

Vedrørende koncessionsaftalerne udtalte landsretten:

De efterfølgende koncessionsaftaler, som kommunen indgik med A+ Arrownet A/S og Konsortiet Ishøj Fællesantenne P/S, herunder Kabelplus ApS, i henholdsvis 2009 og 2017, ændrer ikke – heller ikke efter deres indhold – ved afgrænsningen af [Boligforeningens] lokalanslæg eller ejendomsretten hertil.

Og om betydningen af koncessionshavernes opgraderinger:

Det forhold, at der af koncessionshaver i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og opgradering af Ishøj Fællesantenne også blev foretaget ombygninger og opgraderinger af [Boligforeningens] lokalanslæg, herunder lagt fiberkabler og etableret/udskiftet noder, og at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at udgifterne hertil blev afholdt af koncessionshaver med mulighed for efterfølgende opkrævning hos brugerne over driftsudgiften, ændrer – i mangel af en aftale med [Boligforeningen] – heller ikke herved.

Da landsretten nåede frem til frifindelse på dette grundlag, var det ufornødent at tage stilling til boligforeningens subsidiære anbringende om Tinglysningsloven § 38 og kommunens protest herimod.

Landsrettens afgørelse

Landsretten afsagde følgende dom:

[Boligforeningen] frifindes for så vidt angår de fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, der er placeret fra og med Adresse 1, Ishøj, og som på sagens bilag 5 er markeret med henholdsvis gul stiplet linje og blå trekant med en cirkel beliggende på Matrikel nr.

Sagsomkostninger

Boligforeningen havde vundet sagen i landsretten og havde dermed til dels opnået en ændring af byrettens dom. Landsretten bemærkede, at boligforeningens endelige påstand kun i mindre betydelig grad afveg fra den oprindeligt nedlagte påstand, og at afvigelsen ikke havde medført særskilte omkostninger, jf. Retsplejeloven § 313, stk. 2.

Landsretten tilkendte derfor boligforeningen fulde sagsomkostninger for landsretten og delvise sagsomkostninger for byretten:

Der var ved fastsættelsen taget hensyn til sagens værdi, omfang og hovedforhandlingernes varighed i begge instanser, samt at kommunen havde betalt retsafgifter i byretten. Beløbet forrentes efter .