LandsrettenEpisoden i lejligheden Politiet blev tilkaldt til en privatlejlighed i Grønland efter melding om uroligheder og kærestevold. Da betjentene ankom, eskalerede situationen over for den tiltalte kvinde, der var beruset. Hun hoppede op og ned i sofaen, råbte og gjorde fagter. Efter gentagne opfordringer stillede hun ikke til ro. Da hun svingede armen, snittede hun betjenten på kæben. Ved et efterfølgende greb om håndledet bed tiltalte betjenten, hvilket resulterede i tre blødende punkteringer og synlige ar.
Den tiltalte bestred, at hun havde slået eller bidt betjenten, og henviste til, at hun blot forsøgte at frigøre sig, da betjenten greb ind. Hendes vidne understøttede, at tiltalte forholdt sig rolig, og at anholdelsen var uberettiget, eftersom konflikten egentlig drejede sig om en anden person. Forurettet og en anden betjent bekræftede imidlertid den tiltaltes opfarende adfærd og de fysiske stød/bid. Landsretten tiltrådte kredsrettens flertals bevisvurdering og fandt tiltalte skyldig, idet forurettedes forklaringer vurderes troværdige og konsistente med situationens karakter.
Landsretten fastholder det juridiske udgangspunkt om, at >"Vold mod en politibetjent i tjeneste er en så alvorlig forbrydelse, at sanktionen som udgangspunkt ikke kan gøres betinget."< Ikke desto mindre lægger retten vægt på procedureforløbet. Som det fremgår af dommen: >"På baggrund af den medgåede længere sagsbehandlingstid, som ikke skyldes tiltaltes forhold, finder landsretten imidlertid, at anbringelsen i anstalt undtagelsesvist, kan gøres betinget som nedenfor bestemt, jf. Kriminalloven § 129."< Den uforholdsmæssigt lange ventetid retfærdiggør således et brud på princippet om ubetinget straffeforfølgelse for vold mod offentligt ansatte.
