LandsrettenGrønlands Landsret behandlede i maj 2026 en ankesag mod en i 2001 født tiltalt, som ved Kujalleq Kredsret var fundet skyldig i forsøg på manddrab og voldtægt/forsøg på voldtægt og idømt behandling på dansk psykiatrisk hospital. Anklagemyndigheden ankede med påstand om anbringelsesdom uden længstetid, mens tiltalte ønskede stadfæstelse. Landsretten stadfæstede kredsrettens dom i sin helhed.
Kujalleq Kredsret afsagde den 29. januar 2026 dom i sagen (sagl.nr. KS-KUJ-1682/2025) og fandt tiltalte skyldig i:
Kredsretten idømte tiltalte en behandlingsdom på dansk psykiatrisk hospital uden fastsat længstetid, med bemyndigelse til den behandlende læge — i samråd med overlægen ved Psykiatrisk Afdeling A1 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk og Kriminalforsorgen i Grønland — til at træffe bestemmelse om udskrivning og eventuel genindlæggelse. Tiltalte blev endvidere dømt til at betale 120.000 kr. i tortgodtgørelse til forurettede.
| Part | Påstand |
|---|---|
| Anklagemyndigheden | Anbringelsesdom uden længstetid på psykiatrisk hospital i Danmark; tortgodtgørelse stadfæstet |
| Tiltalte | Stadfæstelse af kredsrettens dom |
Tiltalte er født i 2001 og var således under 25 år på gerningstidspunktet. Hans psykiske tilstand har været belyst ved:
For landsretten forklarede tiltalte, at han har befundet sig godt under behandlingen på hospitalet i Danmark. Han var i 2 måneder på Anstalten i Nuuk forud herfor, hvilket han oplevede som hårdt. Under hospitalsopholdet deltager han i styrketræning, cykling og kunstgruppe, og hans medicinering — som er justeret undervejs — fungerer efter hans opfattelse godt. Tiltalte angiver, at han hører ånderne sjældnere end tidligere, og at samarbejdet med personalet er godt. Han har taget 22 kilo på under opholdet.
Tiltalte var tilbageholdt i surrogat på psykiatrisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital under landsrettens behandling af sagen, jf. Kriminallov for Grønland § 156, stk. 1.
Sagen for landsretten handlede udelukkende om foranstaltningens art — skyldsspørgsmålet og tortgodtgørelsen var ikke anfægtet.
I henhold til kriminallovens forarbejder gælder følgende sondring:
Anbringelsesdom anvendes, når tiltalte efter forbrydelsens karakter og farlighed frembyder en sådan fare for retssikkerheden, at den pågældende ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom.
Behandlingsdom anvendes, når tiltaltes psykiske tilstand kræver behandling for at forebygge yderligere kriminalitet, og hensynet til retssikkerheden ikke samtidig kræver anbringelse på psykiatrisk hospital.
Den centrale vurdering var således, om tiltalte — henset til grovheden af de begåede forbrydelser (forsøg på manddrab og voldtægt) — udgjorde en så alvorlig fare for retssikkerheden, at en anbringelsesdom var nødvendig.
Landsretten tiltræder kredsrettens vurdering og stadfæster behandlingsdommen. Begrundelsen hviler på følgende momenter:
Landsretten udtaler:
"Landsretten [er] efter indholdet og anbefalingerne i de retspsykiatriske erklæringer fra Aarhus Universitetshospital enig med kredsretten i, at tiltalte skal behandles for at forebygge yderligere kriminalitet, men ikke frembyder en sådan fare for retssikkerheden, at han ikke bør kunne udskrives uden en foranstaltningsændringsdom."
Bestemmelsen om tortgodtgørelse på 120.000 kr. til forurettede stadfæstes ligeledes, idet den ikke var bestridt for landsretten.
Statskassen betaler sagens omkostninger.
