LandsrettenØstre Landsret behandlede en ankesag, hvor en mand tiltalt for bl.a. voldtægt, psykisk vold, grov vold/mishandling, frihedsberøvelse og trusler mod sin tidligere kæreste ankede byrettens dom med påstand om frifindelse i flere forhold og formildelse af straffen. Landsretten stadfæstede byrettens skyldafgørelse i alle ankede forhold og idømte tiltalte forvaring, ligesom godtgørelsen til den forurettede blev fastsat til 100.000 kr.
Sagen angik anke af Københavns Byrets dom af 6. december 2024 (SS 3-4678/2024), hvor tiltalte var fundet skyldig i bl.a. voldtægt (forhold 3), psykisk vold (forhold 6), grov vold og mishandling (forhold 7), frihedsberøvelse (forhold 8) og trusler (forhold 9) mod sin tidligere kæreste, Forurettede 3.
Tiltalte ankede med påstand om:
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af dommen i det omfang, den var anket. Forurettede 3 gentog sit krav om erstatning og godtgørelse, hvilket tiltalte bestred såvel erstatningspligten som kravets størrelse for. Konfiskationspåstanden var ikke omfattet af anken.
Tiltalte afgav supplerende forklaring om samtlige ankede forhold.
Tiltalte forklarede, at episoden var almindeligt sex, hvor han "pressede for hårdt", og at han aldrig har voldtaget Forurettede 3. Han fremhævede, at hun først under afhøringen den 13. december 2022 – et år efter episoden – nævnte ordet voldtægt, og at forklaringen efter hans opfattelse var konstrueret sammen med Vidne 3.
Tiltalte forklarede om de fremlagte lydfiler, at hans udtalelser skyldtes stress over arbejde og økonomi, og at parterne efter hans opfattelse gensidigt udsatte hinanden for psykisk vold. Han afviste at have haft til hensigt at udsætte Forurettede 3 for psykisk vold, men erkendte at have talt nedladende til hende.
Tiltalte forklarede om episoderne den 3. maj, 4. juni og 11. november 2022 samt om episoden med Forurettede 3's mors bil, at han havde givet hende slag med hænderne, men bestred at have brugt genstande som gummihammer eller stige. Han erkendte at have ødelagt hendes telefon og spyttet på hende, men bestred den samlede grovhed og hyppighed, som byretten havde lagt til grund. Vedrørende forhold 8 forklarede han, at Forurettede 3 havde mulighed for at forlade lejligheden, mens han sov eller var i bad.
Der blev afgivet supplerende forklaring af Forurettede 3, Vidne 6 og Vidne 3, samt ny forklaring af Vidne 9 og Vidne 10. Forurettede 3's forklaring om forhold 3 blev afgivet for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1.
Vidne 3 forklarede bl.a., at hun fra sin lejlighed hørte Forurettede 3 råbe "av" og "stop" i sammenlagt 10-15 minutter, at det ikke lød som sædvanlig tumult, og at hun frygtede, at Forurettede 3 var død, da der blev stille. Hun beskrev endvidere en aftale om, at Forurettede 3 skulle kontakte hende, når tiltalte var væk, som en sikkerhedsforanstaltning.
Vidnerne Vidne 9 og Vidne 10, som var venner med tiltalte, forklarede, at de oplevede parternes forhold som godt udadtil, og at det var tiltalte, der stod for husholdningen. Landsretten lagde dog vægt på, at parternes samliv udadtil bevidst fremstod normalt, hvorfor disse forklaringer ikke kunne føre til et andet resultat.
Tiltalte var siden byrettens dom yderligere straffet ved Københavns Byrets dom af 30. april 2025 for overtrædelse af færdselsloven med 5 års førerretsfrakendelse.
Den retspsykiatriske erklæring af 29. november 2023 beskrev tiltalte som personlighedsforstyrret med dyssociale træk, manglende empati og høj risiko for recidiv til ligeartet kriminalitet. Han var tidligere – som 15-årig – dømt for vold med døden til følge og havde en omfattende kriminel løbebane med talrige institutionsanbringelser og fængselsophold. Retslægerådets udtalelse af 7. februar 2024 fandt, at tiltalte var omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kunne peges på en foranstaltning, der var mere formålstjenlig end straf.
Et udskrivningsnotat af 7. januar 2025 dokumenterede, at tiltalte havde gennemført misbrugsbehandling under varetægtsfængslingen uden tilbagefald, og der forelå en handleplan af 27. marts 2026 fra Kriminalforsorgen. Tiltalte forklarede supplerende, at han ønskede at lægge sin fortid bag sig og fokusere på uddannelse og familie.
Landsrettens kendelse om skyldspørgsmålet blev afsagt af samtlige nævninger og dommere i forening.
Landsretten fandt, at Forurettede 3's forklaring om, at tiltalte fortsatte samlejet, selv om hun bad ham stoppe og gav udtryk for smerte, blev understøttet af Vidne 3's iagttagelser af skrig og gråd gennem 10-15 minutter. Retten lagde til grund, at tiltalte ikke kunne have været i tvivl om, at samtykket var trukket tilbage, og at han havde det fornødne forsæt til voldtægt. Det svækkede ikke troværdigheden, at forklaringen først kom frem senere under efterforskningen, idet dette skete i takt med, at Forurettede 3 fik ro til at fortælle om samlivet. Skyldig i voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt.
Landsretten tiltrådte byrettens bevisresultat og fandt, at tiltalte gentagne gange over samlivsperioden forsætligt havde udsat Forurettede 3 for groft nedværdigende, forulempende og krænkende adfærd egnet til utilbørligt at styre hende, jf. straffelovens § 243, jf. § 247, stk. 1.
Landsretten tiltrådte, at volden – navnlig episoden i forhold 7, pkt. a – havde været af særligt rå, brutal eller farlig karakter, og at den i øvrigt havde en sådan karakter og hyppighed, at der forelå mishandling af Forurettede 3, der havde en værgeløs stilling over for tiltalte. Tiltalte blev fundet skyldig i vold og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, trusler efter § 266, frihedsberøvelse efter § 261, stk. 1 samt vidnetrusler efter § 123, stk. 1.
Byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet blev herefter stadfæstet i det omfang, den var anket.
Straffen blev fastsat efter straffelovens § 119, stk. 1, § 123, stk. 1, § 216, stk. 1, § 242, § 243, jf. § 247, stk. 1, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 261, stk. 1, § 264, stk. 1, nr. 1, § 266, stk. 1, samt lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 83, jf. straffelovens § 89.
Henset til tiltaltes personlighedsforstyrrelse, dyssociale træk og omfattende forstraffe for alvorlig personfarlig kriminalitet, herunder vold med døden til følge, fandt samtlige nævninger og dommere, at tiltalte frembød en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, således at betingelserne for forvaring var opfyldt, og at forvaring ikke var uproportional. Gennemført misbrugsbehandling under varetægtsfængslingen kunne ikke føre til en anden vurdering, henset til det mangeårige misbrug forud for fængslingen.
"Det er herefter afgivet 18 stemmer for at idømme tiltalte forvaring, jf. retsplejelovens § 931, stk. 3."
Det blev endvidere tiltrådt, at reststraffen på 6 måneders fængsel fra Københavns Byrets dom af 9. november 2021 bortfaldt, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.
Kravene vedrørende erstatning for tingsskade, udgifter til psykolog samt godtgørelse for svie og smerte blev ikke taget under påkendelse, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Godtgørelse for tort og retsstridig krænkelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, 2 og 4 blev fastsat til i alt 100.000 kr. med tillæg af procesrente.
Konklusion: Byrettens dom blev stadfæstet, i det omfang den var anket, dog således at godtgørelsen til Forurettede 3 blev fastsat til 100.000 kr. med tillæg af procesrente. Tiltalte skulle betale sagens omkostninger for landsretten.
