LandsrettenVestre Landsret stadfæstede Retten i Sønderborgs dom om frakendelse af en kvindes danske statsborgerskab. Frakendelsen skete efter Indfødsretsloven § 8 A, da det blev fastslået, at hun havde opnået indfødsretten ved svigagtigt forhold – specifikt ved forsætligt at fortie grove voldshandlinger mod sin datter i sin ansøgning. Landsretten foretog en proportionalitetsvurdering og fandt, at frakendelsen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Sagens person, født i 1979, er oprindeligt fra Libanon og blev registreret som statsløs. Hun indrejste i Danmark i 1999 og blev familiesammenført med sin daværende ægtefælle.
Hun ansøgte om dansk statsborgerskab den 16. december 2013. Ansøgningen blev behandlet efter cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation. Ved lov nr. 1704 af 21. december 2015 fik hun tildelt indfødsret med virkning fra den 28. december 2015.
I forbindelse med ansøgningen underskrev Sagens person en erklæring om, at hun ikke havde begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet, herunder forhold, hun endnu ikke var sigtet eller straffet for.
Den underliggende straffesag afdækkede alvorlige overgreb:
Landsretten fandt, at Sagens person på ansøgningstidspunktet vidste eller måtte formode, at voldshandlingerne var strafbare. Derfor ansås hendes erklæring om ingen kriminalitet som forsætligt urigtig og bestemmende for erhvervelsen af statsborgerskabet.
Frakendelsen baserer sig på Indfødsretsloven § 8 A, der fastslår, at indfødsret skal frakendes ved dom, hvis den er opnået ved svigagtigt forhold (fx fortielse af relevante oplysninger), medmindre dette strider mod internationale forpligtelser.
Retspraksis om tilbagevirkende kraft: Landsretten henviste til Højesterets praksis (UfR 2017.694 og UfR 2023.1896), som fastslår, at Indfødsretsloven § 8 A kan anvendes med tilbagevirkende kraft. Det er ikke i strid med internationale forpligtelser at frakende statsborgerskab, selvom det svigagtige forhold eller selve erhvervelsen af statsborgerskabet fandt sted før lovens ikrafttræden.
Forarbejderne til lovændringen i 2022 understreger, at frakendelse som hovedregel er obligatorisk, når betingelserne er opfyldt, men at domstolene skal foretage en konkret proportionalitetsvurdering.
Landsretten vejede hensynet til Sagens persons rettigheder mod samfundets interesse i at håndtere svig ved tildeling af statsborgerskab. Følgende faktorer indgik i vurderingen:
| Faktor | Vurdering |
|---|---|
| Statsløshed | Frakendelsen medfører, at hun igen bliver statsløs, hvilket er et indgribende skridt. |
| Opholdsret | Hun bevarede sit hidtidige opholdsgrundlag (permanent tilladelse). Frakendelse betyder ikke automatisk udvisning. |
| Familieliv (Børn) | Hendes tre børn er voksne og har uafhængig indfødsret. Frakendelsen påvirker ikke deres status. |
| Integration | Betydet som begrænset: Hun taler dårligt dansk, har ikke været på arbejdsmarkedet, og hovedforhandlingen krævede tolk. |
| Internationale bånd | Hun har familie i Libanon, som hun besøger hvert andet år. |
| Svigets karakter | Det lægges vægt på, at statsborgerskabet er opnået ved svig gennem fortielse af grov vold mod eget barn. |
"Landsretten tiltræder herefter, at en proportionalitetsafvejning fører til, at frakendelse af indfødsretten ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter menneskerettighedskonventionen, statsborgerretskonventionen og EU-retten. Den tid, der er forløbet efter Sagens persons erhvervelse af dansk indfødsret i 2015, kan ikke føre til en anden vurdering."
Vestre Landsret stadfæstede Retten i Sønderborgs dom af 6. november 2024. Sagens person frakendes dermed sit danske statsborgerskab. Hun blev desuden pålagt at betale sagens omkostninger for landsretten.
