LandsrettenSagen vedrører en prøvelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. maj 2022, der ophævede Roskilde Kommunes påbud af 28. november 2019 om fjernelse af asbestholdigt affald fra en grundejers ejendom efter en brand i et hus med asbesttag den 7.-8. november 2019. Spørgsmålet er, om kommunen havde hjemmel til at udstede påbuddet efter , jf. , og om forureningen på ubefæstede arealer omfattes af jordforureningsloven.
Roskilde Kommune hævdede, at lovens ordlyd og forarbejder tilsiger et objektivt grundejeransvar for affald på egen grund, uafhængigt af culpa. Nævnet og grundejeren mente derimod, at ansvar som udgangspunkt kræver uforsvarlig adfærd (culpa), da dansk ret normalt kun tillader objektivt ansvar ved udtrykkelig lovhemmel.
Landsretten fastslår, at Miljøbeskyttelsesloven § 43 og § 46 principielt gør den til enhver tid værende grundejer ansvarlig for affald på sin ejendom, selvom grundejeren ikke har placeret det der. Retten finder dog, at lovgiver har tilsligt et strengt, men ikke et i alle tilfælde ubetinget ansvarsgrundlag. Det må overlades til myndigheder og domstole at foretage en konkret afgrænsning.
I denne sag var parterne enige om, at forureningen skyldtes en brand, som grundejeren ikke kunne frskrives ansvar for, og at grundejeren ikke havde handlet uforsvarligt. Ydermere havde grundejeren frivilligt iværksat oprydning umiddelbart efter branden. Landsretten lægger desuden vægt på de betydelige omkostninger forbundet med at efterkomme påbuddet.
Retten konkluderer, at under disse konkrete omstændigheder ikke findes "tilstrækkelig sikker hjemmel" i miljøbeskyttelsesloven til at pålægge grundejeren påbuddet for så vidt angår de befæstede arealer.
Nævnets flertal fandt, at asbeststøv og fragmenter vasket ned i det øverste jordlag på ubefæstede arealer udgør en jordforurening omfattet af Jordforureningsloven § 2, henvisende til Højesterets praksis i U.2011.465H (Slagger-sagen).
Da forureningen skyldes en brand uden grundejerens uforsvarlige adfærd, er der ingen hjemmel til påbud efter Jordforureningsloven § 41, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 2. Parter var enige herom. Landsretten tiltråder nævnets vurdering og finder dermed heller ikke hjemmel til påbud efter jordforureningsloven for denne del af ejendommen.
Landsretten stadfæster Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af Roskilde Kommunes påbud. Nævnet frfindes. Hver part bærer egne sagsomkostninger. Retten bemærker afslutningsvis, at eventuelle uhensigtsmæssigheder for kommunernes administration skal løses af lovgivningsmagten.
