LandsrettenTo tiltalte stod for Østre Landsret i ankesag om medvirken til organiseret hvidvask af store pengebeløb via et netværk af 40 danske kommanditselskaber med konti i Danske Banks estiske filial. Tiltalte 1 (f. 1972) grundlagde og styrede det administrationsselskab, der oprettede og administrerede K/S-selskaberne, mens Tiltalte 2 (f. 1965) fungerede som nominel direktør i selskaberne. Landsretten stadfæster byrettens dom for Tiltalte 1 (fængsel i 9 år) og nedsætter straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 6 år; Tiltalte 2 meddeles alene en advarsel om udvisning.
Tiltalte 1 stiftede Virksomhed ApS 1, der ydede selskabsadministration rettet mod russisktalende klienter og internationale mellemmænd (advokater mv.). I sommeren 2011 overdrog hun sine anparter til en ny ejer, men fortsatte ifølge bevisførelsen som reel leder under Vidne 1's formelle direktørtitel.
Selskabet – der siden overdragelsen hed Virksomhed ApS 3 (Virksomhed ApS 2) – administrerede i alt 40 kommanditselskaber, der udgør sagens tiltale mod Tiltalte 1. Tiltalte 2, en litauisk statsborger bosiddende i Danmark, fungerede i hele gerningsperioden som nominel direktør i selskaberne og underskrev stiftelsesdokumenter, fuldmagter, årsrapporter og kommanditselskabskontrakter.
Selskabsstrukturens kendetegn:
Vidne 1, der som direktør var den formelle leder af Virksomhed ApS 2, har i en tidligere sag erkendt sig skyldig i forsøg på hvidvask i forening med bl.a. begge tiltalte for de i tiltalen anførte transaktioner.
Begge tiltalte gjorde for landsretten gældende, at tiltalen ikke var undergivet dansk straffemyndighed, navnlig fordi anklagemyndigheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at handlingerne sigtede til at bevirke udførelsen i Estland af en efter estisk ret strafbar lovovertrædelse.
Landsretten afviste anbringendet:
Medvirkenshandlingerne er efter tiltalen foretaget i Danmark via administrations- og kommanditselskaber med hjemsted her i landet. De i tiltalen omhandlede straffebestemmelser kan ikke antages at være begrænsede til forhold på dansk grund.
Dansk straffemyndighed følger af Straffeloven § 9, stk. 1, 3 og 4, jf. § 6, nr. 1, vedtaget ved Lov nr. 490 af 17. juni 2008 om dansk straffemyndighed:
Gerningsperioden ligger i sin helhed forud for ikrafttrædelsen den 1. juli 2018 af Straffeloven § 290 a om hvidvask (indsat ved Lov nr. 711 af 8. juni 2018). Handlingerne var på gerningstiden kriminaliseret ved den dagældende Straffeloven § 290 om hæleri.
Landsretten fastslog, at gerningsindholdet er sammenfaldende i relation til de forhold, der er til pådømmelse:
Domfældelse for fuldbyrdet hvidvask forudsætter efter begge bestemmelser, at det bevises, at udbyttet stammer fra en førforbrydelse og ikke fra lovlig virksomhed.
Efter Straffeloven § 3 (lex mitior-reglen) må straffen ikke blive strengere end efter gerningstidens lovgivning, dvs. dagæl. § 290, stk. 2 med strafmaksimum på 6 år (§ 290 a, stk. 2 giver op til 8 år, men dette gælder kun handlinger begået efter 1. juli 2018).
De tiltalte dømmes herefter efter § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. dagæl. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. § 21 (forsøg), alt jf. § 23 (medvirken).
Landsretten tiltræder byrettens bevisbedømmelse, der fastslog at K/S-selskaberne indgik i et samlet setup med henblik på at sløre transaktionssporene:
Objektive indicier for hvidvask:
Landsretten lægger til grund, at Tiltalte 1 var reel leder hele gerningsperioden — også efter den nominelle overdragelse i 2011. Bevis herfor:
Landsretten finder det bevist, at Tiltalte 1 i hele gerningsperioden har været bekendt med, at kommanditselskaberne kunne og ville blive brugt til hvidvask af betydelige beløb, og at dette var det egentlige formål med det anførte setup.
Tiltalte 2 var registreret som direktør i alle tiltalens K/S-selskaber og underskrev stiftelsesdokumenter og årsrapporter. Han fik en løn, der stod i klart misforhold til hans arbejdsindsats og kvalifikationer (2-3 timer pr. uge).
Landsretten tiltræder byrettens vurdering:
Tiltalte 2 allerede i december 2008 i hvert fald må have indset muligheden for, at han ved at lade sig registrere som direktør i selskaberne og optræde som sådan medvirkede til hvidvask af ikke ubetydelige beløb, og at han forholdt sig accepterende til denne mulighed — dolus eventualis dækkende hele gerningsperioden.
Forældelse blev afbrudt for T2 ved sigtelse den 14. oktober 2019 og for T1 ved anmodning om aflytning den 18. februar 2020. Transaktionerne anses som en forsat forbrydelse, så domfældelse kan ske for transaktioner mere end 10 år forud for afbrydelsestidspunkterne.
For begge tiltalte fastsættes straffen efter dagæl. § 290, stk. 2's strafmaksimum på 6 år som følge af lex mitior-reglen. Landsretten finder dog grundlag for at anvende strafskærpelsesreglen i Straffeloven § 88, stk. 1, 2. pkt. for Tiltalte 1.
| Tiltalt | Straf | Begrundelse |
|---|---|---|
| Tiltalte 1 | Fængsel i 9 år | Central rolle, betydelige beløb, systematisk og organiseret karakter, gerningsperiodens længde → § 88, stk. 1, 2. pkt. |
| Tiltalte 2 | Fængsel i 6 år | Alene nominel direktørrolle; byrettens dom nedsættes |
For begge tiltalte: Rettighedsfrakendelse og konfiskation stadfæstes i overensstemmelse med byrettens dom.
Anklagemyndigheden påstod for landsretten, at Tiltalte 2 tillige skulle udvises for bestandig.
Tiltalte 2 er statsborger i et EU-land. Udvisning af unionsborgere kræver overholdelse af Udlændingeloven § 26 b, der gennemfører EU-opholdsdirektivet artikel 28, stk. 3. Da Tiltalte 2 har haft lovligt ophold i Danmark i de 10 forudgående år, kan udvisning kun ske, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.
Efter EU-Domstolens dom i sag C-348/09 (P.I., præmis 19-20, 23 og 28) er dette begreb begrænset til "ekstraordinære tilfælde", og truslen skal være endog særlig alvorlig; undtagelsesadgangen skal fortolkes strengt.
Landsretten fandt — trods forholdets betydelige grovhed — ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for udvisning:
Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet og har i de ti år, der nu er forløbet siden gerningsperiodens udløb, ikke begået ny kriminalitet. Særligt henset til det tidsmæssige forløb samt karakteren af hans deltagelse finder landsretten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at han vil udgøre en reel, umiddelbar og særligt alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed.
Landsretten tiltræder, at Tiltalte 2 alene meddeles en advarsel om udvisning, jf. Højesterets dom af 16. januar 2026 (UfR 2026.1699) om de samme betingelser.
Østre Landsret afsagde dom den 27. maj 2026 således:
Skyldsspørgsmål:
Straf:
Straffen fastsættes for begge tiltalte efter Straffeloven § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. dagæl. § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til dels jf. § 21, alt jf. § 23 — og for Tiltalte 1 endvidere jf. § 88, stk. 1, 2. pkt.
Rettighedsfrakendelse og konfiskation: Stadfæstes for begge.
Udvisning (Tiltalte 2): Alene advarsel om udvisning, jf. Udlændingeloven § 26 b; anklagemyndighedens påstand om udvisning for bestandig tages ikke til følge.
Sagsomkostninger: Tiltalte 1 betaler ankesagens omkostninger, der vedrører hende; sagsomkostningerne i øvrigt udredes af statskassen.
Tiltalte 1 har været frihedsberøvet under anken.
