LandsrettenSagen vedrørte to mand (Tiltalte1 og Tiltalte2), der var tiltalt for økonomisk kriminalitet, herunder svindel gennem forskellige selskaber, misbrug af NemID og fiktive salg. Tiltalte1 var til stede i Retten i Kolding de første to retsdage men udeblev derefter uden lovligt forfald.
Anklagemyndigheden ansøgte om at fremme sagen mod Tiltalte1 til dom i hans fravær efter Retsplejeloven § 855, stk. 3, nr. 2, litra b. Dette foreholdtes imidlertid umuligt af forsvareren, som henviste til Østre Landsrets kendelse af 15. februar 2024, trykt i U.2024.2232Ø, hvoraf det fulgde, at en sag ikke kan fremmes, når der skal ske afhøring af en medtiltalt.
Byretten tilsluttede sig dette synspunkt og besluttede at udskille Tiltalte1, jf. Retsplejeloven § 706, idet han også havde givet samtykke til udskillelse. Anklagemyndigheden kærerede denne kendelse til Vestre Landsret.
Vestre Landsret undersøgte, om byretten burde have afvist begæringen alene fordi afhøring af en medtiltalt var nødvendig. Landsretten lagde vægt på:
Landsretten konkluderede, at det faktum, at der skal afhøres en medtiltalt, ikke i sig selv hindrer fremme af sagen til dom i en anden tiltalts fravær, når betingelserne for udeblivelsesdom i øvrigt er opfyldt. Det forhold, at en tiltalt udebliver senere i sagen, taler imod, at han har mulighed for at påvirke bevismaterialet, hvorfor tilstedeværelsen normalt ikke er strengt nødvendig for sagens oplysning i den forstand, at dommen må udsættes.
Vestre Landsret omstødte byrettens kendelse og fastslog, at anklagemyndighedens begæring om at fremme sagen til dom i Tiltalte1's fravær ikke skulle afvises. Sagen blev herefter afsluttet ved denne kendelse.
