LandsrettenSagen vedrører en rumænsk statsborger, der den 1. december 2024 førte knallert under påvirkning af alkohol, modsatte sig politiets anholdelse, forulempede betjente og forsøgte at tage en politibetjents tjenestepistol på en skadestue. Retten i Viborg fandt tiltalte skyldig i alle fire forhold og idømte ham to års ubetinget fængsel samt udvisning med indrejseforbud for bestandig. Vestre Landsret stadfæstede dommen den 26. maj 2025.
Tiltalte var tiltalt for fire forhold knyttet til hændelsesforløbet den 1. december 2024:
Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, ubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert i to år jf. Færdselsloven § 129, stk. 3, nr. 1, samt udvisning med indrejseforbud for bestandig jf. Udlændingeloven § 24 og Udlændingeloven § 22, nr. 8. Tiltalte erkendte sig skyldig i de tre første forhold uden forbehold, men nægtede sig skyldig i forhold 4.
Vedrørende forhold 4 rejste tiltalte bestridelse. Ifølge sin forklaring mistede han blot balancen, mens han sad på skadestuen, og nægtede at have rørt ved betjenten eller pistolen. Politibetjenten forklarede imidlertid, at tiltalte to gange rakte ud, fik fat i pistolhylsteret med fire til fem fingre og rykkede det mod sig, hvilket tvang hende til at bruge hele sin kropsvægt for at vriste sig fri. Landsretten lagde vægt på vidnets troværdige og detaljerede beskrivelse af episoden samt omstændigheden, at tiltalte herefter tog en anden betjents politistav op af hylsteret.
Retten finder efter en samlet vurdering af forklaringerne og oplysningerne i sagen, herunder også, at tiltalte efterfølgende tog vidnet politiassistent Forurettede1s politistav, at det er bevist, at tiltalte forsøgte at sætte sig i besiddelse af pistolen.
Landsretten tiltrådte byrettens vurdering og fandt det bevist, at tiltalte havde forsæt til at sætte sig i besiddelse af den skarpladte tjenestepistol, selvom handlingen mislykkedes.
Straffeudmålingen tog udgangspunkt i den skærpede praksis efter lov nr. 494 af 2017, der normalt fastsætter udgangspunktet til ubetinget fængsel i to år og seks måneder for besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted. Da der i sagen var tale om et forsøg, samt set i lyset af forholdets sammenhæng med spirituskørslen og volden mod tjenestemænd, tiltrådte landsretten byrettens udmåling til to års fængsel. Rettens begrundelse fremhævede navnlig karakteren og grovheden af forsøget på at erhverve sig tjenestevåbnet.
Vedrørende kørekort blev tiltalte frakendt retten til at føre lille knallert i to år fra endelig dom. Frakendelsen sker ubetinget, hvilket er i overensstemmelse med anklagemyndighedens påstand og den meget høje promilleværdi på 2,22.
Da tiltalte er EU-statsborger, underkastes udvisningsafgørelsen en særlig proportionalitetsprøvning i henhold til Udlændingeloven § 26 b og EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2. Udvisning må kun ske, hvis den personlige adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser som den offentlige orden og sikkerhed.
Ved vurderingen af proportionaliteten jf. EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1 har retsinstanserne bl.a. taget stilling til følgende forhold:
Retsinstanserne konkluderede, at kriminalitetens karakter og den idømte straf af to års varighed medførte, at trusselskriteriet var opfyldt. Selv med hensyn til de familiemæssige bånd og opholdets varighed, fandt landsretten, at udvisning med indrejseforbud for bestandig jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7 ikke stod i strid med proportionalitetsprincippet eller Danmarks internationale forpligtelser.
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Viborgs dom og fastholdt, at tiltalte er skyldig i alle fire anlagte forhold. Landsretten tiltrådte byrettens begrundelser for både strafudmålingen og udvisningsafgørelsen.
Sagen afgøres herefter således:
