Våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder (5 skydevåben) og udvisning af statsløs palæstinenser

Faktum og procesforløb

Tiltalte, en statsløs palæstinenser født i Libanon i 1989, kom til Danmark som 2-årig og har haft lovligt ophold siden da. I perioden august 2022 til juni 2023 modtog og besad han i forening med en medgerningsmand fem ulovlige skydevåben (herunder en halv- og fuldautomatisk riffel og maskinpistol), ammunition, et magasin og en lyddæmper i en aflåst garage i Randers.

Sagen er behandlet i byretten og herefter anket til landsretten. Tiltalte erkendte delvist skyld, men nægtede forholdene vedrørende besiddelse på offentligt tilgængeligt sted samt påstanden om udvisning.

Stridens kerne: Skyld, straf og udvisning

• Skyldsspørgsmålet: Anklagemyndigheden rejste tiltale efter Straffeloven § 192 a, stk. 1, nr. 1 jf. Våbenloven § 10, stk. 1. Retten fandt tiltalte skyldig under særligt skærpende omstændigheder grundet våbnenes farlige karakter, antal og opbevaring. Tiltalte blev dog frifundet for det skærpende led om, at besiddelsen skete på et offentligt tilgængeligt sted.
• Strafudmåling: Udgangspunktet var fastsat til 4 års fængsel. Tiltaltes delvise tilståelse tillægges begrænset formildende vægt, jf. Straffeloven § 82, stk. 1, nr. 9, da den ikke fik væsentlig betydning for efterforskningen eller forkortede retsgangen betydeligt. Landsretten fastsætter rabatten til 4 måneder.
• Udvisning og internationale forpligtelser: Udlændingeloven § 26, stk. 2 kræver udvisning, medmindre det med sikkerhed strider mod internationale forpligtelser. Forsvareren påberåbte sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og TEUF artikel 20/TFEU/20). Retten vurderede, at tiltaltes danske børn (en søn på ca. 15-16 år og et nyfødt barn) ikke ville blive nødsaget til at forlade EU, idet mødrene er de primære omsorgspersoner, og der ikke består et kvalificeret afhængighedsforhold.
• Indrejseforbuddets længde: Mens Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 normalt kræver indrejseforbud for bestandig ved frihedsstraf over 1,5 år, fandt landsretten dette uproportionalt givet tiltaltes meget stærke tilknytning til Danmark (opvokset her, dansk familie og børn) og svage bånd til Libanon. Det nedsættes derfor iht. Udlændingeloven § 32, stk. 5, nr. 1.

Rettens begrundelse og dissens

Landsretten understreger, at udvisning er berettiget, da den begåede våbenkriminalitet er grov, gentagen og skete i prøvetiden for en tidligere dom hvor tiltalte allerede havde modtaget en udvisningsadvarsel. Samfundets behov for beskyttelse vejer tungere end tiltaltes private tilknytninger. Et permanent indrejseforbund anses dog for at udgøre et uproportionalt indgreb i familielivet.

Dissens: I byretten udtalte to voterende, at et indrejseforbud på 12 år var passende, mens en tredje foreslog 9 år. Flertallet i byretten fastholdt 12 år. Landsretten finder imidlertid, at et indrejseforbud på 6 år er det mindste nødvendige indgreb for at sikre hensynet til offentlig orden uden at stride mod EMRK artikel 8.

Afgørelse

Landsretten stadfæster byrettens dom med følgende ændring:

• Tiltalte dømmes til fængsel i 3 år og 9 måneder.
• Tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år (nedsat fra byrettens 12 år).
• Der sker konfiskation af alle ulovlige våben, ammunition og tilbehør hos tiltalte iht. Straffeloven § 75, stk. 2.
• Omkostninger bæres af statskassen (landsretten) hhv. tiltalte (byretten).