Landsretten stadfæster afgørelse om adoption af barn uden forældrenes samtykke

Sagens faktum og procesforløb

Barnet blev anbragt uden for hjemmet, og Ankestyrelsen traf den 13. februar 2024 afgørelse om adoption uden forældrenes samtykke. Forældrene anlagde sag ved Retten i Nykøbing Falster, som den 24. juli 2024 afsagde dom til Ankestyrelsens favør. Forældrene anede herefter til Østre Landsret (sag BS-40248/2024-OLR). Sagen blev behandlet for lukkede døre den 27. maj 2025.

Under forløbet blev der udarbejdet en supplerende redegørelse, hvoraf det fremgik, at barnet var faldet godt til hos adoptanterne. Forældrene og barnets beskikkede advokat afgav supplerende forklaringer under ankebehandlingen.

Parternes påstande og anbringender

Parterne fremsatte følgende påstande og anbringender:

• Appellanterne (Biologisk far og mor): Påstod, at Ankestyrelsens afgørelse af 13. februar 2024 ophæves. De anførte, at kommunen ikke har ydet tilstrækkelig hjælp eller støtte, og at den tildelte støtteperson var uegnet. Mor påpegede, at hun betaler for psykologhjælp selv, da kommunen ikke tilbød krisehjælp.
• Samværs- og behandlingsforløb: Forældrene kritiserede det begrænsede samvær (én gang om måneden), som blev afholdt langt fra plejeforældrenes bopæl, hvilket gjorde barnet træt og hindrede relationsskabelse. Familienbehandlingen omtales som problematisk, idet barnet ikke deltog, og forældrene afbrød deltagelsen i en periode pga. vanskelige omstændigheder.
• Forældrekompetenceundersøgelsen: Forældrene mente, at inddragelsen af to psykologer var forvirrende. Specifikt blev der påpeget en interessekonflikt, da den ene psykolog havde tidligere kendskab til farens svære opvækst gennem ca. 10 samtaler, hvilket forældrene fandt urimeligt og irrelevant for den aktuelle vurdering.
• Ankestyrelsen og barnets beskikkede advokat: Påstod begge, at byrettens dom stadfæstes. Ankestyrelsen henviste til den supplerende redegørelse om barnets positive tilpasning hos adoptanterne som dokumentation for, at adoptionen var den rette løsning.

Stridspunktets kerne: Betingelserne for adoption uden samtykke

Spørgsmålet for landsretten var, om betingelserne i Adoptionsloven § 9, stk. 2 og 3 for at bortadoptere barnet uden forældrenes samtykke var opfyldt. Forældrene argumenterede for, at de med den rette hjælp og ved en anderledes tilrettelæggelse af forløbet ville kunne varetage omsorgen, og at de nu er blevet "ældre og meget mere modne". Ankestyrelsen fastholdt, at prognosen var negativ, og at adoptionen var nødvendigt for barnets trivsel.

Landsrettens begrundelse og vurdering

Landsretten tog udgangspunkt i, at der var enighed om, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet var opfyldt jf. Barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 (tidligere servicelov § 58, stk. 1, nr. 1). Rettens vurdering af prognosen og hensynet til barnets bedste fremgår af følgende ordrette passage fra dommen:

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) uanset støtteforanstaltninger varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn. Landsretten tiltræder endvidere, at hensynet til kontinuitet og stabilitet i Barns opvækst indebærer, at adoption er bedst for hende. Det, der er kommet frem for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten lagde vægt på den høje sandsynlighed for varig ude af stand til omsorg på trods af støtte, samt på barnets behov for kontinuitet og stabilitet. De oplysninger, der blev fremlagt under ankebehandlingen, herunder forældrenes selvforklaringer om modenhed og ønske om ny vurdering, førte ikke til en ændring af byrettens konklusioner.

Landsrettens afgørelse

På baggrund af begrundelsen stadfæstede Østre Landsret byrettens dom af 24. juli 2024. Hermed opretholdes Ankestyrelsens afgørelse af 13. februar 2024 om adoption uden samtykke fuldt ud. Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger for landsrettens behandling til hverken andre parter eller til statskassen.