LandsrettenØstre Landsret stadfæstede i november 2024 forvaring til en 39-årig mand, der over mere end 20 år begik omfattende seksuelle overgreb, vold og blufærdighedskrænkelser mod adskillige børn. Centralt i sagen stod spørgsmålet, om byrettens forvaringsdom skulle erstattes af en tidsbestemt fængselsstraf, hvilket landsretten afviste under henvisning til kriminalitetens eskalerende karakter og den vedvarende fare for recidiv. Landsretten præciserede desuden, at visse blufærdighedskrænkelser var forældet efter dagældende regler, og at tiltalte skulle frifindes for overtrædelse af en strafbestemmelse, der ikke var trådt i kraft på gerningstidspunktet.
Sagen blev behandlet af Østre Landsrets 21. afdeling med landsdommerne Joachim Kromann, Tine Vuust og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) samt domsmænd.
Tiltalte 1 (født 1985) var ved Retten i Hillerød den 12. marts 2024 (sag 9-3013/2023) idømt forvaring efter straffelovens § 70, stk. 2 for en række grove seksuelle overgreb, vold og blufærdighedskrænkelser begået mod flere børn. Dommen omfattede desuden frakendelse af arveret efter arvelovens § 48, stk. 2, frakendelse af retten til at beskæftige sig med børn og unge efter straffelovens § 79, stk. 2, bolig- og besøgsforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, samt konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 2.
Tiltalte ankede dommen til Østre Landsret med påstand om frifindelse i forhold 1 og 9, delvis frifindelse i forhold 7, og formildelse af straffen til en tidsbestemt fængselsstraf. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse, dog med frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt..
Tiltalte havde under ankesagen ikke indsigelser mod de øvrige retsfølger (arveretsfrakendelse, beskæftigelsesforbud, bolig- og besøgsforbud samt konfiskation).
Tiltalen angik overgreb mod Forurettede 1 i perioderne 2000-2002 og 2010-2012, hvor hun var mellem 10 og 12 år gammel. Overgrebene fandt sted under samvær i tiltaltes barndomshjem.
Landsrettens bevisvurdering
Landsretten fandt det bevist, at tiltalte adskillige gange havde indført sine fingre i Forurettede 1's vagina og bevæget dem op og ned. Retten lagde vægt på:
Subsumption
Landsretten fandt tiltalte skyldig i andet seksuelt forhold end samleje begået over for en person under 15 år og til dels under 12 år, jf. dagældende straffelovens § 222, stk. 1 og 2, jf. § 224. Da hverken gerningsindholdet i nugældende § 216, stk. 1, eller den strafskærpende omstændighed i nugældende § 222, stk. 2 og 3, om udnyttelse af fysisk og psykisk overlegenhed indgik i de dagældende bestemmelser, frifandt landsretten tiltalte for disse dele af tiltalen.
Forældelse af selvstændige blufærdighedskrænkelser
Landsretten fandt det endvidere bevist, at tiltalte havde befølt Forurettede 1 på brysterne og kønsdelene under tøjet og én gang havde ført hendes hånd ned til sit erigerede lem. Disse blufærdighedskrænkelser foregik i begyndelsen som selvstændige episoder, hvorefter det udviklede sig til digital penetration.
Forholdet blev anmeldt i august 2022. Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 232 er 4 år, hvilket efter straffelovens § 93, stk. 1 medfører en 5-årig forældelsesfrist:
Forældelsesfristen er … 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
Landsretten udtalte herom:
Der er indtrådt forældelse for så vidt angår de blufærdighedskrænkelser, der er begået ved selvstændige episoder. Det bemærkes herved, at den nugældende bestemmelse i straffelovens § 94, stk. 4, 1. pkt., hvorefter forældelsesfristen ved overtrædelse af § 232 begået over for et barn under 15 år tidligst regnes fra den dag, den forurettede fylder 21 år, ikke finder anvendelse, idet der for disse forhold allerede var indtrådt forældelse efter de hidtil gældende regler, inden § 94, stk. 4, 1. pkt., trådte i kraft den 1. juli 2013.
De blufærdighedskrænkelser, der var sket i forbindelse med den digitale penetration (omfattet af dagældende § 222, stk. 1 og 2, jf. § 224), var derimod ikke forældet, jf. straffelovens § 94, stk. 4. Tiltalte blev derfor dømt for overtrædelse af § 232 for disse krænkelser.
Forhold 7 vedrørte en 14-årig pige, Forurettede 6, som tiltalte — der var mere end 20 år ældre — opbyggede en tæt relation til med henblik på at indlede et seksuelt forhold.
Tiltaltes erkendelse og anbringender
Tiltalte erkendte de faktiske handlinger i overensstemmelse med byrettens bevisresultat for litra a-f, herunder at han havde haft samleje med Forurettede 6, før hun fyldte 15 år. Han bestred imidlertid:
Landsrettens bevisvurdering
Landsretten lagde Forurettede 6's troværdige forklaring til grund, støttet af forklaringen fra den medtiltalte (Domfældte, tidligere Tiltalte 2). Retten fandt det bevist:
Subsumption
Tiltalte blev fundet skyldig i:
Frifindelse for § 216, stk. 2, 2. pkt.
Forurettede 6 var fyldt 15 år, da straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt. (skærpet straf for person over 22 år, der har samleje med barn under 15 år) trådte i kraft den 1. marts 2022. I overensstemmelse med begge parters påstande frifandt landsretten tiltalte for denne del af tiltalen.
Tiltalen angik, at tiltalte havde tilbudt at købe snus til Forurettede 7 mod, at han måtte røre ved hende eller tage hendes mødom i et forladt hus.
Tiltalte nægtede sig skyldig og forklarede, at Forurettede 7 havde bedt ham købe snus, men at han aldrig som modydelse havde spurgt hende om seksuel omgang.
Landsrettens bevisvurdering
Landsretten lagde Forurettede 7's sikre og troværdige forklaring under videoafhøring til grund, støttet af forklaringen fra vidnet Forurettede 4. Retten bemærkede:
Det forhold, at Forurettede 7 i korrespondance med jævnaldrende har givet udtryk for, at hun var blevet udsat for overgreb af andre end tiltalte, hvilket hun under en videoafhøring har indrømmet ikke var sandt eller i hvert fald indeholdt væsentlige overdrivelser, findes ikke at afsvække troværdigheden af hendes forklaring om tiltaltes handlinger.
Henset til tiltaltes interesse for unge piger — således som dette havde udmøntet sig i domfældelsen i sagens øvrige forhold — fandt landsretten tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.
Retsgrundlag
Straffelovens § 70, stk. 2 giver mulighed for forvaring, når:
Landsrettens vurdering
Landsretten tiltrådte byrettens forvaringsdom med følgende begrundelse:
Tiltalte er fundet skyldig i grove seksuelle krænkelser af adskillige børn over en lang årrække i perioderne fra 2000-2002, fra 2010-2012 og fra 2013 og frem til hans anholdelse den 19. august 2022. Kriminaliteten er over tid blevet stadigt mere alvorlig og er fortsat, selvom tiltalte af sin egen mor i 2014 og senere af Forurettede 6's mor i begyndelsen af 2022 blev konfronteret med beskyldninger om seksuel krænkelse af henholdsvis Forurettede 1 og Forurettede 6.
Retten lagde vægt på:
Tiltaltes personlige forhold
Tiltalte var tidligere straffet for tyveri (straffelovens § 276, jf. § 287, stk. 1) den 6. november 2014 og den 25. oktober 2018. Han bestred at have en særlig seksuel drift mod børn og gav udtryk for, at han efter løsladelse blot ønskede at finde ro og være noget for sine børn. Landsretten fandt imidlertid ikke, at disse forhold kunne begrunde en fravigelse af forvaringsdommen.
Øvrige retsfølger
Ud over forvaring stadfæstede landsretten de øvrige retsfølger, som tiltalte ikke havde haft indsigelser mod: frakendelse af arveret, frakendelse af retten til at beskæftige sig med børn og unge, bolig- og besøgsforbud samt konfiskation.
Efter de juridiske dommeres bestemmelse skulle tiltalte betale tortgodtgørelse således:
| Forurettede | Påstået | Tilkendt | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Forurettede 1 | 30.000 kr. | 30.000 kr. | Under hensyn til forholdets grovhed og omfang |
| Forurettede 6 | 200.000 kr. | 200.000 kr. | In solidum med Domfældte, tidligere Tiltalte 2 |
| Forurettede 7 | 5.000 kr. | 0 kr. | Tiltalte frifundet |
Beløbene skulle betales inden 14 dage fra landsrettens dom med tillæg af rente som bestemt af byretten. Tiltalte havde bestridt erstatningspligten, men havde ikke haft bemærkninger til opgørelsen af kravene for det tilfælde, at han blev fundet skyldig. For så vidt angik Forurettede 6 havde tiltalte alene anerkendt et krav på 30.000-50.000 kr., men landsretten tilkendte det fulde beløb på 200.000 kr.
Tiltalte blev frifundet for Forurettede 7's påstand om tortgodtgørelse.
Landsretten stadfæstede byrettens dom med følgende ændringer:
Forvaringsdommen i medfør af straffelovens § 70, stk. 2 forblev uændret som den overordnede sanktion.