LandsrettenØstre Landsret nedsatte Advokatnævnets bøde fra 40.000 kr. til 20.000 kr. for en advokat, der ikke havde fulgt op på sin klients krav om dækning af behandlingsudgifter og advokatomkostninger i en personskadeerstatningssag. Retten fandt derimod, at advokatens anmodning om revurdering af Trafikskadenæmdens vejledende udtalelse ikke udgjorde en overtrædelse af god advokatskik.
Sagen angik en prøvelse af Advokatnævnets kendelse af 29. juni 2022, hvor en advokat (Appelindstævnte) blev pålagt en bøde på 40.000 kr. for at have tilsidesat god advokatskik under sin behandling af en personskadeerstatningssag for klienten Person 1. Advokatnævnet havde lagt vægt på to forhold: (1) at advokaten havde forsøgt at påklage en vejledende udtalelse fra det svenske Trafikskadenæmden, selvom den ikke kunne påklages, og (2) at han ikke havde fulgt op på klientens mulighed for at få dækket behandlingsudgifter og advokatomkostninger fra et svensk forsikringsselskab.
Erstatningssagen stammede fra en trafikulykke i 2014, og Advokatfirma P/S havde behandlet sagen siden da. Advokaten overtog sagen omkring årsskiftet 2018/2019 og fortsatte behandlingen i eget regi efter at være fratrådt firmaet. Under sagen indhentede Trafikskadenæmnden en vejledende udtalelse den 14. oktober 2020, som gav klienten en lavere anerkendelse af gener end forventet.
Advokaten anmodede den 5. december 2020 om en oversigt over grundlaget med henblik på "klage/anmodning om revurdering" og fremsendte den 26. februar 2021 klientens redegørelse med en anmodning om "revurdering/bemærkninger til det videre forløb". Trafikskadenæmnden meddelte den 3. marts 2021, at man henholdt sig til sin beslutning.
Parallelt hermed havde det svenske forsikringsselskab allerede den 14. november 2018 – inden advokatens overtagelse – tilbudt at dække advokatsalær med 21.744 SEK plus moms. Den 15. januar 2019 rykkede selskabet for svar, men advokaten reagerede aldrig. I en mail af 23. marts 2021 oplyste selskabet, at man anså kravet for forældet en måned efter Trafikskadenæmdens afgørelse. Spørgsmålet om dækning af behandlingsudgifter (fysioterapi m.v.) blev heller ikke forfulgt af advokaten. Klienten indgav efterfølgende klage til Advokatnævnet.
Advokatnævnet afsagde kendelse den 29. juni 2022 med bøde. Advokaten indbragte sagen for Retten i Roskilde, som ved dom af 11. december 2023 (sag BS-32242/2022-ROS) stadfæstede kendelsen. Advokatnævnet appellerede herefter dommen til Østre Landsret (sag BS-1084/2024-OLR) med påstand om stadfæstelse af kendelsen, mens advokaten nedlagde påstand om principalt ophævelse, subsidiært ugyldighed, mere subsidiært stadfæstelse og mest subsidiært mildere sanktion.
Advokatnævnet påstod stadfæstelse af den oprindelige bøde på 40.000 kr. og gjorde gældende, at advokaten havde handlet i strid med Retsplejeloven § 126, stk. 1 ved sin utilstrækkelige sagsbehandling, herunder den manglende opfølgning og det "utjenlige" forsøg på at få revurderet Trafikskadenæmdens afgørelse.
Advokaten påstod principalt frifindelse og gjorde gældende, at han ikke havde overtrådt god advokatskik. Han anførte bl.a., at anmodningen om revurdering var normal praksis, og at rådgiverudgifter normalt først opgøres ved sagens afslutning. Han forklarede, at han ikke havde adgang til sagens akter, fordi de befandt sig hos hans tidligere advokatfirma, som han ikke ønskede kontakt med.
De konkrete påstande var:
Landsretten vurderede de to forhold, som Advokatnævnet havde lagt til grund, hver for sig.
Retten fandt ikke, at advokatens anmodning om en revurdering af Trafikskadenæmdens vejledende udtalelse udgjorde en overtrædelse af god advokatskik. Selvom afgørelsen formelt ikke kunne påklages, var det acceptabelt at forsøge en genoptagelse, og henvendelserne havde karakter af en almindelig anmodning om revurdering snarere end en klage. Landsretten udtalte:
Landsretten finder ikke, at Appelindstævntes efterfølgende henvendelser med anmodning om en revurdering af sagen ved Trafikskadenæmden, der var sluttet ved beslutningen af 14. oktober 2020, som ikke kunne påklages, udgør en overtrædelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126.
Denne del af Advokatnævnets kendelse blev derfor ophævet.
For så vidt angik den manglende opfølgning over for forsikringsselskabet, fastslog landsretten, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik. Det fremgik, at selskabet allerede i november 2018 havde tilbudt salærdækning, og at der forelå dokumentation for behandlingsudgifter siden 2016. Advokaten havde ikke reageret på rykkere og havde ikke taget initiativer til at følge op. Retten lagde vægt på, at advokaten ikke havde forsøgt at få udleveret sagens akter fra sit tidligere advokatfirma, hvilket ellers var en nærliggende mulighed for at kunne dokumentere eventuelle sagsskridt.
Det påhviler under disse omstændigheder Appelindstævnte at godtgøre, at han har foretaget relevante sagsskridt med henblik på at forfølge Person 1's krav på dækning for behandlingsudgifter og advokatsalær. Appelindstævnte har gjort gældende, at han ikke kan dokumentere sine mulige sagsskridt, da han ikke har adgang til sagens akter. Allerede fordi det efter Appelindstævntes forklaring må lægges til grund, at han ikke har anmodet sit tidligere Advokatfirma P/S om adgang til akterne, har Appelindstævnte ikke løftet sin bevisbyrde.
Landsretten tiltræder herefter, at Appelindstævnte ved ikke over for forsikringsselskabet at have fulgt op på muligheden for dækning af behandlingsudgifter og advokatomkostninger ikke har varetaget sagen med tilstrækkelig grundighed, og at han derfor har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.
Det bemærkedes, at det ikke ændrede ved vurderingen, at klienten muligvis ikke havde lidt et endeligt tab, da forsikringsselskabet senere udbetalte salærbeløbet, men afslog behandlingsudgifter under henvisning til offentlig dækning.
Da Advokatnævnets kendelse kun delvis blev stadfæstet – idet forholdet om henvendelsen til Trafikskadenæmnden udgik – nedsatte landsretten bøden fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Ved fastsættelsen indgik, at advokaten tidligere (18. marts 2016) var idømt en bøde for overtrædelse af Retsplejeloven § 126, stk. 2.
Sagens omkostninger for både byret og landsret ophævedes, således at ingen part skulle betale omkostninger til den anden.
Landsretten ændrede byrettens dom, således at advokaten idømtes en bøde på 20.000 kr. (mod tidligere 40.000 kr.). Sagsomkostningerne for byretten og landsretten ophævedes.
