LandsrettenØstre Landsret tog stilling til, om en tiltalt med tidligere domme for personfarlig kriminalitet — der af byretten var idømt anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap efter trusler omfattet af straffelovens § 266 — kunne opnå formildelse, så en tidligere, mildere foranstaltningsdom blev opretholdt. Landsretten stadfæstede byrettens dom og fandt, at tiltaltes aktuelle forbedring som følge af antipsykotisk depotmedicinering ikke kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at der ikke fastsættes længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Retten i Odense afsagde den 2. april 2024 dom i sagen 4-6323/2023, hvorved tiltalte (født 1987) blev idømt anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap efter straffelovens § 68, jf. § 68 a, stk. 2. Der blev ikke fastsat en længstetid for foranstaltningen.
Tiltalte havde tidligere — ved Retten i Odenses dom af 17. april 2018 med seneste forlængelse ved dom af 11. april 2023 — været undergivet en mildere foranstaltning.
Tiltalte ankede byrettens dom med påstand om formildelse, således at den tidligere foranstaltning fra 2018/2023 blev opretholdt. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.
Af Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmarks udtalelse af 17. december 2024 fremgik bl.a.:
Samrådet anbefalede, at der blev fastsat en ny længstetid for foranstaltningen, idet medicineringen er afgørende for den aktuelle lave risiko for recidiv, men at tiltalte fortsat har behov for en kriminalpræventiv indsats og pædagogisk støtte.
Tiltalte, den tilsynsførende fra Region Syddanmark (Vidne 5) og kontaktpersonen fra Odense Kommune (Vidne 6) afgav forklaring.
Tiltalte forklarede, at han har det godt og bor i samme lejlighed. Han modtager depotmedicin som injektion på hospitalet, hvilket har hjulpet ham meget. Han har fået medicinen i et halvt år og møder op hver gang. Hans forbrug af hash er reduceret, og han ønsker nu behandling for at ophøre helt. Alkoholindtaget — ca. ½ flaske whisky eller vodka i weekenden — anser han ikke som problematisk. Han har ikke været involveret i konflikter siden byrettens dom og vil helst bo hjemme. Samarbejdet med den tilsynsførende er godt.
Den tilsynsførende har haft kontakt med tiltalte siden 2013. Efter depotmedicineringen for 1½ år siden har samarbejdet ændret sig positivt — fra at handle om konflikter til at handle om tiltaltes ønsker. Tiltaltes hashforbrug er blevet meget mindre, men tiltalte havde tidligere afvist behandling. Såfremt tiltalte nu er motiveret, findes der behandlingsmuligheder, hvor han kan blive boende i egen lejlighed. Vidnet kunne forestille sig, at tiltalte kan forblive i eget hjem, hvis han indgår i misbrugsbehandling. Odense Kommune er orienteret om, at sagen kan medføre institutionsanbringelse.
Vidne 6 har været kommunal bostøtte siden november 2023. Samarbejdet var i begyndelsen svært — tiltalte udtrykker samarbejdsvillighed, men er ikke tålmodig. Tiltaltes mor er en meget stor støtte. Vidnet vurderede, at tiltalte nok godt kan blive boende i eget hjem, hvis han fortsat tager sin depotmedicin, og at yderligere kommunal støtte ville være en fordel.
Landsretten tiltrådte byrettens begrundelse for, at tiltalte skulle anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Retten lagde afgørende vægt på karakteren af trusselsforholdet og tiltaltes tidligere domme for personfarlig kriminalitet.
Selvom tiltaltes tilstand aktuelt var forbedret som følge af medicineringen, fandt landsretten ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved domfældelse for trusler efter straffelovens § 266 ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at tiltalte skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. Henset til karakteren af trusselsforholdet og tiltaltes tidligere domme for personfarlig kriminalitet, og uanset at tiltalte aktuelt har fået det bedre som følge af medicineringen, tiltræder landsretten endvidere, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der ved domfældelse for trusler efter straffelovens § 266 ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.
Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom i det omfang, den var anket. Tiltalte blev pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
