Landsretten frifinder forbrugere for betaling af rådgivningsydelser i byggeprojekt

Baggrund: Totalentreprise til 3,3 mio. kr. stilles i udsigt

Sagen udsprang af et kontaktforløb mellem de to forbrugere (Appellant 1 og Appellant 2) og entreprenørfirmaet Inno ApS. I maj 2021 stillede Inno ApS forbrugerne en totalentreprise i udsigt med en fast pris på 3,3 mio. kr. inklusive moms for opførelse af et byggeprojekt. Inno ApS havde modtaget alle relevante oplysninger til brug for sin prisafgivelse.

Byggeprojektet blev imidlertid aldrig realiseret. Efterfølgende fremsatte Inno ApS et krav om betaling for de projekterings- og tilbudsberegningsydelser, som selskabet havde udført i forløbet frem mod den forventede kontraktindgåelse.

Sagens forløb: Byretten gav Inno ApS medhold, men selskabet gik konkurs under ankesagen

Københavns Byret afsagde dom den 3. oktober 2023 i første instans (sag BS-19613/2022-KBH) og gav Inno ApS medhold i kravet om betaling for rådgivningsydelserne.

Forbrugerne ankede byrettens dom til Østre Landsret med påstand om frifindelse. Under ankesagens forberedelse blev Inno ApS den 6. marts 2024 taget under konkursbehandling. Kurator i konkursboet, advokat Kristian Gustav Andersson, oplyste, at konkursboet ikke ønskede at indtræde i sagen.

Efter anmodning fra appellanterne blev sagen herefter fremmet på grundlag af det foreliggende skriftlige materiale samt appellanternes bevisførelse og mundtlige indlæg, jf. retsplejelovens § 386, stk. 2, 1. pkt..

Parternes påstande: Forbrugerne kræver frifindelse

Appellanterne, Appellant 1 (tidligere Sagsøgte 2) og Appellant 2 (tidligere Sagsøgte 1), gentog deres påstand for byretten om frifindelse.

Indstævnte, Inno ApS (nu under konkurs), påstod i ankesvarschrift af 21. november 2023 dommen stadfæstet. Efter konkursen indtrådte konkursboet ikke i sagen.

Appellanternes anbringender: Ingen aftale om betaling af rådgivningsydelser

Appellanterne procederede i overensstemmelse med deres påstandsdokument af 3. februar 2025 og gjorde følgende anbringender gældende:

• Der er tale om et udestående mellem en professionel part og en forbruger.
• Appellanterne har ikke accepteret eller været orienteret om, at de ville blive opkrævet udgifter til projektering og tilbudsberegning – uanset om projektet blev realiseret eller ej.
• Inno ApS har som den professionelle aktør en udvidet pligt til at sikre en klar og tydelig aftaleindgåelse med appellanterne.
• Inno ApS har som den professionelle aktør en pligt til at yde fyldestgørende rådgivning og vejledning, herunder om eventuelle udgifter forbundet med sin kalkulation og tilbudsberegning.
• Omkostninger til tilbudsberegning og kalkulation kan efter fast sædvane ikke opkræves hos kunden/bygherren uden en forudgående udtrykkelig aftale herom.
• Inno ApS stillede som professionel aktør appellanterne en totalentreprise med en fast pris på 3,3 mio. kr. inklusive moms i udsigt.
• Inno ApS havde modtaget alle relevante oplysninger til brug for sin prisafgivelse.
• Inno ApS har forsømt sin pligt til at bringe appellanterne – som forbrugere – ud af en eventuel vildfarelse om, at der efter Inno ApS' opfattelse ikke var indgået en aftale, og at budgettallet ikke var realiserbart.
• Appellanterne har ikke accepteret betaling af rådgivningsydelser, hvis projektet ikke kunne realiseres til den oplyste og lovede pris på 3,3 mio. kr.
• Rådgivningsydelserne har ingen værdi for appellanterne, ligesom ydelserne ikke på anden vis har beriget appellanterne, idet projektet ikke er realiseret og ikke kan realiseres i forhold til det oplyste budget.
• Den manglende realisering af byggeriet beror alene på Inno ApS' forhold.
• Inno ApS' egne omkostninger og omkostninger til ekstern rådgiver er i ethvert henseende egen risiko.

Landsrettens begrundelse: Usikkerhed om aftalegrundlaget

Landsretten lagde indledningsvist til grund, at der efter de skriftlige beviser i sagen var forbundet med usikkerhed om, hvilke aftaler parterne havde indgået.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger — herunder forklaringerne afgivet af Appellant 1, Appellant 2 og vidnet — fandt landsretten det bevist:

• At Inno ApS i maj 2021 stillede forbrugerne en totalentreprise med en fast pris på 3,3 mio. kr. inklusive moms i udsigt.
• At forbrugerne hverken da eller senere i forløbet blev oplyst om — endsige accepterede — at Inno ApS kunne kræve betaling for rådgivningsydelser, hvis byggeprojektet ikke kunne realiseres til en samlet pris på 3,3 mio. kr.

På den baggrund konkluderede landsretten:

Allerede derfor tages Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2's, tidligere Sagsøgte 1 påstand om frifindelse for det af Inno ApS (nu under konkurs) fremsatte krav til følge.

Landsretten anlagde således en forbrugerbeskyttende betragtning: Når en professionel part stiller en fast pris i udsigt, påhviler det den professionelle at sikre klarhed om, hvorvidt der skal betales for rådgivningsydelser, hvis projektet ikke realiseres til den lovede pris. Da en sådan klar aftale ikke forelå, kunne Inno ApS ikke kræve betaling.

Landsrettens afgørelse: Frifindelse og sagsomkostninger

Landsretten afsagde følgende dom:

Appellant 1, tidligere Sagsøgte 2 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 1 frifindes.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald blev Inno ApS (nu under konkurs) pålagt at betale sagsomkostninger for begge retter:

Beløbet skulle betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a. Ud over sagens værdi blev der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens karakter og omfang, herunder hovedforhandlingens varighed.