LandsrettenVestre Landsret har i ankeinstans ændret straffe for to af tre tiltalte i en sag om organiseret handel med betydelige mængder kokain og hash i Horsens-området i perioden februar til marts 2024. Sagen involverer desuden ulovlig besiddelse af skydevåben og eksplosiver. Retten i Horsens havde den 2. september 2024 idømt Tiltalte1 fængsel i 3 år, Tiltalte2 fængsel i 7 år og Tiltalte3 fængsel i 4 år og 6 måneder. Vestre Landsret har i dom af 28. januar 2025 skærpet straffene for Tiltalte1 og Tiltalte3, idet retten fandt byrettens udmåling for mild henset til narkotikamængderne, de tiltaltes roller og den begrænsede vægt, der kunne tillægges de sene tilståelser.
Efterforskningen startede på baggrund af et anonymt tip og efterfølgende analyse af de tiltaltes mobilkommunikation. Ved ransagninger den 4. marts 2024 blev der påvist betydelige mængder narkotika fordelt på flere adresser:
| Lokation | Fundne stoffer | Relation til tiltalte |
|---|---|---|
| Kælderrum, Adresse1 | 197,5 g kokain og ca. 1.900 g hash | Tiltalte2 (primær rådighed) |
| Bopæl, Adresse2 | 93,75 g kokain, 12,68 g hash og skunk | Tiltalte3 (bopæl) |
| Skur, Adresse3 | 817,1 g hash | Tiltalte2 |
| Adresse4 | 22,1 g kokain og 224,3 g hash | Tiltalte2 og medgerningsmand |
Udover de umiddelbart fundne mængder omfattede tiltalen flere forhold vedrørende erhvervelse og salg af i alt 3 kg kokain og 10 kg hash i perioden op til anholdelsen. Tiltalte2 var den overordnede arrangør, der blandt andet modtog 1 kg kokain ved Horsens Station og yderligere 1 kg i Hellerup. Stofferne blev herefter fordelt og solgt videre i Horsens og Kolding. Hos Tiltalte2 blev der endvidere fundet en funktionsduelig Walther P38 pistol med ammunition og 12 ulovlige kanonslag.
Tiltalte2 har en domfældelse for straffelovens § 191, stk. 1, jf. § 192a, stk. 1, og våbenloven, mens Tiltalte1 og Tiltalte3 har mindre straffe eller bøder for narkotikarelaterede forhold. Alle tre erkendte sig ved hovedforhandlingen i byretten skyldige i det omfang, anklagemyndigheden senere påstod dem dømt for, men nægtede at navngive medvirkende til de fælles forhold.
Forholdet mellem anerkendelse af skyld og strafnedsættelse efter Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9 var centralt for Vestre Landsrets vurdering. Byretten havde lagt vægt på, at tilståelserne medførte, at sagen kunne afvikles over én retsdag frem for to, og derfor medførte en betydelig strafnedsættelse.
Landsretten fandt imidlertid, at tidspunktet for tilståelserne og den faktiske ressourcebesparelse begrænsede den lovpligtige hensynstagen:
På tidspunktet for de tiltaltes tilståelser af sagens væsentlige forhold var sagen således færdigefterforsket. Henset til det ovenfor beskrevne forløb, hvoraf fremgår, at de tiltaltes tilståelser ikke har medført en ressourcemæssig besparelse hos politiet af betydning og den begrænsede ressourcebesparelse ved domstolene, finder landsretten, at de tiltaltes tilståelser kun i begrænset omfang kan medføre en lavere straf.
Landsretten fremhævede, at tiltalen først blev udvidet med forhold 7-9 den 22. august 2024, på baggrund af analyse af mobilkommunikation, og at materialen først blev fremsendt til forsvarerne den 14. august 2024. Da tilståelserne først blev afgivet ved byrettens hovedforhandling den 2. september 2024, efter at efterforskningen var afsluttet og tiltalen var færdig udformet, fandt landsretten, at besparelsen for politiet var minimal. Selvom der blev sparet én retsdag, betød udvidelsen af tiltalen, at sagen allerede var berammet til længere behandling.
Retten fastholdt, at der efter en samlet vurdering skulle gives en strafnedsættelse på ca. 10 %, men at udgangspunktet for strafudmålingen skulle være højere end det, byretten havde lagt til grund.
Vestre Landsret foretog en selvstændig vurdering af strafudmålingen for alle tre tiltalte med særligt fokus på narkotikamængderne, den organisatoriske sammenhæng og de enkelte tiltaltes roller.
Landsretten bemærkede, at de tiltalte kun i begrænset omfang er relevant forstraffede, men at karakteren af forholdene krævede en højere udgangsstraf. Efter fradrag for den anerkendte tilståelsesværdi på ca. 10 %, fastsatte retten de nye straffe.
Anklagemyndigheden havde i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1 nedlagt påstand om konfiskation af alt fundet narkotika, hjælpeartikler samt våben og eksplosiver. Rettens begrundelse for at efterkomme påstanden var, at genstandene var direkte knyttet til de forbrydelser, som de tiltalte var dømt for, og at konfiskation var hensigtsmæssig for at forhindre yderligere ulovlig brug.
Det blev endeligt besluttet konfiskeret:
De tiltalte blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten i hvert sit forhold.
Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
Konfiskationspåstanden blev truffet til følge som anført ovenfor. De tiltalte skal betale de sagsomkostninger, der vedrører dem hver især. Dommen er endelig og uden mulighed for yderligere anke.
