LandsrettenLandsretten tog stilling til, om en byretskendelse om hemmelig rumsaflytning af et køretøj i en strafferetlig efterforskning opfyldte specifikationskravet i retsplejeloven § 783, stk. 1, 2. pkt., selvom kendelsen ikke angav køretøjets præcise bilmodel. Anklagemyndigheden havde fået Byrettens tilladelse til at aflytte et køretøj tilhørende den mistænkte T. Landsretten stadfæstede Byrettens kendelse og fandt, at specifikationskravet var opfyldt, idet køretøjet var tilstrækkeligt identificeret på anden vis. Sagen blev efterfølgende indbragt for Højesteret, der afsagde kendelse i kæremålet.
Under en strafferetlig efterforskning rettet mod den mistænkte T anmodede Anklagemyndigheden Byretten om tilladelse til at foretage hemmelig rumsaflytning af et køretøj, som T rådede over. Aflytning af køretøjer er et indgreb i meddelelseshemmeligheden, der kræver rettens kendelse efter retsplejeloven § 783, stk. 1.
Byretten imødekom anmodningen og afsagde kendelse om tilladelse til aflytning af køretøjet. Kendelsen beskrev det pågældende køretøj, men uden at angive den præcise bilmodel. Spørgsmålet var herefter, om denne beskrivelse var tilstrækkelig til at opfylde lovens krav til specifikation af indgrebet.
Byrettens kendelse blev kæret til Landsretten. Kæremålet angik navnlig, om specifikationskravet i retsplejeloven var opfyldt, når kendelsen ikke specificerede køretøjets præcise bilmodel (mærke, model og variant). Forsvareren gjorde gældende, at den manglende specifikation af bilmodellen indebar, at kendelsen ikke levede op til lovens præcisionskrav.
Efter retsplejeloven § 783, stk. 1, 2. pkt. skal det af rettens kendelse fremgå, hvilke telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser indgrebet angår. For køretøjsaflytning er køretøjet at betragte som en »lokalitet« i lovens forstand.
Bestemmelsens ordlyd er:
I kendelsen anføres de telefonnumre, lokaliteter, adressater eller forsendelser, som indgrebet angår, jf. dog stk. 2.
Derudover kræver § 783, stk. 1, 3. pkt., at kendelsen anfører de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Det centrale fortolkningsspørgsmål i sagen var, hvilken grad af præcision der kræves ved angivelsen af en »lokalitet« — nærmere bestemt om et køretøj skal identificeres ved sin præcise bilmodel, eller om en anden form for identificerende beskrivelse er tilstrækkelig.
Landsretten tiltrådte Byrettens vurdering. Retten fandt, at specifikationskravet i retsplejeloven § 783, stk. 1, 2. pkt. var opfyldt i den konkrete sag, selvom kendelsen ikke angav køretøjets præcise bilmodel.
Landsretten lagde vægt på følgende forhold:
Landsretten fandt således, at kendelsen tilstrækkeligt præcist angav det køretøj, indgrebet vedrørte, og at de konkrete omstændigheder i sagen begrundede indgrebet.
Landsretten stadfæstede Byrettens kendelse. Anklagemyndigheden kunne dermed fortsætte aflytningen af køretøjet i henhold til den oprindelige tilladelse.
Efterfølgende blev Landsrettens kendelse indbragt for Højesteret, der afsagde kendelse i kæremålet. Da Højesterets kendelse kan læses uden forudgående læsning af de underliggende afgørelser, er Landsrettens og Byrettens afgørelser ikke offentliggjort i Domsdatabasen.
