LandsrettenStridspunktet: Om en hurtig tilståelse til besiddelse af et særligt farligt våben (oversavet jagtgevær) kan begrunde strafudmåling under lovbestemt minimum (2 år) efter Straffeloven § 83.
Karakter af sagen: Tiltalte blev idømt 1 år 9 måneders fængsel af byretten, fordi retten fandt den tidlige tilståelse som et "afgørende forhold" til at gå under minimumsstraffen. Anklagemyndigheden ankede til Østre Landsret, som efter en intern stemmeafstemning (4 mod 2) har ændret straffen til minimumsrammen.
I første halvår af 2025 blev tiltalte fundet i besiddelse af et oversavet jagtgevær. Politiet identificerede tiltaltes dna på geværets aftrækker.
Tiltalte blev anholdt den 17. juni 2025. Under grundlovsforhør dagen efter den 18. juni tilstod han fuldstændigt. Han forklarede, at han havde haft geværet i hænderne cirka seks måneder tidligere, men hævdede det ejede det selv — det tilhørte en anden person.
Tiltalte opgav, at våbnet sandsynligvis skulle bruges til selvforsvar i et kriminelt miljø, hvor der var risiko for røverier. Han nægtede at oplyse ejeren eller personer, der havde haft kontakt til geværet (herunder Person3, der havde tasken).
Sagen blev ført som tilståelsessag. Byretten i Næstved anvendte de nye retningslinjer fra Højesteret (kategori 3: politiet spares ikke for længere efterforskning), hvilket normalt giver 10-20 % rabat. Da normalstraffen er 2 år, valgte byretten at reducere straffen til 1 år og 9 måneder og fastslog, at der lå de nødvendige særlige omstændigheder heri for at fravige den lovbestemte ramme efter Straffeloven § 83.
Østre Landsret tog herefter stilling til, om tilståelsen kunne være det 'afgørende forhold', der tillader strafnedsættelse under lovtekstens minimum.
Østre Landsret lagde vægt på, at normalstraffen for besiddelse af sådanne våben på et ikke-offentligt sted uden ammunition er fængsel i 2 år. Strafferammen er 2 til 8 år.
Et flertal på fire dommere (mod to) fandt, at tilståelsen "i det væsentlige alene angår tiltaltes egne forhold". Den bidrog ikke til opklaring af bagmænd eller andre aktører. Herefter erklærede flertallet:
"Henset hertil og til karakteren af tilståelsen ... findes der ikke at foreligge sådanne forhold, der afgørende taler for at nedsætte straffen under den foreskrevne strafferamme, jf. straffelovens § 83."
Den mindretal holdt fast i, at selve den hurtige erkendelse retfærdiggjorde rabatten, selv i tilfælde med statutar minimum.
Afslutning: Ankeret modtages, og straffen forhøjedes til 2 år jf. Retsplejeloven § 216, stk. 1.
