LandsrettenVestre Landsret tog stilling til det økonomiske opgør mellem to tidligere samlevende efter et kort samliv på 16 måneder (oktober 2020 – februar 2022). Manden havde under samlivet overført i alt 344.000 kr. til kvinden og indskudt sin gamle campingvogn (vurderet til 28.000 kr.) i købet af en ny — alle væsentlige aktiver (ejendom, båd, campingvogn) blev registreret i kvindens navn. Det centrale spørgsmål var, om overførslerne var lån eller gaver, og om kvinden var uberettiget beriget. Landsretten fandt, at overførslerne ikke var lån, men at kvinden havde opnået en uberettiget berigelse på mandens bekostning, og fastsatte skønsmæssigt en kompensation på 250.000 kr.
Appellanten (M) og appelindstævnte (K) var samlevende fra oktober 2020 til februar 2022 — en periode på ca. 16 måneder. De flyttede sammen og etablerede en fælles økonomi med fælles budgetkonto og opsparingskonto i appelindstævntes bank. Appelindstævnte er udenlandsk statsborger og talte begrænset dansk; parterne kommunikerede ofte via Google Translate eller med hjælp fra appelindstævntes datter.
Appellanten havde ved samlivets begyndelse en anstrengt økonomi med gæld til Skattestyrelsen på ca. 500.000 kr. og var registreret i RKI. Han blev slettet i RKI den 5. april 2021, hvilket gav ham mulighed for at optage lån. Appelindstævnte stod for alt formelt — lån, skøder og registreringer blev placeret i hendes navn, blandt andet fordi appellanten ikke selv kunne låne penge.
Under det korte samliv gennemførte appellanten en række betydelige overførsler til appelindstævnte, og parterne optog et større fælles lån. Alle anskaffede aktiver blev registreret i appelindstævntes navn.
Parterne købte en ejendom, som blev finansieret dels ved appellantens overførsel på 230.000 kr., dels ved et fælles lån i Ikano Bank på 300.000 kr. (se nedenfor). Ejendommen blev registreret alene i appelindstævntes navn. Appellanten hjalp med at underskrive skødet. Han har forklaret, at han overførte beløbet, så de kunne købe huset ubehæftet.
Appellanten overførte 79.000 kr. til appelindstævntes konto. Beløbet blev blandt andet anvendt til køb af en ny bådmotor og bundmaling til en båd, som appelindstævnte forinden havde anskaffet for egne midler. Båden var registreret i appelindstævntes navn, og lånet til båden stod i hendes navn. Appellanten har forklaret, at han overførte pengene til hendes konto, fordi han ikke havde et almindeligt kreditkort — han betalte herefter med hendes kort i butikken. Appelindstævnte har forklaret, at hun ikke havde behov for ny motor, og at hun ikke kender meget til både. Båden blev senere solgt, og gælden indfriet ved salget.
Appellanten overførte yderligere 35.000 kr., hvoraf ca. 11.000 kr. blev anvendt til montering af anhængertræk på appelindstævntes bil. Det resterende beløb indgik i parternes fælles økonomi. Appellanten indsatte bl.a. 35.000 kr. fra salg af sin egen bil på den fælles opsparingskonto.
Appellanten ejede en ældre campingvogn, som blev indskudt i forbindelse med køb af en ny campingvogn. Den gamle campingvogn blev ved handlen prissat til 28.000 kr. Den nye campingvogn blev — ligesom de øvrige aktiver — registreret i appelindstævntes navn. Appelindstævnte har forklaret, at hun ikke har kørekort til at køre med campingvognen, og at den står ubenyttet hos hende.
Den 15. april 2021 optog parterne et fælles lån på 300.000 kr. i Ikano Bank. Lånet blev anvendt til finansiering af ejendommen. Begge parter underskrev lånedokumentet med MitID. Efter samlivsophævelsen har appellanten ikke betalt af på lånet. Appelindstævnte har forsøgt at afdrage alene, men kunne ikke holde til arbejdsbyrden. Ejendommen er sat til salg for 550.000 kr.
Parterne blev enige om at gå fra hinanden i februar 2022. Ifølge appellantens forklaring sagde appelindstævnte, at hun gerne ville blive boende i huset, hvortil han svarede, at han i så fald skulle købes ud. De talte ikke mere om det i den weekend. Efterfølgende modtog appellanten en besked om, at forholdet var slut, og at hans ting var sat udenfor. Der har ikke været nogen egentlig dialog om det økonomiske mellemværende efter bruddet.
Sagen blev anlagt ved Retten i Esbjerg, som afsagde dom den 30. maj 2024 (sag BS-11788/2023-ESB). Byretten frifandt appelindstævnte for betalingskravet og gav hende medhold i, at overførslerne ikke var lån. Byrettens dom blev anket til Vestre Landsret af appellanten.
Appellanten nedlagde to påstande for landsretten:
Appelindstævnte påstod stadfæstelse af byrettens dom vedrørende påstand 1 (frifindelse for betalingskravet) og frifindelse vedrørende påstand 2.
Begge parter afgav supplerende forklaring for landsretten.
Appellantens forklaring kan sammenfattes således:
Appelindstævntes forklaring kan sammenfattes således:
Landsretten tiltrådte først byrettens vurdering af, at der ikke var tale om lån. Herefter foretog landsretten en selvstændig vurdering af, om appelindstævnte var uberettiget beriget.
Landsretten stadfæstede byrettens vurdering på dette punkt med følgende begrundelse:
Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har godtgjort, at pengeoverførslerne og dispositionen vedrørende campingvognen var lån.
Appellanten havde således ikke løftet bevisbyrden for, at der forelå en låneaftale mellem parterne. Overførslerne måtte i stedet betragtes som dispositioner foretaget under det fælles samliv.
Landsretten fandt imidlertid, at appelindstævnte var blevet uberettiget beriget:
Dispositionerne blev foretaget som et led i anskaffelsen eller forbedringen af aktiver, der var registreret i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte navn. Herefter og henset til parternes korte samliv og beløbenes størrelse finder landsretten, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har opnået en berigelse på Appellants, tidligere Sagsøger bekostning, og at Appellants, tidligere Sagsøger kan rette et berigelseskrav mod hende i den anledning.
Landsretten lagde således vægt på tre forhold: (1) at dispositionerne skete som led i anskaffelse eller forbedring af aktiver, der blev registreret alene i appelindstævntes navn, (2) at samlivet var kort (ca. 16 måneder), og (3) at beløbene var betydelige. Disse omstændigheder begrundede tilsammen, at appelindstævnte havde opnået en formuefordel på appellantens bekostning, som hun ikke havde rimelig grund til at beholde efter samlivsophævelsen.
Landsretten fandt, at berigelsen ikke uden videre kunne beregnes som summen af de overførte beløb:
Det kan imidlertid ikke uden videre antages, at berigelsen kan beregnes på grundlag af det fulde beløb, som Appellant, tidligere Sagsøger inklusive værdien af hans gamle campingvogn har betalt. Som følge heraf må det beløb, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale til Appellant, tidligere Sagsøger, fastsættes skønsmæssigt.
Landsretten tog herved højde for, at nogle af midlerne var anvendt til fælles forbrug under samlivet, at aktiverne ikke nødvendigvis havde bevaret deres fulde værdi, og at begge parter havde bidraget til den fælles økonomi på forskellig vis. Kompensationsbeløbet blev herefter skønsmæssigt fastsat til 250.000 kr. — et beløb der ligger mellem de samlede overførsler (ca. 372.000 kr.) og fuld frifindelse.
Vestre Landsret afsagde dom den 25. marts 2025 med følgende resultat:
Betaling: Appelindstævnte skal inden 14 dage betale 250.000 kr. til appellanten med procesrente fra den 1. januar 2022. Rentespørgsmålet var ubestridt.
Anerkendelse: Appelindstævnte skal anerkende, at hun i det indbyrdes forhold med appellanten hæfter for lånet på 300.000 kr. optaget i Ikano Bank den 15. april 2021, samt de påløbne renter og omkostninger. Begrundelsen for anerkendelsespåstanden var den samme som for betalingspåstanden.
Sagsomkostninger: Appelindstævnte skal inden 14 dage betale 100.500 kr. i sagsomkostninger for begge retter til appellanten. Beløbet er sammensat således:
| Post | Beløb |
|---|---|
| Advokatudgift inkl. moms | 80.000 kr. |
| Retsafgift af det vundne beløb | 20.500 kr. |
| I alt | 100.500 kr. |
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Ved fastsættelsen af advokatdelen lagde landsretten vægt på sagens værdi, omfang og forløb.
Landsdommerne Thomas Raaberg-Møller, Rasmus Krogh Pedersen og Pernille Allen Andersen (kst.) deltog i afgørelsen. Der var enstemmighed.
