LandsrettenØstre Landsret stadfæstede i det væsentlige byrettens dom over en 38-årig kvinde, der var tiltalt for en serie voldelige overfald mod tilfældige borgere i Glostrup den 26. marts 2024, herunder forsøg på grov vold med ild, økse, kniv og flaske, samt tre tilfælde af vold mod fængselspersonale under varetægt. Landsretten nedsatte straffen fra byrettens niveau til fængsel i 3 år og 3 måneder og frifandt hende for krav om tortgodtgørelse efter , men stadfæstede i øvrigt.
Sagen blev behandlet som en ankesag fra Retten i Glostrup, der den 2. december 2024 (sag S29-4450/2024) havde kendt tiltalte skyldig i 11 forhold. Tiltalte, en kvinde født i 1986, ankede med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse, men berigtigede tiltalen i forhold 6 til overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1. Anklagemyndigheden nedlagde endvidere påstand om konfiskation af en kniv og en økse efter straffelovens § 75, stk. 2.
Forurettede 4 gentog sit erstatningskrav på i alt 21.246,10 kr. (medicinudgifter, svie og smerte samt tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4). Tiltalte bestred erstatningspligten og grundlaget for tortgodtgørelse.
Landsretten behandlede sagen i 11. afdeling med tre landsdommere og domsmænd. Supplerende forklaringer blev afgivet af tiltalte og fire vidner, mens byrettens vidneforklaringer blev dokumenteret efter retsplejelovens § 923.
Tiltalte begik i alt otte strafbare forhold på og omkring Glostrup Centret og ved en anden lokalitet (Område 2). Hun opsøgte tilfældige personer og udøvede eller forsøgte at udøve grov vold under anvendelse af farlige redskaber.
I tre tilfælde henvendte tiltalte sig til forurettede i Glostrup Centret og krævede penge. I to af tilfældene (forhold 2 og 3) rettede hun stikflammer direkte mod de forurettedes ansigter. På videoovervågningen fra centret ses længere stikflammer på kort afstand. Disse forhold blev anset for forsøg på røveri og i de to tilfælde tillige forsøg på grov vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21.
Forurettede 4 blev antastet af tiltalte, der gik mod hende med en økse hævet over hovedet. Tiltalte slog forurettede i baghovedet med en mørk vinflaske og truede med øksen. Forurettede 4 troede, hun skulle dø. Tiltalte sagde to gange »nej, det kan jeg ikke med dig« og vendte sig væk.
Forurettede 5 blev overfaldet, da han var på vej hjem med indkøb. Tiltalte forsøgte at ramme ham med en økse og en vinflaske. Øksen ramte hans skulder og arme, men han parerede slagene.
Forhold 6 vedrørte selve besiddelsen af øksen på offentligt sted uden tilladelse, hvilket udgjorde en overtrædelse af våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1.
Forurettede 6 mødte tiltalte, der først havde en usammenhængende samtale med ham. Derefter gik hun til sin cykel og tog en lægtehammer frem, men lagde den ned igen efter opfordring. Pludselig for hun mod ham med en kniv med en klinge på over 12 cm og stak ham i kinden. Forurettede 6 fik pareret, men blev ramt. Vidne 2 kom til og fik tiltalte til at aflevere kniven.
Under varetægtsfængslingen begik tiltalte yderligere tre overtrædelser af straffelovens § 119, stk. 1.
Den 20. juni 2024 kastede tiltalte en ikke ubetydelig mængde vand i ansigtet på fængselsfunktionær Forurettede 9. Tiltalte hævdede, at det var et uheld.
Den 22. juni 2024 slog tiltalte ud efter fængselsfunktionær Forurettede 8, samtidig med verbale udfald.
Samme dag opstod der tumult i observationscellen, da personalet forsøgte at hjælpe tiltalte med at få tøjet af. Hun blev aggressiv, rev fængselsfunktionær Forurettede 9 på armen og tildelte hende et målrettet trykspark, mens hun kiggede på hende og kom med grove verbale udfald.
Tiltalte nægtede sig skyldig i de fleste forhold eller bestred forsæt. Vedrørende vandkastet forklarede hun, at hun blot spildte vandet, og at glasset var lille. Om slaget ud efter fængselsfunktionæren hævdede hun, at hun blot lavede en hurtig bevægelse af overraskelse. I observationscellen forklarede hun, at hun var svimmel og omtumlet og ikke havde revet eller sparket. Hun var ikke enig i mentalundersøgelsens konklusion og forklarede, at hun blot havde ADHD.
Landsretten fandt det bevist, at tiltalte var gerningskvinden i forhold 1-8. Retten lagde vægt på:
Forsøgene på vold ved at åbne ild mod de forurettede i forhold 2 og 3 blev anset for forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Retten bemærkede:
Det bemærkes herved, at forsøgene på vold ved at åbne ild mod de forurettede i forhold 2 og 3 findes at være et forsøg på vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21. Der er herved lagt vægt på, at der på videoovervågningen vedrørende forhold 2 ses længere stikflammer på kort afstand mod forurettedes ansigt. Det lægges til grund, at der tillige er tale om anvendelse af en stikflamme i forhold 3.
Vedrørende fængselsforholdene 9-11 fandt landsretten tiltalte skyldig i alle tre forhold, herunder at vandkastet udgjorde vold:
[K]astet med en ikke ubetydelig mængde vand, der ramte vidnet i hovedet, anses for at udgøre vold omfattet af straffelovens § 119, stk. 1.
Landsretten nedsatte straffen til fængsel i 3 år og 3 måneder.
I skærpende retning blev der lagt vægt på:
I formildende retning indgik det, at tiltalte ikke tidligere var straffet.
Retten henviste for så vidt angår forhold 6 rettelig til våbenlovens § 4, stk. 1, nr. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1. I øvrigt fastsattes straffen efter de bestemmelser, byretten havde anført.
De juridiske dommere tiltrådte, at tiltalte skulle betale Forurettede 4 496,10 kr. til dækning af medicinudgifter og 5.750 kr. i godtgørelse for svie og smerte. Derimod fandt retten ikke grundlag for tortgodtgørelse:
Efter forholdets karakter findes der, trods følgerne for Forurettede 4, ikke grundlag for at tilkende godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 4, hvorfor tiltalte frifindes for denne del af kravet.
Tiltalte skulle således betale i alt 6.246,10 kr. med procesrente fra den 21. december 2024.
Kniven anvendt i forhold 8 og øksen anvendt i forhold 6 blev konfiskeret efter straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at:
Statskassen betaler sagens omkostninger for landsretten.
