LandsrettenVestre Landsret stadfæster dom afsagt af Retten i Holstebro vedrørende svindel med covid-19-lønkompensation samt flere færdselsforseelser, dog med markante skærpede sanktioner og ændring af konfiskationsbestemmelsen.
Tiltalte1, der var direktør og eneejer i Virksomhed, og Tiltalte2 indgik en aftale om at oprette et fiktivt ansættelsesforhold med det aleneformål at opnå uberettiget økonomisk støtte. Tiltalte1 indsendte tre ansøgninger om lønkompensation til Erhvervsstyrelsen i perioden 9. april til 7. juni 2020 vedrørende Tiltalte2. Der blev søgt om i alt 119.741 kr., hvoraf Erhvervsstyrelsen udbetalte 90.000 kr..
Retten fandt det bevist, at der ingen reel beskæftigelse forelå. E-mailtrafik viste, at ansættelseskontrakter og lønsedler først blev genereret og fremsendt til brug for Erhvervsstyrelsen på samme dag som ansøgningerne – langt efter den angivne startdato for ansættelsen (1. marts 2020).
Sagen omhandlede endvidere to andre hændelser, hvor Tiltalte1 involverede sig:
First Instance: Retten i Holstebro afsagde dom den 3. juli 2024. Begge tiltalte blev dømt skyldige.
Second Instance: Vestre Landsret (4. afdeling) afsagde dom den 27. august 2025. Flertallet (5 mod 1) fandt begge skyldige i selve bedrageriet (Straffeloven § 289 a), men frifandt dem for bestemmelsen om uretmæssigt forbrug (§ 289 a, stk. 2), da dette allerede er straffet ved selve bedrageriet.
Strafudmålingen byggede på:
Skyldsspørgsmål: Forudsætningerne for bedrageri var opfyldt, da falske oplysninger afgav med forsæt til vinding. Tiltalte2 medvirkede trods manglende kendskab til de fulgte detaljer.
Strafskærpelse: På grund af svindlen mod det offentlige i en krisetid og Tiltalte1's tidligere straffe for ligeartet kriminalitet samt anderangsspirituskørsel, fastsatte landsretten skærpede straffe. Det fire-doble bødeniveau på 475.000 kr. (ca. 4 x det forsøgte beløb på 119k) fastholdtes, da forarbejderne til § 81 d krævede dette som udgangspunkt.
Sagsbehandlingstid: Med mere end 5 år fra gerning til endelig dom, fandt retten sagsbehandlingen urimeligt lang. Tiltalte kompenseredes herfor ved, at fængselsstraffe gøres betinget, og statskassen måtte afholde omkostningerne ved byretten.
Formfejl: Konfiskationen af varebilen blev ophævet og hjemvist, fordi leasingtageren (Selskab2) ikke blev ordentligt vejledt om sine rettigheder i første instans.
Tiltalte1
Tiltalte2