Menneskehandel og Voldtægt: Fængselsstraf på 3 år og 6 måneder samt Udvisning for Bestandig

Procesforløb og sagsfremstilling

Sagen har været behandlet i Retten i Glostrup og herefter anket til Østre Landsret. Forurettede, en 22-årig rumænsk statsborger med tre børn og ingen tidligere rejseerfaring, blev rekrutteret via sociale medier og transporteret til Danmark under påskud af et kæresteforhold med Tiltalte1. Kort efter hendes ankomst opholdt Tiltalte1s kæreste, Tiltalte2, sig i lejligheden. I perioden fra den 10. til den 19. februar 2024 blev forurettede holdt i lejligheden, frataget sine ID-papirer og tvunget til at betjene flere kunder. Politiet modtog den 19. februar 2024 en anmeldelse fra rumænske politi og ankom til adressen i Brøndby, hvor forurettede blev løsladt.

Påstande og retligt grundlag

Parternes påstande og det retlige grundlag for tiltalen og afgørelsen fremgår nedenfor:

• Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf på ikke under 3 år for begge tiltalte.
• Anklagemyndigheden påstod udvisning med indrejseforbud for bestandig i medfør af Udlændingeloven § 24, nr. 1, jf. Udlændingeloven § 32, stk. 4, nr. 7.
• Tiltalte1 og Tiltalte2 påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste straf.
• Forurettede påstod 125.000 kr. i tortgodtgørelse med tillæg af procesrente.

De tiltalte blev dømt efter følgende centrale love:

• Straffeloven § 262 a, stk. 1, nr. 1, nr. 4 og nr. 5 om menneskehandel ved rekruttering, transport og husning med henblik på udnyttelse til prostitution under anvendelse af tvang, vildfarelse og anden utilbørlig fremgangsmåde.
• Straffeloven § 216, stk. 1 til dels Straffeloven § 225 om voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje mod vedkommendes vilje.
• Straffeloven § 23 om medvirken, idet Tiltalte2 ved tilstedeværelse og aktiv deltagelse understøttede voldtegsforløbet.
• Udlændingeloven § 26 b om udvisning af EU-statsborgere i overensstemmelse med EU-reglerne om fri bevægelighed.
• Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1 om godtgørelse for tort.

Stridens kerne: Tvang, udnyttelse og samtykke

Stridspunkterne i sagen drejede sig primært om, hvorvidt forurettedes ophold og seksuelle handlinger var frivillige, eller om de var begået under ulovlig tvang og udnyttelse. Tiltalte1 afviste menneskehandel og hævdede, at forurettede kom for at have sex med ham, og at hun selv initierede prostitutionen. Tiltalte2 påstod, at hun ikke var bekendt med prostitutionen på forhånd og afviste at have deltaget i seksuelle handlinger med forurettede. Begge tiltalte hævdede, at eventuelle seksuelle aktigheder var frivillige eller baseret på en fantasifuldighed fra forurettedes side.

Landsretten foretog en kritisk bevisvurdering, hvor forurettedes forklaring stod centralt:

Efter bevisførelsen for landsretten, herunder navnlig den detaljerede og troværdige forklaring fra vidnet Forurettede, som understøttes af forklaringerne afgivet i byretten af vidnerne Vidne4 og politibetjent Vidne1 samt det anførte i politirapporterne om politiets observationer i forbindelse med ankomsten til lejligheden den 19. februar 2024 og det efterfølgende fund af Forurettedes pung med identitetskort i tiltalte Tiltalte1 bil, findes det bevist, at Forurettede rejste fra Rumænien til Danmark i den tro, at hun skulle besøge sin kæreste Tiltalte1.

Landsretten tilsidesatte de tiltaltes forklaringer som utroværdige på grund af indbyrdes modstrid og skiftende versioner. Rettens vurdering af samtykke og medvirken fremhæves her:

Landsretten finder, at Forurettede har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Det findes herefter bevist, at Forurettede udførte oralsex på begge de tiltalte og havde samleje med Tiltalte1, og at de nævnte seksuelle handlinger fandt sted uden samtykke fra Forurettede, der alene deltog som følge af den i situationen underforståede trussel om vold og i øvrigt udøvede pression fra de tiltaltes side.

Landsretten finder det endvidere bevist, at begge de tiltalte var klar over dette, og at Tiltalte2 ved sin tilstedeværelse og aktive deltagelse i det seksuelle samvær understøttede, at Tiltalte1 havde samleje med Forurettede mod dennes vilje, hvorfor Tiltalte2 også er strafferetligt ansvarlig for denne del af forholdet efter reglerne om medvirken, jf. straffelovens § 23.

Rettens begrundelse og domfældelse

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering af skyldspørgsmålet for begge forhold og uddybede begrundelsen for straffudmåling, udvisning og erstatning.

Menneskehandelen blev fundet bevist, idet de tiltalte i forening foranledigede forurettedes transport og husning under udnyttelse af hendes vildfarelse, sårbarhed og manglende sproglig og social tilknytning til Danmark. Rettens vurdering af udnyttelsen fremgår af dommen:

Efter Forurettede forklaring om vold og trusler fra Tiltalte1 under Tiltalte2 konstante tilstedeværelse i lejligheden og bevisførelsen i ovrigt, finder retten det bevist, at de tiltalte anvendte tvang med henblik på at udnytte Forurettede til prostitution.

Straffudmålingen blev skærpet fra 3 år til 3 år og 6 måneder for begge tiltalte. For Tiltalte1 blev straffen fastsat som tillægsstraf jf. Straffeloven § 89 grundet tidligere domme. Ved udmålingen lagde landsretten vægt på, at de tiltalte handlet ligeværdigt og kynisk udnyttede forurettedes sårbare position, samt at der var tale om alvorlig seksualforbrydelse kombineret med menneskehandel.

Vedrørende udvisningen foretog landsretten en proportionalitetsvurdering i henhold til EU-opholdsdirektivet:

De tiltalte er nu for to forhold idømt fængsel i 3 år for alvorlig seksualforbrydelse og menneskehandel. Deres adfærd findes at udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. De har ingen tilknytning til Danmark. Retten finder herefter, at udvisning med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet i EU-opholdsdirektivet.

Tortgodtgørelsen blev fastsat til 120.000 kr. i solidaritet, jf. Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1. Landsretten justerede procesrentens startdato til den 15. december 2024 og stadfæstede øvrigt byrettens afgørelse.

Resultat og endelige kendelse

Østre Landsret stadfæstede Retten i Glostrups dom med følgende ændringer:

Landsretten bekendte for ret, at byrettens dom stadfæstes med de ovennævnte ændringer, hvorefter de tiltalte er underkastet straffeafsoning, og udvisningsafgørelsen har virkning straks efter dommens retskraft.