LandsrettenØstre Landsret har stadfæstet en byretskendelse, der giver politiet tilladelse til at foretage telefonaflytning af en ikke-mistænkt far for at finde frem til dennes søn, der er mistænkt for grov narkotikakriminalitet efter straffelovens § 191. Indgrebsadvokaten gjorde gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt, men landsretten fandt, at der forelå tilstrækkelige holdepunkter for, at farens telefon blev brugt til kommunikation med den mistænkte søn.
Københavns Byret afsagde den 14. marts 2025 kendelse (SS-102498/2025-KBH-90), hvorved politiet fik tilladelse til at foretage aflytning af et bestemt telefonnummer, herunder af bruttodatastrømmen, og til at indhente oplysninger om, hvilke telefoner (herunder ikke-offentligt tilgængelige numre) der var sat i forbindelse med det pågældende telefonnummer. Endvidere kunne politiet indhente oplysninger om betalingsadressaten for de omhandlede telefoner. Tidsrummet blev fastsat til 4 uger i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 3.
Indgrebsadvokaten, der var beskikket for den person, som indgrebet vedrørte (faren), kærede byrettens kendelse og nedlagde påstand om, at kendelsen skulle ophæves. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om stadfæstelse.
Sagen angik, hvorvidt betingelserne i retsplejelovens § 781, stk. 1, for at foretage telefonaflytning af en ikke-mistænkt var opfyldt.
Indgrebsadvokaten gjorde gældende, at betingelserne i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 1, ikke var opfyldt. Efter bestemmelsen kræves der "bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt".
Anklagemyndigheden antog efter det oplyste, at der kunne være en korrespondance mellem den mistænkte søn og hans far, men der var alene fremlagt oplysninger om familierelationen, hvilket ikke var tilstrækkeligt. Indgrebsadvokaten henviste i den forbindelse til Østre Landsrets afgørelse gengivet i U.2008.85Ø.
Anklagemyndigheden anførte, at betingelserne for at aflytte faren (der ikke selv var mistænkt) var opfyldt, og fremhævede følgende omstændigheder:
Efter anklagemyndighedens opfattelse var aflytningen af faren af afgørende betydning for den videre efterforskning.
Landsretten lagde vægt på, at mistænkte var registreret med samme adresse som faren, og at der var bestemte grunde til at antage, at der blev givet meddelelser til eller fra mistænkte (der med rimelig grund var mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 191) ved brug af det telefonnummer, der var registreret til faren.
Da indgrebet måtte antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, fandt landsretten, at betingelserne i retsplejelovens § 781, stk. 1 (nr. 1-3) var opfyldt. Landsretten tiltrådte endvidere, at der ikke var tale om et uforholdsmæssigt indgreb omfattet af retsplejelovens § 782.
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse. Politiet kunne således foretage telefonaflytning af den ikke-mistænktes telefonnummer under efterforskningen af den mistænkte søn i den af byretten fastsatte periode på 4 uger. Kæremålet blev ikke taget til følge.
