Fuldbyrdet spirituskørsel (2,43 promille) og udvisning af EU-borger med 4 års indrejseforbud

Stridens kerne: Spirituskørsel og kørsel i frakendelsestid

Tiltalte1 blev anholdt den 6. januar 2023 kl. 18.57 efter at have ført personbil ad Esbjergmotorvejen. En blodprøve taget kl. 19.35 samme dag viste en alkoholkoncentration på 2,43 promille.

Tiltalte1 erkendte sig skyldig i forhold 1 (spirituskørsel) jf. Færdselsloven § 117, stk. 1, nr. 3 jf. Færdselsloven § 53, stk. 1.

Han nægtede sig dog skyldig i forhold 2, nemlig kørsel i frakendelsestiden jf. Færdselsloven § 117 d, da han ikke var blevet gjort bekendt med inddragelsen af sin førerret fra den 28. marts 2023. Retten i Sønderborg frifandt ham for dette forhold, da det ikke var bevist ud over enhver rimelig tvivl, at han havde modtaget brevet om inddragelsen.

Baggrund for spirituskørslen og bevisvurdering

Vestre Landsret lagde vægt på de fysiske beviser fundet i bilen under anholdelsen, hvilket talte imod tiltaltes påstand om, at kørslen var spontan eller tilfældighedspræget på grund af familiære problemer (brud med hustruen i Polen).

Landsretten citerede anmeldelsesrapporten:

"Det fremgår af anmeldelsesrapporten vedrørende tiltaltes spirituskørsel, at der i bilen var en åben dåseøl i midterkonsollen, en pakke med 6 uabnede øldåser på forreste passagersæde, poser med ikke under 30 tomme øldåser under sæderne og en sixpack med 0,5 liter juleøl i et barnesæde bag forersædet, hvor en manglede."

Baseret på disse fund fandt både byretten og landsretten, at adfærden ikke var spontan, men planlagt eller resultatet af en gradvis alkoholindtagelse.

Udvisning og proportionalitetsvurdering efter EU-ret

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om udvisning jf. Udlændingeloven § 24, nr. 2. Da Tiltalte1 er EU-borger, skal udvisningen være forenelig med EU-opholdsdirektivets regler om fri bevægelighed.

Rettens vurdering af trusselniveauet: Retten fandt, at Tiltalte1s adfærd udgjorde en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser (offentlig orden og sikkerhed) jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2.

Proportionalitet og tilknytning: Retten vurderede udvisningens proportionalitet ved at balancere kriminalitetens art mod tiltaltes tilknytning til Danmark og Polen:

• Ophold i Danmark: Ca. 1 år og 11 måneder lovligt ophold siden september 2021.
• Sprog: Taler ikke dansk.
• Familie i Danmark: Bor sammen med voksen datter (31 år), svigersøn og to børnebørn. Hjælper til med børnepasning.
• Tilknytning til Polen: Gift (men separeret), ejer lejlighed i Polen, har brødre i Polen.

Retten konkluderede, at udvisning med et indrejseforbud på 4 år ikke strider mod proportionalitetsprincippet eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, idet tiltalte har ringe tilknytning til Danmark ud over arbejde og familie, og han kan opretholde kontakten til familien fra Polen.

Konfiskation af biler ejet af tredjemand (familiemedlem)

Anklagemyndigheden påstod konfiskation af den bil, der blev brugt til spirituskørslen, selvom bilen ejedes af Tiltalte2 (tiltaltes datter). Påstanden blev rejsert jf. Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt..

Reglen fastslår, at konfiskation sker, også når køretøjet ejes af en anden, medmindre konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Dette er især tilfældet, hvis ejeren ikke kunne vide, at bilen ville blive anvendt til spirituskørsel.

Rettens begrundelse for konfiskation: Retten fandt, at undtagelsen for uforholdsmæssigt indgriben ikke fandt anvendelse:

1. Der var tale om en tæt familiær relation mellem fører og ejer.
2. Ejer (Tiltalte2) havde givet tilladelse til lånet af bilen.
3. Ejer må forudsættes at have tilstrækkelig kendskab til føreren til at vurdere risikoen for spirituskørsel.

Retten henviser til forarbejderne, hvor det fremgår, at ejeren normalt skal søge tabet dækket via erstatningskrav mod føreren, og at konfiskation er udgangspunktet, medmindre det var helt upåregneligt for ejeren, at bilen blev misbrugt.

Afgørelse og sanktioner

Vestre Landsret stadfæstede Retten i Sønderborgs dom. De endelige sanktioner er:

Tiltalte skal betale sagens omkostninger i begge instanser.