LandsrettenVestre Landsret behandlede en ankesag om en 61-årig polsk EU-statsborger, der i byretten var idømt 4 års fængsel og udvisning med 6 års indrejseforbud for besiddelse af i alt 2.247,9 gram amfetamin med henblik på videresalg. Under ransagning af hendes lejlighed fandt politiet 1.230,9 gram amfetamin gemt i to frysere og i soveværelset, mens hendes datter ankom under ransagningen med yderligere 1.017 gram amfetamin og 9.700 kr. i kontanter. Det centrale spørgsmål for landsretten var, om tiltaltes nye forklaring — om at størstedelen af amfetaminen tilhørte en navngiven »rockerdreng« — kunne rejse begrundet tvivl om hendes skyld, samt om udvisning var proportional i forhold til hendes lange ophold og stærke familiemæssige tilknytning til Danmark. Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed.
Politiet foretog ransagning på tiltaltes bopæl efter et tip om, at der blev solgt amfetamin fra adressen. Under ransagningen fandt politiet 1.230,9 gram amfetamin fordelt flere steder i lejligheden, herunder i to frysere. Tiltaltes fingeraftryk blev efterfølgende fundet på noget af indpakningen af amfetaminen.
Mens politiet stadig var i lejligheden, ankom tiltaltes datter (Tiltalte 2) uanmeldt med en taske indeholdende yderligere 1.017 gram amfetamin og 9.700 kr. i kontanter — primært i 500-kronesedler. Datteren blev overrasket over at finde politiet i lejligheden og virkede ifølge kriminalassistentens forklaring glad, som om hun troede, politiet var nogle andre.
Den samlede mængde amfetamin udgjorde således 2.247,9 gram. Politiet fandt desuden en lyserød seddel, der i politirapporten er gengivet som et muligt narkoregnskab.
Kriminalassistent Vidne forklarede for landsretten, at tippet gik på salg af amfetamin fra lejligheden. Fundet af et større pengebeløb — herunder 500-kronesedler — understøttede efter politiets vurdering en formodning om salg, idet et eller to gram typisk handles for 500 kr.
Tiltaltes forklaring ændrede sig markant fra byretten til landsretten.
Forklaringen i byretten: Tiltalte forklarede, at en del af amfetaminen var til eget forbrug, mens størstedelen blev opbevaret for en anden person.
Forklaringen i landsretten: Tiltalte ændrede sin forklaring og oplyste, at den amfetamin, der blev fundet i fryserne, tilhørte en person ved navn »Person 2«, som hun beskrev som en »rockerdreng«. Hun forklarede:
Hun fastholdt dog, at de ca. 30 gram amfetamin fundet i hendes soveværelse var til eget forbrug, og at hun aldrig havde solgt narkotika. De kontanter, politiet fandt, var hendes egne opsparede midler — blandt andet til at ordne sin mors grav.
Landsretten bemærkede, at tiltaltes forklaring om, hvor ofte datteren (Tiltalte 2) kom på besøg, havde været skiftende under sagen.
Der blev under sagen fremlagt en udlæst SMS-korrespondance mellem tiltalte og en person benævnt »Person 5«, som tiltalte beskrev som en »junkie« og en skolekammerat til hendes datter. Korrespondancen indeholdt en række beskeder, der af landsretten — og byretten før den — blev vurderet som indicier for narkotikahandel:
Tiltalte forklarede til landsretten, at beskederne drejede sig om lån af penge til mad og husleje samt lån af piller (Xanax) — og at »2 g ned og 2 g røg« betød henholdsvis 2 gram amfetamin og 2 gram cannabis, men at hun aldrig havde solgt noget. En tommelfinger, der vender nedad i en SMS, kunne ifølge tiltalte betyde »nederen«.
Tiltalte forklarede endvidere, at Person 5 havde hævnet sig på hende ved at kaste en mursten gennem en rude i hendes lejlighed den 12. august 2024 — hvilket hun også anmeldte til politiet (jf. fremlagt anmeldelsesrapport af 15. august 2024). Hun mente, at Person 5 gjorde det, fordi han ikke måtte få noget af hendes amfetamin.
Både tiltalte og anklagemyndigheden havde anket byrettens dom af 16. januar 2025 fra Retten i Horsens (sag nr. 3151/2024).
Tiltaltes påstande:
Anklagemyndighedens påstande:
Tiltalte havde i byretten erkendt at have opbevaret de 1.230,9 gram amfetamin, men nægtede sig skyldig i den del af tiltalen, der angik de 1.017 gram, som datteren medbragte, samt i at have haft stofferne med henblik på videresalg.
Landsretten tiltrådte byrettens bevisbedømmelse og fandt tiltalte skyldig i overensstemmelse med byrettens dom. Retten lagde vægt på flere forhold:
De 1.230,9 gram amfetamin i lejligheden:
Tiltalte har også for landsretten erkendt at have opbevaret de 1.230,9 gram amfetamin, som blev fundet under ransagningen af hendes bopæl. Tiltalte har for landsretten forklaret, at hun opbevarede amfetaminen for Person 2, og at han havde haft amfetaminen liggende i hendes lejlighed mellem to og fire dage. De 1.230,9 gram amfetamin, som blev fundet i tiltaltes lejlighed, blev opbevaret flere steder, og tiltaltes fingeraftryk er fundet på noget af indpakningen af amfetaminen.
Henset til dette — og til den udlæste SMS-korrespondance samt kriminalassistent Vidnes forklaring om tippet — tiltrådte landsretten, at tiltalte vedrørende de 1.230,9 gram amfetamin var fundet skyldig som sket, også af de grunde, som byretten havde anført.
De 1.017 gram amfetamin medbragt af datteren:
Landsretten bemærkede, at da tiltaltes datter ankom med 1.017 gram amfetamin og 9.700 kr., var Person 2 også til stede i lejligheden — og på dette tidspunkt opbevarede tiltalte allerede de 1.230,9 gram amfetamin. Tiltaltes forklaring om, hvor ofte datteren kom på besøg, havde været skiftende. Landsretten tiltrådte derfor — også af de grunde, som flertallet i byretten havde anført — at tiltalte var fundet skyldig som sket.
Landsretten tiltrådte byrettens strafudmåling og fandt, at fængsel i 4 år var en passende straf.
Retten henviste til de grunde, som byretten havde anført, og lagde vægt på den meget betydelige mængde amfetamin på i alt 2.247,9 gram — en mængde, der klart oversteg, hvad der kunne anses for eget forbrug, og som indikerede handel med narkotika i større omfang. Der var tale om amfetamin, der i dansk retspraksis betragtes som et særligt farligt stof.
Landsretten foretog en grundig vurdering af udvisningsspørgsmålet, da tiltalte er EU-statsborger (Polen) og dermed omfattet af den særlige beskyttelse efter EU-reglerne.
Hjemmelsgrundlaget:
Betingelserne for udvisning i udlændingelovens § 22, nr. 1 og 4 var opfyldt, idet tiltalte var idømt ubetinget fængselsstraf.
Da tiltalte er EU-statsborger, kunne hun imidlertid kun udvises, hvis det var i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.
EU-opholdsdirektivets krav — artikel 27, stk. 2:
Efter EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. pkt., skal udvisning af en EU-statsborger være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 3. pkt.
Landsretten fandt — i lighed med byretten — at dette krav var opfyldt:
Tiltalte har håndteret en stor mængde amfetamin og er idømt fængsel i 4 år. Landsretten er derfor enig med byretten i, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.
Det skærpede krav efter artikel 28, stk. 3, litra a:
Udlændingestyrelsen havde den 15. januar 2025 udtalt, at tiltalte havde haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 9 måneder. Da opholdet oversteg 10 år, var det tillige en betingelse for udvisning, at udvisningen var bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a.
Proportionalitetsvurderingen:
Landsretten inddrog tiltaltes personlige forhold:
Alligevel fandt landsretten, at hun ikke var uden forudsætninger for at kunne klare sig i Polen, og at udvisning efter en proportionalitetsafvejning af kriminalitetens karakter og alvor over for hendes tilknytning til Danmark og Polen ikke med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (retten til familieliv).
Indrejseforbuddets varighed:
Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7 skulle tiltalte som udgangspunkt udvises for bestandig, idet hun var idømt en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed.
Landsretten fandt imidlertid, at den mildere bestemmelse i udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1 skulle anvendes, hvorefter der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den ellers foreskrevne varighed med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten lagde vægt på, at tiltalte ikke tidligere var straffet og ikke tidligere havde modtaget en advarsel om udvisning.
Indrejseforbuddet blev herefter — som i byretten — fastsat til 6 år. Anklagemyndighedens påstand om udvisning for bestandig blev dermed ikke taget til følge.
Landsretten stadfæstede byrettens dom i sin helhed:
Tiltalte havde fortsat været frihedsberøvet under ankesagen. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
Dommen blev afsagt af dommerne Helle Korsgaard Lund-Andersen, Marie Kathrine Nielsen og Lisette Ørnskov Top med domsmænd. Der var enstemmighed om resultatet.
